søndag den 16. november 2014

EN DYR KØKKENROMANCE


Yum, yum, yum I'm a foodie in love! mit madelskende hjerte er nemlig faldet helt og aldeles pladask for noget så banalt som rasp... Ja nu sidder alle jer Sultne Studerende nok derude og tænker at kæden er hoppet helt af, på mange måder har i nok ret, men bare rolig det er altså ikke det der kedelige og støvlignende rasp som man kan købe til en flad femmer jeg har forelsket mig i. Næh så tosset er jeg dog ikke blevet endnu, hvilket nok vil berolige mange i min omgangskreds.

Nej det er det fluffy og sprøde japanske panko rasp som jeg er levet fuldstændig pjattet med, jeg mener hvis det stpd til mig, så burde alle fremtidige paneringer ske med panko. Det giver nemlig et 1000 gange bedre resultat end ordinært rasp, men hvad er panko sådan helt præcist? 
Jo panko er en type rasp, som både er sprødere og luftigere end alm. rasp da det består af "puffede"flager. Der ud over så absorberer panko ikke nær lige så meget olie når det friteres som alm. rasp gør, og det betyder at det panerede emne både bliver sprødere og ikke smager helt lige så fedtet som det ellers ville gøre, og i min bog er det altså altid et must.

Crispy og lækker kylling som ikke har været i nærheden af olie...ja Colonel Sanders har da vist ikke noget at komme efter her , KFC go home siger jeg bare
Det eneste minus jeg faktisk har til vidunder raspen er, at det koster intet mindre end en bondegård. For nede i den lokale asiatiske købmand vil de have hele 70 kroner for en pose på ca. 1 kg, og selvom panko er gået hen og blevet min nye store køkken romance, ja så synes jeg godt nok at det er en ret høj pris for tørt brød... selvom det ikke altid vil kunne afholde mig fra at købe en pose hehe.

Jeg må dog indrømme at C mildest talt synes at jeg var vandvittig for at have brugt så mange penge på rasp, så hvis der sidder en Sulten Studerende derude som ved hvor man kan skaffe sig noget billigt panko, så giv endelig lyd. For panko begynder snart at være en mangelvarer i mit køkken, og hvis jeg skal undgå himmelvendte øjne fra min kære mand, så tror jeg altså at jeg bliver nødt til at se mig om efter en ny supplier af panko. 

Men hvad har jeg så brugt det fantastiske og dyre panko til?  Jo først og fremmest har jeg lavet massevis af  crispy chicken, eller "oven fried chicken" om man vil, en opskrift jeg jeg i tidernes morgen har delt her inde på bloggen, men denne gang er det i en ny og bedre udgave så mildest talt sparker røv, jeg har også lavet en del crispy shrimp, sprøde toppings på diverse pasta retter og meget mere. Men nu skal jeg belæmre jer med flere skriblerier i denne omgang, et eneste jeg faktisk har tilbage at skrive er opskriften på verdens bedste oven fried chicken.

En af mine nye livretter, hjemmelavet crispy chicken wraps med sriracha dressing 

Crispy chicken 2 pers:

Panko 
1 æg
1 spsk. aioli 
½ spsk. paprika 
½ tsk. salt 
½ tsk. peber 
1 spsk. mælk
Mel  
2 kyllingebryster 

Forvarm ovnen til 200 grader og for rist panokoen til den er gylden* ca. 15 min.

Mens pankoen ristes af piskes ægget sammen med aioli, paprika, salt, peber og mælk og stilles til side.

Dernæst bankes kylligebrysterne ud ti lde har en tykkelse på ca. ½ cm, og så er det ellers paneringstid.

Start nu med at dyppe brysterne i æggemassen, dernæst i melet, så tilbage i ægget, og til sidst skal de en tur op i den nu gyldne panko.**

Nu er der bare tilbage at smide de panerede bryster en tur i ovnen ved 225 grader indtil de er gennemsteget, ca 10 - 15 min.

Så må man selv bestemme hvad man vil bruge sin crispy chicken til, favoritterne her hjemme
er wraps, i burgere, i tacos eller som chicken parmigiana med pasta.


*Kyllingen skal kun bages i ovnen i kort tid, så hvis den paneres uden at pankoen er blevet for ristes vil den ende med at blive lidt af en blegfis. 

**Det kan godt betale sig at riste en del panko ad gangen, så har man altid noget klar til de dage hvor man har lyst til at føle sig lidt syndig med sprøde lækkerier, men hvor man kan sidde tilbage med den gode samvittighed da maden aldrig har set en dråbe olie.

3 kommentarer:

  1. Uhm, panering af sgu ikke at kimsead.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Mmmh hvor ser det lækkert ud! Nu ved jeg hvad der skal på madplanen i denne her uge :)

    Jeg ved ikke om det virker, men har fundet en opskrift på hjemmelavet panko som du måske kunne afprøve? http://klidmoster.dk/2011/08/hjemmelavet-panko-rasp.html

    SvarSlet
    Svar
    1. uhh tak for tippet, den opskrift må jeg da lige tjekke ud

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...