søndag den 30. december 2012

MADPLAN FRA UGE 52



Mandag: 
Vi fejrede juleaften hos min storebror og spiste os godt mætte i en masse julemad

Tirsdag: 
Minifarsbrød med ovnbagte rodfrugter og sauce

Onsdag: 
Vi fik ikke rigtig aftensmad da vi have været til julefrokost hos C farmor og var mere end mætte da vi kom hjem igen

Torsdag: 
Endnu en julefrokost betød at vi ikke spiste hjemme, denne gang var vi nemlig hjemme hos min mor

Fredag: 
Pizza

Lørdag: 
Lasagne

Søndag: 
Hokus pokus kylling

lørdag den 29. december 2012

JULEN 2012

Wow er det allerede blevet den 29. december? med alle de ting vi skulle have nået i julen er tiden jo bare fløjet forbi på nul komma fem. Men vi har også været på farten næsten nonstop siden den 22. december med julefrokoster hos diverse familiemedlemmer, så det er nok ikke så mærkeligt at vi er ved at være ret trætte.

Men her i en stille stund inden den går løs med forberedelserne til nytårsaften så vil jeg da lige benytte mig af muligheden til at smide et lille indlæg ind om vores juleaften og de lækre gaver jeg/ vi fik. Vi var hos min storebror sammen med næsten hele min side af familien og var i alt 14 personer inklusiv 4 børn.

Selvom vi havde et juletræ på 3,5 m kunne vi alligevel ikke finde plads til alle gaverne nedenunder det, så nogle kom i træet, nogle stod op langs vægen og ja der var såmænd også nogle der måtte blive liggende ude i gangen.

En tradition i min familie er at vi kl. 16 sætter os foran TV'et og ser Disney's juleshow sammen mens maden står og passer sig selv i køkkenet. Og når vi ser Disney's juleshow må min mors "popcorn chokolade" simpelthen bare ikke mangle, det smager helt vildt godt og alle elsker det. Ja det er faktisk sådan at  min mor producere spandevis af det i julen for at alle kan få nok med hjem til at holde julen over :)

Min ældste  storebror stod for maden i år, og en af fordelene ved at have en storebror der er uddannet kok er, at han ud over at have lavet al den traditionelle julemad også lige havde overskud til at smække en mega lækker forret sammen. Lidt utraditionelt måske, men bestemt en god måde at starte julemiddagen på. Og nej jeg må være svar skyldig, for jeg kan ikke helt huske hvad den bestod af, men det var noget med krabbekød, jordskokker og en kold supper fra sifonflaske... mums!



Nu kommer jeg til at lyde som om jeg er helt tosset, men jeg kan faktisk ikke lide risalamande, så min mor have forkælet mig med en frisk og let citronfromage til dessert, så ja jeg skrev simpelthen mig selv ud af løbet om mandelgaven, men jeg klager skam ikke

Årets gavehøst: Et dejligt stort firkantet fad fra Le Creuset der allerede er blevet døbt "lasagnefadet", en bageform til flutes, et skærebræt til brød med krumme rist , nogle fine jule tændstikker og et lys som min niece og nevø havde lavet til mig, Spise med Price 3, forskellige gavekort, knivsliber, sengeøj og mere lir til køkkenet i form af det fedeste dejfad, muffinforme i silikone og grydelapper fra "RIG-TIG


Mors popcorn chokolade:*

1 l poppede popcorn**
1 dl sukker
200 g chokolade

Smelt sukkeret ved svag varme indtil det bliver til en gylden karamel.
Vend de poppede popcorn i karamellen med en træske og kom bagefter de karameliserede popkorn på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
Smelt nu chokoladen over et vandbad og pensel eller vend de karameliserede popcorn i chokoladen

*Den her opskrift kommer direkte fra min mors hånd, og derfor er der ingen præcise mål, men jeg har alligevel prøvet at sjusse mig llidt frem til nogle ca. mål. Men tror mig det er virkelig en nem konfekt type som man kan lave så meget eller lidt af som man har lyst til.

