fredag den 20. juni 2014

KIKKOMAN TIME

Sponsoreret indlæg



For noget tid side blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at være med i en konkurrence for Kikkoman hvor man skulle lave to retter med soya. Jeg synes at det lød ret spændende, og derfor var jeg selvfølgelig heller ikke sen til at sige ja tak til tilbuddet. Det oplagte valg havde nok været at lave en wok ret, men nu var det jo en konkurrence, så jeg forsøgte at tænke lidt ud af boxen. Derfor besluttede jeg mig for at hoppe ud i en fusions ret mellem det amerikanske og det japanske køkken i form af en burger med et asiatisk flair, jeg mener amerikanerne er jo nærmest sygeligt besat af den japanske kultur, og japanerne er mindst ligeså besatte af den amerikanske kultur. Så mon ikke den her Yum-Yum nuddel burger ville kunne få smilet frem på begge sider af stillehavet?
Her hjemme var vi i hvert fald meget begejstrede for den her burger, og jeg krydser da også fingre for at dommerpanelet i konkurrencen synes om den. Men nu lød opgaven jo på at man skulle lave to opskrifter til konkurrencen, men i må altså vente lidt med at få opskriften på min forret, for ellers ender det her indlæg jo med at være en hel kilometer lang.


Jeg fik en kæmpe kasse tilsendt med en masse lækkerier fra Kikkoman, i kassen var der både en klassisk soya,  less salt soya,  wok sauce,  tamari gluten free soya, shushi og sashimi soya og en teriyaki soya. så i kan nok se at der var en masse spændende ting jeg kunne lege med, og jeg var faktisk overrasket over hvor mange forskellige saucer som Kikkoman producerer, så jeg kan da godt spå at jeg skal begynde at lege lidt mere med soya i fremtiden, og ikke bare begrænse det til et tilbehør til forårsruller.

I den her burger blev bollerne skiftet ud med to portioner stegte nudler, og det fungerede overraskende godt. De var fulde af smag og var dejligt sprøde udenpå mens de forblev bløde i midten, helt sikkert et "must try" her til sommerens grill arrangementer

Burgeren er jo et ret tilforladeligt medie, og man kan komme lige præcis det i som man har lyst til. Jeg gik efter den klassiske kombination, bacon-cheese, men hvis du ikke kan lide ost så lad vær med at komme det i, og hvis du hellere vil have en burger med remo og ristede løg, jamen altså hvem er det så lige som stopper dig ;)

Yum-Yum burger 4 pers:

4 pk. yum-yum nudler, okse
2 æg
2 tsk. Kikkoman less salt soy sauce
Olie til stegning 
500 g hakket oksekød
5 forårsløg, fint snitte 
2 spsk. Kikkoman al purpose soy sauce
2 tsk. peber 
1 dl ketchup
8 blade hjertesalat 
4 skiver ost 
8 skiver bacon
½ dl mayonnaise 
1 spsk. Kikkoman teriyaki marinade  

Kog nudlerne efter anvisning på pakken, dog uden smagspakkerne.

Dræn nudlerne og vend dem sammen med 1 æg, less salt soya og halvdelen af de gemte smags pakker.

Kom nu  film i 8 ramekiner, fordel nudlerne i de 8 ramekiner og pres dem godt sammen så de begynder at ligne en form for burger bolle.

Kom filmen over "bollerne" og stil dem på frost under pres i ca. 15-20 min.

Mens "bollerne" er på frost laves bøfferne ved at blande kødet med den anden halvdel af smagpakkerne, 1 æg, 2 forårsløg  all purpose soya og peber.

Form farsen til 4 bøffer (de skal være lidt større end "bollerne" da de kryber lidt sammen under stegningen)

Herefter stegs baconnet sprødt, dernæst steges "bollerne" gyldne og sprøde og til sidst steges bøfferne indtil de er gennemstegte (ca. 5 min. pr. side) og herefter vendes de i teriyaki marinaden.

Nu skal burgerne samles, så smør bollerne med ketchup og top 4 af dem med salat efterfulgt af en bøf, en skive ost, to skiver bacon, lidt mayo og forårsløg. til sidst ligges de fire sidste "boller" på som kronen på værket.

2 kommentarer:

  1. Hvor har du været kreativ. Jeg er også med i konkurrencen ,men har slet ikke været så Kikkoman-krea som du har. Superfed ide med nudel-burgerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak den smagte altså også bare helt enormt godt 😊

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...