torsdag den 15. oktober 2015

STENALDER TUR MED AMO


Sponsoreret indlæg
Kærnebrød, paleobrød, stenalderbrød ja kært barn har mange navne. Det glutenfrie brød som diverse paleo apostle præsenterede verden for kun bestående af frø, kerner, olie og æg har efterhånden været fremme i lang tid nu, og man kan næsten ikke komme uden om at de både er dejligt simple at smække sammen og ser utroligt indbydende ud.

Selv har jeg aldrig kastet mig ud i kunsten at lave et rigtigt stenalderbrød, selvom jeg dog er nødt til at indrømme at jeg faktisk har haft en del lyst til at kaste mig ud i det siden jeg hørte om brødet første gang. Men selvom de kære stenaldermænds brød ser noget så indbrydende ud, ja så kommer vi ikke uden om at den her Sultne Studerende har et pænt stramt budget, især når det kommer til madkontoen herhjemme. Så det med at gå ud og investerer i op mod 10 forskellige frø og kærner alle med en pris på mellem 5 - 15 kroner synes jeg altså var lige i overkanten. Derfor er stenalderbrødet et projekt som i lang tid har ligget på tegnebrædtet uden egentligt at komme videre, og hvis ikke jeg var blevet kontaktet for at hører om jeg ville teste Amos nye brødblanding, ja så lå det der skam nok endnu.

Den nye blanding fra Amo er lige så nem at gå til som andre bageblandinger og skal kun tilsættes få ingredienser før man har det lækreste brød



-
Fornyligt tikkede der nemlig en ret så spændende mail ind ad indbakken, med en pressemeddelelse fra Amo, de har nemlig lanceret en ny brødblanding som gerne allerede skulle være at finde på hylderne i diverse supermarkeder. Den nye blanding er nemlig intet mindre end et stenalderbrød, og for at gøre det ekstra lækkert har de tilsat tørrede rodfrugter til blandingen. Blandingen har en vejl. udsalgspris på 29,95 kroner, altså samme pris som et godt rugbrød, en pris som er lidt mere venligt over for pengepungen hos Sultne Studerende.

Rør ingredienserne sammen...
a
... og fyld blandingen i en brødfrom, smid det en tur ind i ovnen., og så er der faktisk ikke mere i det.



a
Selvfølgelig er brødet lige så nemt at lave som de stenalderbrød hvor man selv står og fedter med alle kernerne, man skal nemlig også her kun tilsætte æg og olie, men i min bog vinder Amo altså stort her fordi det hele kommer i en lille fin og samlet pakke som prismæssigt er til at have med at gøre.




Men hvordan var brødet så, kan jeg næsten allerede nu hører alle jer Sultne Studerende derude sidde og spørger? Jo ser I smagsmæssigt var det faktisk utroligt lækkert, og overraskende blødt, hvilket jeg tror skyldes de tilsatte rodfrugter (ja og så kom jeg også selv lidt ekstra revet gulerod i efter anvisning på pakken) Dog kunne det godt bruge lidt mere salt end hvad Amo anbefaler på pakken da frø og kerner jo i sig selv er ret fede, så de har brug for det salte modspil, men det er jo en smagssag som jeg kan tage med mig til næste gang jeg skal lave det her brød. Konsistensen var i begyndelsen ret god, men da brødet jo kun holdes sammen af æg og olie havde det en tendens til at smuldre relativt hurtigt i hænderne på mig. Så det er nok ikke brødet her man skal bruge til at lave højt belagt smørrebrød. Med mindre man da sørger for at anvende kniv og gaffel, og holde brødet solidt plantet på tallerkenen.


Generelt set var jeg faktisk ret godt tilfreds med brødet, og kan sagtens se mig selv bruge blandingen her igen. Måske ikke som en total erstatning for rugbrød, men mere som en god variation når det traditionelle rugbrød begynder at virke lidt for kedeligt. Til sidst vil ja da også lige anbefale, at hvis man kaster sig ud i det her stenalderbrød, så prøv at skære nogle få skiver ultra tyndt ud og bag dem sprøde i ovnen sammen med nogle urter, havsalt, ost eller hvad man nu er til, for så bliver brødet til de lækreste chips som kan dyppes i en god hjemmelavet hummus til weekendens snackfade


Indlæget her er sponsoreret
men billeder, tekst og holdninger er helt og holdent mine egne 

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...