torsdag den 23. februar 2012

FLYTTEDAG G FLÆSKESVÆR

De nylavede flæskesvær med tilhørende fedtegrever

Yay nu har jeg sådan helt officielt sagt farvel til kollegielive, og er flyttet ind i en rigtig fin 3 værelses lejlighed sammen med min søde kæreste og hans bedste ven. Det er godt nok ikke den nyeste lejlighed i verden, men den er er vores, og vi kan blive her lige så længe vi vil (hvilket er ret stort da vi alle 3 kommer fra ungdomsboliger hvor vi ellers ville blive smidt ud når vores uddannelser var færdige). Men når nu man står med mad fra 3 forskellige lejligheder og skal få det hele til at være i en lille fryser med 3 skuffer, ja så er det lidt af et puslespil man skal få til at gå op. Men jeg må da sige at det til sidst lykkedes mig at få plads til det meste, så derfor har vi nu nok mad i fryseren til at holde os kørende et godt stykke tid. Dog var der en ting jeg ikke kunne finde plads til, en stor pose med svinesvær og spæk* og den ville jeg naturligvis ikke smide ud, så derfor blev mit nye køkken indviet med en omgang hjemmelavede flæskesvær - hvilket der fra mændenes side blev sat stor pris på.


Fedtet kommes i en gryde og der tændes på lavt blus indtil det er smeltet godt af"

Sværen skæres i strimler og gnides godt med salt hvorefter de koges i fedtet

Flæskesvær:
Svinespæk
Svinesvær
Salt


Kom spækket i en gryde og smelt det ved lav varme, selvom det tager lidt tid så lad vær med at blive fristet til at skrue op for varmen**

Mens spækket smelter skæres sværen i stimler og gnides godt med salt

Når det meste af spækket er smeltet og der ligger små gyldne klumper tilbage (fedtegreverne) tages disse op med en hulske og sættes til side.

Nu kommes de saltede svær ned i det varme fedt.

Lad sværen koge i fedtet ved lav - middelvarme indtil de begynder at blive gyldne og sprøde. Herefter skrues der kort helt op forvarmen så flæskesværene lige begynder at "boble" lidt op.

Tag flæskesværen op af fedtet med en hulske og lad det dryppe af på fedtsugende papir


*Jeg fik for noget tid siden en stor svinekam som jeg skar op til småkød, men i stedet for at smide sværen ud kom den en tur i fryseren

**Det vil bare få det til at branke

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...