onsdag den 8. oktober 2014

AVOCADO-KAKAO MOUSSE VOL. 2.0


Chokolademousse, findes der noget bedre end denne luftige, søde, cremede og lækkert syndige dessert? Næ det troede jeg heller ikke at der gjorde.

Men, men, men så var det jo at jeg for snart lang tid siden, var til et event med Umahro Cadogan, hvor jeg første gang blev præsenteret for den her avocado-kakao mousse, og den kan i den grad give den traditionelle mousse kamp til stregen. Jeg indrømmer blankt at det ikke er en opskrift som jeg har lavet vildt mange gange siden da, men i en af de opgaver jeg lavede på min sidste skoleperiode (hvor vi både laver en to retters menu og laver næringsberegninger på denne), der viste den her mousse sig at være den helt perfekte dessert.

Heldigvis var det ikke kun mig der synes det, det viste sig at min underviser også var ret vild med den, for hun både spiste en hel portion af den ellers ret så mættende dessert, samt kviterede med et flot 12-tal. Ja tal lige om en kick-ass dessert, den originale opskrift fra Umharo var god, men med farer for at lyde lidt for selvglad, så postulerer jeg nu at den opskrift jeg diskede op med på skolen var bare lige det bedre... nårh ja så gør det jo bestemt heller ikke noget at den blev serveret med små sprøde citron tuiles, høvlet chokolade og friske bær... can you say YUMMYLICIOUS!!!

Avocado-kakao mousse 2 pers:

2 modne avocadoer 
10 stk. tørrede dadler, uden sten
10 stk. tørrede abrikoser 
1 mango, i tern
1 banan, i grove stykker
2-3 tsk. citronsaft 
1-2 spsk. cacao
1 tsk. vaniljesukker
1 knsp. salt 

Blend avocado, dadler, abrikos, mango og banan til en blød og ensartet masse

Smag nu moussen til med citronsaft, kakao, vanilje og et nip salt 

Kom dernæst moussen i en sprøjtepose med stjerne tyl og stil den på køl i min. 30 min. så den kan sætte sig lidt.

Sprøjt nu moussen i en lille ramekin eller i et glas, pynt evt. med jordbær, blåbær, hindbær eller lignende og chokoladespåner. Server sammen med sprøde citron tuiles 


Citron tuiles

100 g flormelis
100 g smør, smeltet 
100 g æg
Fint revet citronskal fra 1 citron 
100 g mel 

Rør flormelis ind i det smeltede smør 

Rør herefter ægget i smørmassen sammen med citronskallen, og vend til sidst melet i dejen.

Afsæt nu klatter af dejen på en bageplade med bagepapir med teskeer, men lad der være et godt mellemrum mellem hver dejklat da de flyder meget ud.

Bag tuilsne ved 180 C i ca. 5 min. eller til de begynder at blive gyldne i kanten.

Herefter køles kagerne af på en buet overflade som f.eks. en kagerulle eller et glas.




søndag den 5. oktober 2014

DA VIDENSKABEN KOM MED I KØKKENET


Kan ses i stor størrelse her
For nyligt læste jeg den her artikel inde på videnskab.dk, den handlede om et team af forskerer der har kortlagt hvilke råvarer der smager bedst sammen, og det har de samlet i det de kalder deres "Flavor Network". Det var en super spændende artikel, og endte faktisk med at blive så grebet at jeg var nødt til at hoppe ind på youtube for at se det her foredrag. For at give en kort opsummering af deres teori, så går den ud på at jo flere fælles smagskomponenter råvarer deler, jo bedre smager de sammen, og jo tættere er de placeret på kortet. 

Ved hjælp af en lang liste af smagsparringer lavet af et ekspertpanel af erfarne kokke, en kemikalie database over smagskomponenter og koncentrationen af disse i forskellige råvarer, og sidst men ikke mindst også beskrivende data over smags og duft komponenter i forskellige råvarer; var teamet i stand til at lave det ret så imponerende kort over smags netværket. 
Om det er noget man vil gøre brug af derhjemme kan man jo altid diskuterer, personligt tror jeg nok kun det er et par få kreative sjæle som kunne finde på at lege med smags netværket i privat regi. Men mon ikke den hastigt voksende fødevarer industri ville kunne have gavn af det her netværk? Jeg mener i  søgningen efter det næste store hit som kan tilfredstille alle os nyhedshungrende foodies trang til at smage den næste nye hotte smagstrend må  alle kneb da gælde.
Og hvem ved hvad måske bliver den næste trendy smagsammensætning chips med vanilje eller kaffe smag.

En ting er i hvert fald sikkert, jeg følte mig lettere inspireret af netværket, så selvfølgelig skulle den her nye videnskabelige teori da testes, om ikke andet på min helt egen meget uvidenskabelige måde. Så jeg fandt to ting som var i nogenlunde afstand af hinanden på kortet, og som jeg ikke i min vildeste fantasi havde regnet med smagte godt sammen, nemlig hvidløg og hindbær. 
Af uransagelige årsager fandt jeg på at mit lille eksperiment skulle blive til en salat, og hvis jeg skal sige det selv, så endte det med at blive en ret så god salat som helt sikkert skal på opskrift indexet herhjemme. Og jeg må sige at jeg da også endte med at blive ret så overrakset, for hvem havde regnet med at et lille søde røde hindbær kunne ende med at blive gode venner med det grove skarpe og gennemtrængende hvidløg.



Kyllingesalat med avocado, hindbær og hvidløgs dressing - 4 pers:

4 kyllingebryster 
Salt og peber
oliven olie
2 avocadoer, skåret i både
Saft fra 1 citron
2 hoveder hjertesalat, groft snittet 
1/4 bdt. purløg, finthakket
1/4 agurk, skåret i halve skiver 
100 g friske hindbær
Dressing:
1 dl creme fraiche 
1 fed hvidløg
Citronskal fra i citron 
Salt og peber 

Krydr kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem i olien indtil de er gyldne og gennemstegte.
Først ved høj varme på begge sider, dernæst skrues der ned for varmen, og brysterne steges færdigt i ca. 7 min. pr. side.

Stil kyllingen til side for at hvile lidt mens resten af salaten laves.

Dryp nu avocado bådene  med citronsaften og vend dem sammen med salaten, purløg, agurke og de friske hindbær

Rør dernæst cremefraichen op med hvidløg og citronskal og smag til med salt og peber

Skær til sidst kyllingebrysterne i diagonale skiver, anret dem over salaten og hæld dressingen over som det sidste touch.  


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...