søndag den 14. juni 2015

CHICKEN PARM... MEATBALL STYLE

Jeg kom jo til at love alle jer Sultne Studerende derude at i nok skulle få opskriften på mit seneste køkkeneksperiment, nemlig min udgave af den klassiske amerikanske ret "chicken parm". I originalen kommer man tomatsauce i et ildfast fad, panerer et kyllingebryst, steger det, ligger det ned i saucen og til sidst kommes der lidt mozzarella på toppen, og så smides hele herligheden en tur i ovnen for at gratinere.

Men i kender mig jo godt nok til at vide, at jeg næsten aldrig lan lade en opskrift være som den er, derfor fik min udgave af "chicken parm" da også et en lille makeover som gav den gamle klassiker nyt liv i form af små panerede kyllinge kødboller med en kerne af oey gooey smeltet ost, som jeg serverede oven på al dente pasta sammen med en kraftig tomatsauce. Det var virkelig lækert, og uden at tage munde alt for fuld, så tror jeg næsten også at min opskrift slår originalen.

Det er selvfølgelig ikke en ret som stemmer helt vildt godt overens med det at spise efter GI, jeg mener både paneringen på kødbollerne og den hvide pasta får jo blodsukkeret til at flippe helt skråt. Men nu er retten jo også blevet til før jeg ændrede kostvane, og for de af jer som har et normalt blodsukker synes jeg bestemt at i skal hoppe om bord i den her opskrift på "chicken parm" som i får den i dag, for det var et super lækkert, og ret simpelt måltid.

Det er bestemt også en ret som kommer på menuen igen herhjemme, men næsten gang vi får den bliver det naturligvis med fuldkorns spaghetti og med en panering med et lavere GI... hmmm....måske en blanding af  kokosfibermel og kokosmel, rugmel eller måske endda den snu LCHF panering som består af knuste poppede flæskesvær (I know det lyder mærkeligt på alle punkter, men det er nok også derfor jeg bliver lettere draget til at teste den her form for panering... yes, yes she's a bit of a freak in the kitchen)

Men nu tilbage til opskriften, den får i da lige. Jeg har valgt at give jer den præcis som vi fik den, så må det være op til jer selv om den skal modificeres så den bliver lidt grovere eller ej.

Chicken parm meatballs:

500 g hakket kyllingekød
1 kugle frisk mozarella 
100 g rasp
50 g mel
Salt og peber 
Olie til at fritere i

Varm olien op i en kasserolle 

Skær herefter osten i 12 stykker 

Herefter deles kødet også i 12 portioner.

Form nu hver portion kød til en kugle, tryk hver kugle flad og kom et stykke ost i midten.

Tryk nu kødet sammen rundt om osten så den er helt pakket ind.

Nu blandes raspen med melet og krydres med salt og peber.

Rul nu hver kødbolle i rasp-mel blandingen og friter dem i olien til de er gyldne og sprøde uden på, og gennemstegte i midten 

Marinara sauce:

Lidt oliven olie
1 løg, fint hakket
4 fed hvidløg, fint hakket 
2 dåser hakkede tomater, med hvidløg
1 chili, finthakket 
1 lille håndfuld basilikum blade, fint hakket 
Salt, peber og sukker

Varm olien op i en dyb pande og svits løg g hvidløg heri. 

Når løgene begynder at tage lidt farve tilsættes tomater, chili og basilikum.

Knus tomaterne med bagsiden af en ske og lad saucen simre ved svag varme i 10 - 15 min til den bedynder at tykne.

Smag til med salt, peber og sukker og server saucen til pasta, på pizza, til at dyppe hvidløgs brød i om meget andet.


torsdag den 11. juni 2015

THROWBACK THURSDAY - UGENS MÅLTIDER

Torsdag:

Vi var til genåbningsfest på Hard Rock Cafe i København så derfor stod middagen på drinks og pindemader i lange baner 

Fredag:

Dominos i Næstved havde 1 års fødselsdag og uddelte gratis pizza, derfor stod middagen på pizza. Desværre havde de den ikke med fuldkorns dej denne dag, men jeg tog chancen og spiste den alligevel. Men som jeg næsten havde forudset så fik jeg det dårligt af den næsten med det samme på grund af det høje GI i dejen... øv bøv men den smagte nu stadig godt selvom den kom med en høj pris.

Lørdag:

Fuldkorns spaghetti med stegte grøntsager, svampe og bacon i en cremet flødesauce.

Søndag:


Mandag:


Tirsdag:

Fajitas i fuldkorns tortillawraps med salsa og guacamole

Onsdag:

Hjemmelavet fuldkorns calzone med rester fra kødsaucen 

tirsdag den 9. juni 2015

WEEKEND FRISTELSE

Det sværeste ved at starte med at spise efter GI har helt sikkert været portions størrelser, for ja det lyder jo nok logisk nok at fuldkorn og en mase fibre mætter meget mere end den kost vi ellers har spist. Men derfor har jeg nu alligevel haft en tendens til at komme for meget på tallerkenerne, og det harmonere jo altså ikke ligefrem når man også gerne vil mindske madspildet i husstanden. Der er dog blevet lidt bedre med tiden, og jeg har da også været ret god til at genanvende de retter som jeg har lavet for meget af, på den ene eller anden måde dagen efter. 
En af de retter som blev til fordi jeg havde været lidt for generøs med portionerne dagen før, var den her brunch sandwich med laks. Laksen havde jeg til overs fra mit første GI-måltid, rødkålssalaten havde jeg tiløvers fra dagen før hvor vi havde fået dirty rice og mørbrad, og de øvrige ingredienser blev fundet frem fra køleskabets gemmer så der var total bonus på "nej tak til madspilds kontoen".
Det var en sandwich som helt og aldeles ramte plet på sådan en weekend morgen formiddag, og med et fløjlsblødt pocheret æg som kronen på værket var der ingen sure miner. Ja det var helt og holdent en weekend fristelse som jeg godt kunne blive lettere forfalden til, for selvom den smagte som den største GI synder, ja så indeholdte den faktisk kun ingredienser som alle sørgede for at holde mit blodsukker stabilt. Derfor kunne jeg gå weekenden i møde uden hovedpine og dårligdomme, men med maven fuld af lækkerier fra morgenstunden

Brunch sandwich med laks - 1 pers:

1 stk. pågen javist fuldkornsklemme
2 spsk. flødeost naturel 
2 - 3 skiver røget laks 
6 skiver agurk
1 æg
Salt og peber
Vand og lidt eddike til at pocherer ægget i.

