onsdag den 25. april 2012

FREDAGS FRIKADELLER

Fredagens tallerken med frikadeller, kogte bønner, kogte kartofler og brun sauce

I fredags stod menuen på frikadeller,en ret jeg efterhånden må lave et par gange om måneden på krav fra min kæreste C. Han elsker frikadeller og han kan simpelthen ikke få nok af de små dunser, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det altså også en af mine favoritspiser fra mormor køkkenet.

Frikadeller  3-4 pers:
500 g hakket svinekød1 æg1 løg, finthakketRaspSalt og peberEvt. lidt vandSmør/ margarine til stegning

Kom det hakkede kød i en stor skål og fjern 1/4 del af det

Hullet hvor kødet er fjernet fra fyldes nu op med rasp, og den 1/4 af kødet der blev fjernet kommes tilbage i skålen.


Tilsæt æg og løg og rør det hele godt sammen, tilsæt evt. lidt vand hvis farsen er for fast*

Smag farsen til med salt og peber** og form farsen til frikadeller og steg dem sprøde på panden


*Frikadelle farsen må ikke blive for fast da man så vil ende med en pande fuld af hårde og tørre frikadeller, men den skal selvfølgelig heller ikke blive for våd da frikadellerne så ikke vil kunne holdes sammen under stegningen.


**Hvis man ikke har lyst til at smage på den rå fars kan man lave sig en lille prøve delle som man steger på panden inde resten af farsen steges

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...