** Min mor sværger til hjemmepoppede popcorn fra gryde, og hun er meget striks med at der ikke skal salt i, men jeg tror nu faktisk at jeg vil prøve at gå mod mors instrukser næsten gang jeg skal have lavet en portion popcorn chokolade, og bruge saltede popcorn da jeg tror at det salte og det søde vil spille rigtig godt sammen. Men altså hvis det skal være helt i mors ånd skal det man bruge popcorn uden salt.

tirsdag den 25. december 2012

JULEGODTER TIL NABOERNE

En sød julegodtepose til naboen, veninden eller andre man holder af

Lillejuleaften skulle C og jeg til Møn for at fejre jul med hans mor, men inden vi tog af sted så synes jeg lige at jeg ville forkæle naboerne lidt med nogle julegodter. Derfor fandt jeg nogle julekager frem fra skabet som er blevet lavet i løbet af December og pakkede dem pænt ind i nogle små cellofan poser og bandt en fin sløjfe rundt om. Desværre var der ikke nogle hjemme da vi gik rundt i boligblokken for at ønske vores naboer en glædelig jul, og poserne var en lillesmugle for store til at kunne komme i postkasserne så derfor må vores søde naboer vente med at få deres julehilsen til efter jul... men jeg er sikker på at den vil blive taget lige så godt i mod efter jul som den ville være blevet før jul :)

Find nogle julekager frem til at fylde poserne med.

Klip derefter nogle store kvadrater i cellofan...

... Læg nogle julekager på midten af et kvadrat...

...Og bind en sløjfe rundt om.


mandag den 24. december 2012

MADPLAN FRA UGE 51


Mandag: 
Pasta bake med inspiration fra Twin Food

Tirsdag: 
Rejer i Salatwraps

Onsdag: 
Kylling cordon bleu, med ovnkartofler, hjemmelavet bearnaise og varm bønnesalat 

Torsdag: 
Pitabrød med fyld

Fredag: 
Fyldte peberfrugter 

Lørdag:
Vi fik hummersuppe, wienersnitzel og chokoladekage med is da vi var i Brøndby for at fejre jul med C's fars side af familien

Søndag: 
Lille juleaften blev i år fejret på Møn hos C's mor hvor vi spiste mini farsbrød, ovnkartofler og en masse forskellige salater. Og vi fik også  en rigtig lækker dessert med makronbund og is samt jordbær sauce til dessert

fredag den 21. december 2012

EASY PEASY BEARNAISESAUCE









Et lille tip: hvis saucen skiller kan den redes ved at man kommer lidt kold vand i. Hvis dette dog ikke samler den igen kan man også komme en ekstra æggeblomme i under kraftig omrøring, så samler den sig helt sikkert igen

torsdag den 20. december 2012

CHEESEY CORDON BLEU

Onsdagens tallerken med kylling cordon bleu, varm bønnesalat, ovnkartofler og hjemmelavet bearnaisesauce.

Hvad gør man når man får venner på besøg til en spilaften? Jo man spørger dem selvfølgelig hvad de har lyst til at få at spise, og når ønsket lyder på hjemmelavet bearnaise, ja så er det noget jeg  næsten ikke sige nej til. Så jeg gik i tænkeboks for at finde frem til noget der både passede godt til bearnaisesauce, var forholdsvis hurtigt og nemt at lave og som smagte godt, og inden længe havde jeg besluttet at jeg ville lave kylling cordon bleus sammen med saucen. Og det var slet ikke nogen dum beslutning, for det meste kunne faktisk laves et godt stykke tid i forvejen således at det bare skulle varmes op når vi engang skulle spise, og er det et eller andet sted ikke sådan man vil have det når man får venner på besøg? jeg mener hvis jeg får besøg vil jeg da sidde og hygge mig med mine venner og ikke stresse rundt ude i køkkenet mens de er overladt til sig selv inde i stuen.

Oozing cheesy goodness... yum, yum, yum


Kylling cordon bleu - 5 pers:

5 kyllingebryster, 1 pr. person
5 - 8 skiver emmentaler ost
5 skiver skinke
Salt og peber
3 æg, sammenpisket
1½ dl mel
1 ½ dl rasp
Olie til stegning

Start med at banke brysterne lidt ud så de har en nogenlunden ens tykkelse over det hele.
Skær derefter en lille lomme i hvert enkelt bryst og fyld lommerne med ost og skinke.

