torsdag den 22. september 2011

DA EN REST KØDSAUCE MØDTE GRÆKENLAND



Ja så her i tirsdags fandt jeg en rest kødsauce og tænkte den skal jeg da have til aftensmad i dag. Bagefter tænkte jeg dog skal jeg bare varme den og spise pasta til eller kan jeg lave noget mere kreativt til aftensmaden i dag...

...Og ja jeg fandt kreativiteten frem og lavede en lille portion moussaka. Ja ok det er nok ikke hvad en græker ville kalde moussaka, men hey nu var det jo også bare lille mig der skulle spise den, så det er jeg da lidt ligeglad med ^_^

Først: et lag af tynde kartoffelskiver

Herefter: et lag med kødsaucen

Så: et lag med aubergine
Og så ellers forfra igen
Til sidst: toppes mousakka'en af med lidt bechamel sauce og revet parmesan


Mousakka ala Den Sultne Studerende*:

1 rest kødsauce
Kartofler, tynde skiver
Aubergine, tynde skiver
Bechamel sauce**
Revet parmesan

Forvarm ovnen til 200 grader

Først kommes et lag med kartofler i et ildfast fad, herefter kommes et lag med kødsauce over og til sidst aubergine skiver.

Herefter kommes der endnu et lag med kartofler, kødsauce og aubergine.

Til sidst toppes mousakka'en af med bechamel sauce og revet parmesan.

Bag i ovnen i ca. 30 min eller indtil kartoflerne bliver møre


* Min portion var ret lille da den kun lige skulle være til mig selv, så jeg har ikke angivet mål men opskriften er ret simpel så man kan sagtens lave en større portion uden besvær

**Man kan jo sagtens bruge en købe sauce men det faktisk også ret nemt at lave den fra bunden.Start med at smelte 1 spsk. smør i en gryde, herefter røres 1 spsk. mel ind i smøret.Hæld nu mælk i mens der piskes indtil saucen par en passende konsistens (ret tyk)Smag saucen til med salt, peber, muskat nød og lidt parmesan

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...