søndag den 8. februar 2015

VEJEN TIL DM PART III - TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN

Anden dagen i Bella Centeret skulle vi lave en to-go madpakke til elever i 7-10 klasse, opgaven lød på at det skulle være en bærdygtig menu med min. 3 forskellige elementer. Jeg fandt rimeligt hurtigt ud af at jeg ville lave en wrap af en art, og da først den del faldt på ordentligt på plads tog det ikke lang tid før jeg også kom på at lave en perlespelt salat. Det sidste element startede ud med en idé om en sund muffin, men jeg nåede aldrig at få den opskrift helt på plads. Så i 11. time inden jeg skulle aflevere mine opskrifter fandt jeg på at lave nogle søde små paleo bites istedet, og pludselig så var menuen komplet. 

Det var helt sikkert den her dag som gik aller bedst, maden var færdig før tid, det smagte som det skulle og fremlæggelsen gik også som smurt...ahmen altså det kunne næsten ikke være meget bedre.

Menuen stod på nogle grahams fladbrød med finthakket grønkålssalat, souvlaki, rødbede-æble tzatziki og feta. En perlespeltsalat med peberfrugt, gulerødder, porre, pastinak og persille, og sidst men ikke mindst også nogle søde paleo bites med nødder, frø, honning og æble. 
Mums, mums, mums, hvis alle jer Sultne Studerende lige som mig, godt kunne tænke sig at sætte tænderne i den her menu inden for den nærmeste fremtid, så får i da lige alle opskrifterne.

Alle opskrifter er til frokost til 10 pers.

Grahams fladbrød:

20 g gær
225 ml lunkent vand
1½ tsk. salt
225 g hvedemel
80 g grahamsmel
10 ml oliven olie

Rør gæren ud i vandet og ælt bagefter de tørre ingredienser i.

Når dejen er næsten sammenhængende kommes olien i, og dejen æltes smidig og blød.

Lad dejen hæve i 20-30 min.

Del dejen i 10 og rul hvert stykke ud til en tykkelse på ½ cm.

Bag nu brødene på en meget varm pande og vend dem jævnligt så de ikke brænder på.

De skal bage i ca. 1 min. pr. side, og er klar når de begynder at få mørke pletter på overfladen

Souvlaki:

600 g nakkekam, i tern
1 grøntsags bouillon terning 
½ tsk. peber
2 tsk. oregano
3 tsk. rosmarin
1 tsk. timian
2 laurbærblade
1 løg, i kvarte
3 fed hvidløg, knust 
1 spsk. æbleeddike
300 ml vand

Brun køddet i en gryde

Tilsæt resten af ingredienserne og bring det hele i kog.

Skru nu lidt ned for varmen og lad det simre under låg i 1-1½ time.

Kasser nu laurbærblade og si grydens indhold - gem væden.

Hæld væden tilbage i en gryde og kog det lidt ind mens kødet kommes i en brade pande og grilles i ovnen til det har en sprød overflade.

Vend til sidst det grillede kød ned i den indkogte væde.

Grønkålssalat:

125 g grønkål, finthakket 
1 æble, i tern
1 gulerod, groft revet 
½ rødlåg, fint hakket 
6 radisser, i tynde skiver
1 lille håndfuld hasselnødder
2 spsk. citrus vinaigrette, vi fik en udleveret fra Hellmans, men brug gerne din yndlings olie-eddike dressing 

Vend alle grøntsagerne sammen til en salat.

Hæld dressingen over, vend sammen og lad salaten trække i ca. 30 min.

Drys til sidst nødderne over salaten. 

Rødbede-æble tzatziki:

½ rødbede, groft revet 
½ æble, groft revet 
100 ml skyr
1 fed hvidløg, presset 
½ spsk. æbleeddike
½ tsk oregano 
Salt og peber 

Vrid væde fra rødbede og æble og rør det sammen med skyr, hvidløgm eddike og oregano

Smag til med salt og peber 

Perlespeltsalat:

800 g perlespelt 
1 grøntsags bouillon terning
1 spsk. oliven olie
1 porre, fint snittet 
3 gulerødder, groft revet 
2 pastinakker, groft revet 
2-3 spsk. tomatpuré
1 stor håndfuld persille, groft hakket 
2 spsk. æbleeddike 
Salt og peber

Kog perlespelten med bouillonterningen i ca. 30 min. til de er møre

Mens perlespelten koger svitses grøntsagerne i olien.

Når perlespelten er mør vendes den sammen med tomat puré, grøntsager, persille og æbleeddike

Smag til med salt og peber 

Paleo bites:

100 g mandler
60 g hasselnødder
100 g valnødder
60 g græskarkerner
70 g sesamfrø
30 g hørfrø
50 g havregryn
40 g honning 
1 stort æble, groft revet 
150 g æggehvide

Rist nødder, frø og havre på en pande og hak dem dernæst groft.

Smelt nu honningen.og rør alle ingredienserne sammen.

Tryk "dejen" ud i en bradepande med bagepapir og bag den ved 175 grader i 15 min.

Når bitesne er bagt kan de skæres ud og bruges som snacks i madpakken

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...