Krydr til sidst brysterne med salt og peber før de stilles til side mens man gør klar til at panere dem.
Find nu 3 dybe tallerkner frem og kom mel i den første, æg i den næste og rasp i den sidste, nu vendes kyllingebrysterne først i mel, derefter i æg og til sidst i rasp, og så skal de bare steges i olie indtil de er gyldne og sprøde uden på og selvfølgelig er gennemstegte inden i (ca. 6 - 7 min pr. side)

Man kan også gøre som mig og bare nøjes med at brune sine cordon bleus på panden dagen før og stille dem på køl til dagen efter, så slipper man nemlig for lidt ekstra stres og jag når man ved at man får gæster da de blot skal 10 min. i ovnen ved 200 grader  for at blive helt færdige inden gæsterne kommer.

Og  vi kan da hurtigt blive enige om at det ikke er så ringe endda at have mad der ikke kræver det store arbejde når der kommer gæster

onsdag den 19. december 2012

DA DEN 1000 GANG VAR LYKKENS GANG


Tirsdagens aftensmad bestod af en lille let reje ceviche i sprøde og friske salat wraps

Ja jeg ved ikke om man rent faktisk kan kalde den her ret for ceviche, da det jo ikke er rå fisk der bliver marineret/ tilberedt i citrussafter som en traditionel ceviche  gør. Men jeg har afprøvet det med at marinere/ tilberede tyndt skåret torsk, havtaske og lignende et par gange før på et hav af forskellige måder da jeg synes at retten bare lyder rigtig lækker. Men jeg kommer altid frem til den konklusion at det var en dum idé at give mig i kast med ceviche, da jeg bare virkelig ikke kan lide konsistensen eller smagen af fisken. Så de par gange jeg har prøvet at lave det, er hele molevitten endt i skraldespanden og jeg har måtte finde en anden måde at få stillet min sult på. Men ikke længere, jeg havde jo nogle rejer tilovers fra rejesalaten så jeg besluttede mig for at prøve at lave ceviche endnu engang (ja man er vel stædig, og en dum fisk skal da ikke ødelægge en ellers lækker ret) , men denne gang brugte jeg nogle rejer der allerede var tilberedte, og det betød at både konsistensen og smagen af halvrå fik var helt væk hvilket mine smagsløg var mere end tilfredse med :)

Alt i alt synes jeg faktisk at den her ret smagte mega godt, og min rejeelskende kæreste var mere end enig, ja faktisk måtte jeg love at vi skal have den allerede i næste uge igen efter alt det tunge og fede julemad er spist. Og de spiselige salatskåle eller wraps om man vil passede også super godt til, de var sprøde og friske, men måske en lille smule for våde da jeg desværre ikke fik slynget dem helt godt nok, men det er jo en mindre detalje der heldigvis kan gøres noget ved næste gang vi skal have salat wraps med rejeceviche i (selvom jeg også tror at de ville være meget gode til andet fyld såsom taco fyld eller hvad man nu lige har lyst til)


Reje ceviche - 2 personer:

1 hoved salat
250 g rejer (ente kogte eller dem i lage)
½ avocado, skåret i tern
½ mango, skåret i tern
1 tomat, skåret i tern
½ lime, saft og skal
½ rødløg, skåret i tern
2 - 3 skiver syltet jalapeño peber, fint hakket
Lidt salt

Tag hvert enkelt blad af salathovedet og skyld dem godt i koldt vand.
Slyng derefter bladende tørre og stil til side.

Nu skal alle ingredienserne bare blandes sammen i en skål, og fyldes i de tørre salatblade.

De smager super godt bare i sig selv, men en lille klat guacamole oven på, og lidt tortilla chips "on the side" går de fra at være helt i gennem fantastiske til at være direkte himmelske.