Start med at smører både top og bund af fuldkornsklemmen med flødeosten.

Kom nu først rødkåls salaten på efterfulgt af laksen og agurken.

Kog nu vand og eddike op i en gryde.

Når vandet koger trækkes gryden væk fra varmen, og så tager man et piskeris og laver en lille virvel i vandet.

Slå nu ægget ud i en lille kop og sænk den forsigtigt ned i virvlen så hviden slynges om blommen.

Lad nu ægget trække i den varme væske til det er smilende, ca. 3 - 4 min.

Kom ægget oven på agurkeskiverne i sandwichen, krydr med salt og peber og kom låget på sandwichen.

søndag den 7. juni 2015

DAG 2 MED GI

Det første måltid med den nye livsstil gik jo over al forventning, men man kan jo ikke leve af sandwiches hver dag. Derfor stod den på en noget mere spændende, og smagfuld middag dagen efter hvor vi fik både en mør og saftig svinemørbrad marineret i en syrlig hindbær marinade som også doblede op som aftens dressing i rødkåls salaten. Vi fik også en omgang "dirty rice" som ret hurtigt blev udnævnt til en favorit på middags bordet her hjemme. Den kan nemlig bruges som her, hvor den blev serveret som tilbehør til mørbraden, men den er også helt fantastisk på egen hånd, så skal der bare lige tilsættes lidt hakket kød, og så er den i vinkel.

Det lyder måske lidt uappetitligt at kalde en ret for "dirty rice", men det er nu engang det retten heder. Det er nemlig en Creolsk ret fra det amerikanske sydstatskøkken. Traditionelt set fik risene en brunlig og mudret farve ved at blive kogt sammen med kyllingelever, dette skridt valgte jeg dog at hoppe let og elegant over da jeg for det første allerede brugte brune ris istedet for hvide, og for det andet virkelig ikke kan lide lever. Ud over de brune ris indeholdte retten også grønpeberfugt, løg, hvidløg, forårsløg og bønner i chili sauce så det var jo noget der blev smækket sammen på rekord tid, selvom det smagte som om man havde stået og svedt ude i køkkenet i umenneskelige tider.

Dirty rice med hindbær marineret svinemørbrad og rødkålssalat med æble og hindbær vinaigrette - 3 pers:

1 svinemørbrad 
Dirty rice:
3 dl brune ris
1 stort løg, fint hakket 
4 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk. olie 
1 stor grøn peberfrugt, i tern
1 dåse røde kidney bønner i chili sauce
2 forårsløg, fint snittet

Kog risene efter anvisning på pakken

Mens risene koger svitses løg og hvidløg på en pande i lidt olie.

Når løgene er mører tilsættes peberfrugten som også svitses med til den er mør.

kom nu hele dåsen med bønne i, ja saucen skal også bruges og lad dem varme igennem på panden med grøntsagerne.

Nu burde risene også være klar, så smid dem på panden sammen med grøntsager og bønner og steg dem til de begynder at sidde lettere fast i bunden.

Til allersidst når risene er færdige vendes forårsløgene i

Rødkåls salat:
1/4 rødkålshoved, fint snittet 
2 æbler, i tern
2 store gulerødder, fint revet 
1 håndfuld græskarkerner 
Hindbær vinaigrette:
3 spsk. hindbær puré (cubes som også bruges til smoothies)
1 tsk. dijon sennep
1 spsk. oliven olie
2 tsk. hindbæreddike 
Salt og peber

Pisk alle ingredienserne sammen til vinaigetten og smag den til.

Del nu vinaigretten i to og vend den ene sammen med grøntsagerne til salaten.

Den anden del af vinaigretten hældes over mørbraden som lige skal trække i nogle minutter inden den steges.

Brun nu den marinerede mørbrad af på en panden og smid så panden i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. eller indtil mørbraden er gennemstegt.

Skær i skiver og server sammen med "dirty rice"og rødkåls salaten

torsdag den 4. juni 2015

THROWBACK THURSDAY - UGENS MÅLTIDER


Torsdag:

Resterne fra gårsdagens dirty rice blev lavet om til en dirty rice casserole gratineret med peanut "rasp" og cheddar og toppet med et lille spejlæg. Vi fik også stegte grøntsager til.

Fredag:

Juicy Lucy i fuldkorns bolle med sprøde squashfritter "on the side"

Lørdag:

BBQ grillkylling med blomkålsfritter og frisk agurkesalat

Søndag:

Ribbenstegt med brun sauce, blomkåls fritter, hvidløgs bagte bønner og frisk rødkål salat med appelsin

Mandag:

Resterne fra stegen og salaten blev tryllet om til sandwiches

Tirsdag:

Pasta salat med krydrede stegte rejer 

Onsdag:

Vi fik resten af pasta salaten sammen med nogle cajun pølser som jeg fandt nede i stop mad spilds boksen i Kvickly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...