lørdag den 21. juni 2014

KIKKOMAN TIME PART II

Sponsoreret indlæg


I mit sidste indlæg viste jeg alle jer Sultne Studerende derude mit take på en hovedret med Kikkoman soya, og jeg kom vidst også til at love at jeg nok skulle giver jer opskriften på min forret med Kikkoman soya. Så inden jeg kommer til at glemme hvad jeg har lovet, får i her opskriften på mine grillede rejebites, og ja de er både mindst lige så gode som burgeren, og så kommer de helt sikkert også til at være et lige så stort hit her til sommerens grillarrangementer.
Lige som sidst var det med et ægte Sultent Studerende hjerte at jeg fandt inspiration i en pakke med Yum-yum nudler, ja I know en pakke billige nudler er og bliver den klassiske studenter ret. Men selvom denne ret tager udgangspunkt i en billig ingrediens så er smagen lang fra billig, og den her forret får nærmest grillguderne til at synge. Så smid et forklæde på og hop ud i køkkenet, for det her er virkelig en ret jeg vil anbefale alle jeg kender at prøve... can you say "Yummilicious"!!!

Fire simple ting bestod den her forret af: friske danske agurkeskiver, grillede rejer, en krydret ostecreme og friterede nudler


Reje bites - 4 pers:

32 tigerrejer 
2 fed hvidløg, fint hakket
½ lime, saft og skal 
½ tsk. sriracha chili sauce
2 spsk. Kikkoman all purpose soya
1 spsk. rapsolie
½ spsk sesam olie
1 spsk sød chilisauce 
1 agurk
3 spsk. flødeost naturel 
1 pk yum-yum nudler med rejesmag 
Raps olie til fritering

Pisk hvidløg , limesaft og skal, chilisauce, soya, olie, sesamolie og sød chilisauce sammen til en ensartet marinade.

Pil rejerne, fjern tarm strengen, vend dem i marinaden og lad dem marinere i ca. 15 min.

Mens rejerne marinere skæres agurken i skiver på ½ cm,  flødeosten røres op med smagspakken fra nudlerne, og selve nudlerne brækkes i mindre stykker og friteres i olien indtil de bliver gyldne, men pas på det sker super hurtigt de skal max have 5 sekunder.

Steg nu rejerne på en varm grillpande til de begynder at blive lyserøde og får grillmærker.

Til sidst skal bitesne bare samles, så kom ½ tsk. flødeost på hver agurkeskive, herefter kommes der to grillede rejer på hver skive og til sidst drysses de med de friterede nudler.

Server 4 bites pr person sammen med et koldt glas mouserende vin og evt. nogle skiver godt brød.

1 kommentarer:

  1. Yum, sådan en lille bid eller ti deraf, gad jeg gerne have. De lyder rigtig gode - vi var også glade for soyaprøverne, teriakien var favoritten :D

    Anne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...