Guacamole:

1 ½ avocado
Saften af 1 - 1½ lime
2 - 3 skiver syltede jalapeños, fint hakket
1 spsk. cremefraiche
1 fed hvidløg, fint revet
½ tsk. spidskommen
Salt

Mos avocadoerne og kom dem i en skål sammen med hvidløg, chili, cremefraiche og spidskommen.
Nu skal guacamolen bare smages til med salt og limesaft og så er den ellers klar til at blive serveret

mandag den 17. december 2012

ASIATISK INSPIRERET REJESALAT


Lørdagens menu stod på en krydret asiatisk  inspireret tigerreje salat

I lørdags fik vi noget som C bare elsker, der stod nemlig rejer på menuen. Og selvom han uden tvivl ville have det helt fint med at spise dem "au naturel" i en sandwich (gerne akkompagneret med æg og mayo) , ja så synes jeg nu at det ville blive en smugle kedeligt at få til aftensmad. Derfor kiggede jeg lidt rundt i mit køkken for at se hvad jeg kunne spice dem op med. Og spicet op det blev de i hvert fald, for jeg fandt både citrongræs (som jeg havde fået et glas af fra Santa Maria), chilisauce, sesamolie, lime, hvidløg og et par andre lækre ting. Så med de ingredienser jeg havde fundet frem blev der hurtigt tryllet en ret så god asiatisk inspireret marinade frem, og nu brugte jeg den jo til rejer, men jeg vil faktisk næsten gå så langt som at sige at den kan bruges til det meste. F.eks. tror jeg at den vil være god til laks, kyllingespyd eller endda som sauce i en spicy oksekøds wok.



Hvidløg, lime og citrongræs til marinade...

...og her den færdige marinade med resten af ingredienserne. Det skal lige siges at det er en god idé lige at smage den til inde den hældes over rejerne så man ikke ender med alt for spicy rejer i forhold til hvad man kan lide


Efter rejerne er vendt rundt i marinaden stilles de på køl i min. 30 min. Jeg lavede dem dog dagen før så der var nem aftensmad dagen efter, og ja det er intet mindre end dej til brødet på det øverstetår der står og kold hæver ved siden af rejerne





Asiatisk rejesalat - 2 pers.:

300 g rejer
1/4 salat hoved, snittet
1/4 agurk, skåret i skiver
2 tomater, skåret i  skiver
1 æble, skåret i tynde skiver
1 avocado, skåret i tern
2 forårs løg, fint snittet

Marinade:
2 stk. citrongræs
2 store fed hvidløg
2 lime, saft og skal
2 tsk. chilisauce
1 spsk. soya
1 spsk. sød chilisauce
1 spsk. sesamolie
1 spsk. olivenolie

Bank og fint snit citrongræs, riv hvidløg og lime skal fint og pres limesaften ud af limene.
Pisk der efter alle ingredienserne til marinaden sammen i en skål til en ensartet marinade.

Kom nu rejerne i en pose og hæld marinaden over dem, vend derefter rejerne rundt så de er godt dækkede.

Kom posen på køl og lad rejerne marinere i min.30 min. men de kan sagtens laves dagen før.

Når rejerne er marineret varmes en grillpande* op til den er rygende varm, og så steges rejerne indtil de lige begynder at få grillmærker** (ca. 20 sek. på hver side)

Nu skal man bare have smidt grøntsagerne sammen til en salat, fordelt salaten i dybe tallerkener og toppet den af med de grillede rejer.

*Man kan naturligvis godt bare bruge en alm. stegepande

**De rejer jeg brugte var allerede kogte, så de skulle bare lige varmes, men hvis man bruger rå rejer skal man selvfølgelig stege dem indtil de begynder at blive røde/ er gennemstegte

søndag den 16. december 2012

MADPLAN FRA UGE 50



Mandag: 
Egg fried rice,crispy korteletter og sursød sauce

Tirsdag: 
Fyldte peberfrugter 

Onsdag: 
Efter en masse togkaos pga. en glemt pakke på hovedbanegården kom C og hentede mig i Høje Taastrup så jeg kunne være hjemme i nogenlunde tid, og siden vi nu var der indad besluttede vi os for at købe pizzaer med hjem fra Dominos i Vallensbæk

Torsdag: 
Vi kunne slet ikke spise en hel pizza hver, så derfor var der massere af rester til overs der kom til at udgøre torsdagens aftensmad

Fredag: 
Spaghetti og kødsauce 

Lørdag: 
Asiatisk tigerrejesalat

Søndag:
C's stedmor havde fødselsdag, så vi spiste fødselsdags middag i Brøndby

tirsdag den 11. december 2012

SLUT MED DÅRLIG RIS-SAMVITTIGHED

Mandagens tallerken med egg fried rice, en crispy kortelet og en lækker sur-sød sauce

