søndag den 21. september 2014

DSS NU UDEN SUKKER

Sponsoreret indlæg

I kassen med lækkerier fra ISIS var der en pistacie kageblanding, kogebogen "det søde liv uden tilsat sukker", jordbærmarmelade, perfect fit - sukker og fedt erstatning, perfect florsød, chokolade mousse, kagecreme, kakaodrik (kan i den grad anbefales), marcipan og en plade mørk chokolade. Alt sammen er naturligvis uden sukker

Den opmærksomme følger på instagram har nok lagt mærke til, at jeg fornyligt modtog en stor pakke fuld af en masse sukkerfrie lækkerier fra ISIS. Og hvis man som mig har det med at få hovedpine hvis der spises for meget sukker, ja så er de her produkter altså bare guld værd, og endelig kan man nyde de søde sager uden at gribe ud efter pakken medn panodil bag efter.
Nu har jeg haft tingene stående i et stykke tid, og jeg har så småt fået prøvet lidt af det hele, så skulle jeg ikke bare skynde mig og fortælle jer lidt om nogle af produkterne.


Allerede samme aften, som jeg kom hjem fra posthuset med pakken, fik jeg testet det første sukkerfri produkt. Nemlig ISIS's pistacie kageblanding, for C elsker næsten alt med pistacie smag så da jeg fik nævnt at vi sagtens kunne lave den med det samme, ja så var der jo ikke rigtig nogen vej uden om. Udover at være sukkerfri, så er kageblandingens fedtindhold også reduceret med 60%. Så der var ikke meget at skamme sig over i her kage, og så var den endda også pyntet med kakaoglasur lavet på ISIS florsød, et kaloriefrit alternativ til flormelis, vand og ganske alm. kakaopulver. 

Jeg er en sucker for at der er nemt i køkkenet, og den her kage er i den grad en easy peasy kage. Den kunne ikke være nemmere at blande sammen, for pulveret skulle bare røres sammen med 1,5 dl vand og 4 spsk. olie. hældes i en form og bages ved 175 grader i 15-25 min.... og vupti så er der næsten guiltfree kage til aften kaffen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ret så skeptisk, for vi har vel alle en eller anden forestilling om at sukkerfrie produkter har en underlig bismag, som er alt andet en behagelig. Men jeg blev meget positivt overrasket over både kage og "flormelis". Jeg var ikke helt sikker på hvordan florsød ville opfører sig, men det fungerede præcis som ganske almindeligt flormelis, og vad angår kagen, ja så smagten den nu også ganske udemærket,selvom jeg nu synes at pistaciesmagen godt kunne have været lidt mere fremtræden. Konsistensen på kagen var god og saftig, og utroligt nok smagten den stort set ikke af sødestoffer, ja jeg tror faktisk jeg var den eneste der kunne ane sødestofferne herhjemme, men mon ikke det er fordi smagsløgene snart er blevet så trænede i at smage sødestoffer på grund af mit job som ernæringsassistentelev. 


I fredags fik jeg så testet endnu et sukkerfrit produkt fra ISIS, jeg havde nemlig inviteret et vennepar over til vores semi månedlige hygge-spise-spille aften. Og ud over at trakterer med en hurtig kyllingegryderet (den opskrift må i have til gode til en anden dag), ja så kom der altså også en hurtig dessert på bordet, og dagens lyndessert faldt på ISIS's chokolademousse, som jeg dog piftede lidt op med appelsin. Endnu engang var jeg meget positivt overrasket over produktet, der var ingen grim bismag af sødestoffer, den var god og luftig, indeholdte færre kalorier end en traditionel hjemmelavet chokolademousse, og så tog den heller ingen tid at lave.... BONUS!!!

Jeg må indrømme at jeg faktisk er blevet en del klogerer på hvad ISIS er for en størrelse, og hvad det er for nogle produkter de laver. Før i tiden var deres produkter nok nogle af dem jeg ville gå en stor bue uden om i supermarkedet, dels på grund af prisen (som ligger lidt i den høje ende af en studerendes budget) og dels også fordi jeg havde en forestilling om at sukkerfrie produkter ikke smagte godt. Men nu har jeg faktisk taget mig selv i flere gange at kigge lidt ekstra efter deres produkter når jeg er ude at handle, for jeg har jo fået øjnene op for, at deres produkter smager lige så godt som dem der indeholder sukker. Og selvom de stadig er lidt dyrere, så tror jeg nu stadig at jeg hellere vil have at det er min pung der klager sig end elastikken i mine bukser - for vi kan da nok hurtigt blive enige om at ISIS's produkter er en del bedre for bikini formen end deres sukkerholdige modparter.

Men nu har jeg hørt at et billede siger mere end 1000 ord, så jeg tror ikke at jeg vil sige mere om ISIS's produkter, jeg vil bare lade nedstående billede af vennernes lille smuksak sige resten...

Se hvis ikke det er en godkendelse af chokolademoussen, så ved jeg ikke hvad det er

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...