Kender i det med at man skal have ris en aften til aftensmad, og uanset hvor omhyggelig man selv synes at man er så ender med at have kogt alt for meget? Det sker i hvert fald rigtig tit for mig, og med risiko for at få en masse tilhængere af "Stop-spild-af-mad" på nakken, ja så indrømmer jeg at det faktisk sker ret så tit at det overskydende ris ryger i skraldespanden da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal stille op med halvtørre og kolde ris. Men nu behøver jeg ikke længere at få dårlig samvittighed over at have kogt for meget ris, jeg har nemlig fundet den perfekte måde til at få brugt mine reste ris i form af egg fried rice. Det er virkelig en super nem ret der smager mega godt og som kan varieres alt efter hvad man har liggende i grøntsagsskuffen, det er en ret der sagtens kan stå alene som et måltid het for sig selv, men den kan også bruges som tilbehør til et hav af retter. Her til aften fik vi den f.eks. sammen med en rigtig lækker krydret og crispy kortelet samt verden nemmeste hjemmelavet sur-sød sauce.

Korteletterne bankes lidt ud og krydres før de paneres og steges gyldne og sprøde


Egg fried rice:

En rest ris
3 æg
1 håndfuld frosne ærter
1 gulerod, fint revet
1 grøn peberfrugt, skåret i tern
1 tomat, såret i tern
3 forårsløg, fint snittet
1 fed hvidløg, revet
1 tsk. chilisauce
1 spsk. østerssauce
1 spsk. soyasauce
Lidt fint revet ingefær
Lidt olie

Start med at piske æggene sammen og hæld dem derefter ud i en varm wok og lav dem til røræg.
Når æggene er færdige stilles de til side og der kommes lidt mere olie i wokken.
Start nu med at svitse hvidløg, ingefær og chilisauce lidt før risene kommes i.
Rør det hele godt sammen og vend derefter røræg og grøntsager ned i retten.
Det hele varmes godt igennem og retten smages til med soyasauce og østerssauce.


Crispy kortelet:

3 korteletter (eller 1 pr. person)
1 fed hvidløg, fint revet
Skal af ½ lime
Salt og peber
½ tsk. chilipulver
1 æg, sammenpisket
2 gode håndfulde rasp
1 lille håndfuld revet ost (jeg brugte en blanding af cheddar og mozzarella)
Olie til stegning

Bank korteletterne let ud og krydr dem på hver side med salt, peber,chilipulver, fint revet hvidløg og fint revet lime skal.

Vend derefter rasp og ost sammen og stil det til side.

Vend nu først korteletterne i ægget og derefter i oste-rasp blandingen, og derefter er de ellers lar til at blive
stegt gyldne og sprøde i lidt olie på en pande.

Når man har stegt sit kød skal man lige vente med at rengøre sin pande, for den skal nemlig bruges til saucen.


Verdens nemmeste sur-sød sauce:

1 ds. ananas
Saften af 1 lime
Skal af ½ lime
1 spsk. honning
1 spsk. chilisauce
Salt og peber
½ fed hvidløg, fint revet

Kom ananas, honning,  lime skal og chilisauce i en minihakke og blend det godt sammen, man kan jo selv bestemme hvor chunky man il have sin sauce.

I panden hvor man har stegt sit kød hælder man nu sin ananasblanding i og giver den et lille opkog (under omrøring) for lige at varme den igennem.

Nu skal saucen bare smages til med limesaft for at man for den ønskede surhed til sin su-sød sauce, og måske lidt salt og peber.

søndag den 9. december 2012

MADPLAN FRA UGE 49


Mandag: 
C lavede lasagne

Tirsdag: 
Marineret svinefilet med fritter, grøn salat og Jensens favorit sauce

Onsdag: 
Bagt kartoffel  og grøn salat

Torsdag: 
C lavede pizza til sin meget trætte kæreste der kom sent hjem fra skole

Fredag: 
Stegt flæsk med kogte kartofler og persillesovs

Lørdag: 
Kylling i korma sauce ala Santa Maria og ris

Søndag: 
Kyllingeburgere 

BONJOUR MADEMOISELLE MACARON

Sponsoreret indlæg

De fineste chokolade macarons med pebermyntefyld og julepynt , mon ikke de ville kunne pynte på ethvert konfektfad her til jul

Så fik jeg afprøvet macaron bagemåtten jeg skrev om den anden dag, og som sagt var jeg jo blevet tilbudt af KitchenOne at afprøve deres macaron bagemåtte fra Lékué, og se sådan et tilbud kan man da ikke sige nej til, specielt ikke når man i rigtig lang tid har små sukket efter at prøve at lave de fine små franske kager. Derfor vil jeg nu skriver lidt om min test af bagemåtten samt reklamere lidt for KitchenOne og et af deres lækre produkter.

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke har prøvet at lave dem før, måske er det fordi jeg troede at dejen var vildt kompliceret at lave ellers også er det fordi at tanken om at stå og tegne en masse små cirkler på et bagepapir simpelthen virkede for afskrækkende for en person med min lille tålmodighed. Men nu fik jeg jo en macaron bagemåtte tilsendt så nu var der pludselig ingen vej udenom,  så de sidste par dage er gået med at brainstorme ideer til hvilke slags macaron jeg skulle prøve at lave, og siden vi jo er i december måned besluttede jeg mig for at lave nogle juleinspirerede macarons.


Den fine måtte klar til brug

Med den her måtte burde det være en del nemmere at lave macarons da dejen bare skal sprøjtes ned i den inderste ring, hvis jeg skal være helt ærlig ved jeg ikke hvorfor de kun skal fyldes i den inderste ring og ikke kan gøres større ved at fylde dem med dej til den yderste ring også er fyldt, men det kan jeg jo teste en anden dag. Måtten har plads til 48 skaller (der bliver til 24 hele macarons) og er lavet af silikone hvilket betyder at det er nemt at få macaronsne af måtten efter de er bagt uden at de går i stykker. Jeg brugte en alm. sprøjtepose med glat tylle til at sprøjte dejen på måtten, men jeg så at man hos KitchenOne også kan få en  Decomax (en slags sprøjtepose) der passer til bagemåtten, men hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg at det er en del nemmere at bruge en ganske alm. sprøjtepose eller frysepose da man slipper for ekstra opvask, men det kan godt være at det bare er mit dovenskabsgen der taler her.

Apopo dovenskab så skal jeg lige hilse at sige at måtten både kan tåle mikroovn og opvaskemaskine og hvis man som jeg selv ikke ha nogen opvaskemaskine så skal jeg lige hilse og sige at den stadig er super nem at gøre ren, og det er et kæmpe plus i min bog :)

Æggehviderne piskes næsten stive og sukker tilsættes og det piskes til en tyk marengs

Flormelis, kakaopulver og mandelmel sigtes i hvert fald 2 gange så de tørre ingredienser er helt findelt

Den ene halvdel af de tørre ingredienser vendes i hviderne...

...når dejen er ensartet vendes anden halvdel af de tørre ingredienser i hviderne

Når dejen er helt glat og ensartet er den klar til at blive sprøjtet på bagemåtten.

Indrømmet de blev ikke allesammen lige pæne, men anyway, når dejen er sprøjtet ud på formen skal de stå og tørre i 30 min. inden de bages
Jeg havde faktisk en del dej tilovers så der blev også til en pladefuld på ganske alm. bagepapir, men så kunne jeg jo også sammenligne macarons bagt på bagemåtte og på papir.

Efter ca. 15 min i en 140 grader varm ovn var den første plade macarons klar. Er selv ret stolt over resultatet og synes især deres "fødder" blev virkelig fine

Pladen med alm. bagepapir var først færdige efter 20 min i en 140 grader varm ovn, men de var også lidt større end dem på bagemåtten. Og jeg indrømmer at jeg ved de første 3 tegnede cirkler men min tålmodighed løb ud og resten blev bare sprøjtet på efter øjemål. De lignede ret godt dem fra måtten (bortset fra størrelsen) men på bagepapiret var der en del der sprækkede og det var der ikke nogen af på måtten. (tog ikke nogle billeder af de knækkede da de måtte lade live som smagsprøver til mig og C

Så er de dine små macarons klar til at blive samlet

Fyldet var faktisk det jeg synes var det sværeste ved at lave de her macarons, alt det andet var rimeligt lige til. Jeg havde besluttet mig for at lave en almindelig smørcreme smagt til med pebermynte, men uanset hvad jeg gjorde blev den ved med at skilde, og med to omgange skildt smørcreme løb tålmodigheden ud, og jeg besluttede mig for bare at bruge det som det var skildt eller ej. Som i kan se kom jeg en del mere creme i end man egentligt plejer, men bare rolig der er skam en mening med galskaben...


For cremen der stikker udenfor fungere nemlig som lim for de knuste julestokke som macaronsne bliver rullet i til sidst

Nu er de fine må franske macarons klar til at blive nydt i selskab med en man har kær :)

Chokolade macarons - ca. 40 macarons:

3 hvider
40 g sukker
200 g flosukker
100 g mandelmel*
2 spsk. kakao


Hviderne piskes næsten stive, når det begynde at danne toppe  tilsættes sukkeret gradvist mens der fortsat piskes.

Flormelis, mandelmel og kakao sies et par gange så de tørre ingredienser er helt findelte og så skal de ellers vendes i marengsen.

Når man har sin helt stive marengs (når man vender skålen på hovedet og marengsen forbliver i skålen ved man at den er helt perfekt) vender man først den ene halvdel af de tørre ingredienser i, når dejen er helt ensartet vender man den resterende halvdel af de tørre ingredienser i hviderne.

Når dejen er helt glat og ensartet er man klar til at fylde en sprøjtepose (eller en frysepåse) og sprøjtes ud til små chokolade diske på enten en bagemåtte eller et stykke bagepapir (det er bare vigtigt at de har samme størrelse)

Slå pladen med macaronsne let mord bordpladen så man fjerner evt. luftbobler og lad herefter kagerne tørre i min. 30 min. inden de bages - Dette skrift skal ikke skippes da det er vigtig for at kagerne kan få deres fine små "fødder" når de bages.

Når kagerne har stået til tørring bages de ved 140 grader i ca. 15 - 20 min.


Smørcreme:

100 g smør
190 g florsukker
2 spsk. mælk

Pisk smørret let og luftigt.
Derefter tilsættes sukker og mæk og det hele piskes sammen til en sammenhængende smørcreme.
Nu kan an tilsætte en evt. smagsgiver i form af ente, vaniljeessens, pebermynteessens, jordbærsyltetøj m.m.
Så kan man bruge cremen til cupcakes, opsmøring af kager eller som fyld i macarons som her.


Konklusion:


Alt i alt synes jeg rigtig godt om produktet, det er super nemt at have med at gøre, og er også dejlig nemt at gøre rent. Hvis jeg dog skulle komme en et punkt hvor jeg mener at der er plads til forbedring, så er det at der ikke medfølger nogle basisopskrifter med måtten. Det kan godt være lidt irriterende da man så skal lede hele nette rundt efter opskrifter, så en lille basis opskrift ville virkelig have gavnet brugeren af produktet - men det er jo som sagt et rent irritations moment. Yderligere passede alle opskrifter jeg fandt på nettet til ca. 40 macarons, så med en måtte hvor der kun er plads til 24 skal man enten lave kagerne over flere omgange eller investere i en ekstra måtte eller to da det ellers vil kunne tage ret lang tid at lave bare en enkelt portion macarons.

Ellers var jeg mere end positivt overrasket over at det faktisk var så nemt at lave macarons, de bliver samme størrelse, flyder ikke for meget ud og er nemme at få af måtten igen når de først er bagt, så jeg har da helt sikkert fået øjnene op for de franske kagers farverige verden, og jeg skal da helt sikkert lave dem igen for de kan varieres i det uendeliges, og kun fantasien sætter grænser...

...jeg skal bare have købt noget mere florsukker før jeg kan lege med forskellige smage og fyld, for fik brugt alt det florsukker jeg havde på lager i dag da jeg lavede macarons og smørcreme :)

*Jeg tog den nemme løsning og købte det færdige mandelmel fra Doktor Oetker, men man kan sagtens lave sit eget (hvilket jeg gør næste gang jeg skal lave macarons) ved at blende smuttede mandler helt fint og køre dem i gennem en sigte, de dele der ikke kan komme igennem sigten får sig en tur i blenderen igen indtil de også kan gå igennem sigten.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...