mandag den 15. juni 2015

DEN FALSKE KARTOFFELSALAT



Okay nu siger jeg det bare lige en gang for alle "JEG ELSKER KARTOFFEL SALAT!!", mit eneste problem er bare at det jo ikke ligefrem er en ret som harmonerer særligt godt med GI. Derfor havde jeg egentligt taget til takke med at jeg nok ikke skulle sætte næsen op efter denne gudespise her til sommer, og jeg havde da også indset at de varme og lyse afteners al fresco dining med gril ville komme til at mangle dette cremede og mættende tilbehør.

Men så var det at jeg faldt over konceptet "faux-tato salad" inde på Pinterest, og det var simpelthen den mest geniale idé jeg længe er stødt på. Som man måske kan se på navnet, faux-tato, har vi her at gøre med den falske kartoffelsalat, og hvorfor er den falsk spørger I nok om... jo det er da selvfølgelig fordi den smager præcis lige som den klassiske kartoffelsalat, men der er ikke eneste kartoffel i miles omkreds, i stedet får salaten sin fylde fra noget så uskyldigt som blomkål.

Jeg kunne nok snakke i umenneskelige tider om hvor fantastik en sommerret det her er, men jeg tror faktisk det går hurtigere hvis I selv smutter ud i køkkenet og bikser en portion faux-tato salat sammen, og så kan i jo altid vende tilbage og fortælle mig hvor meget I er faldet for den her geniale ret.

Og hvis vi så lige går linen ud og bliver helt crazy her i sommer varmen, så kan jeg også anbefale at vende nogle sprøde bacon stykker i den her alternative kartoffelsalat, for det giver den bare lige lidt ekstra oomph og wow faktor som bestemt ikke er til at kimse ad.

Faux-tato salat - 4 pers: 

1 blomkålshoved
½ bdt. purløg, finthakket 
7 radiser, skåret i tynde skiver 
3 spsk. cremefraiche
½ spsk. mayonnaise  
Salt og peber

Start med at skære blomkålen i mindre buketter og kog dem i let saltet vand i 4 min. til de er lige præcis møre - de må endelig ikke få for meget.

Hæld vandet fra kålen og hæld dem over på et rent viskestykke hvor de kan klemmes helt tørre.

Det er også meget vigtigt at kålen er helt tør, for så sider dressingen bedre ved, de kan nemlig ikke suge den til sig som kartoflerne gør, og hvis kålen er for våd glider dressingen simpelthen af, og man kan også risikere at kålen smider noget af sin væde og gør salaten vandet. 
Kålen kan evt. koges dagen i forvejen.

Rør nu cremefraiche og mayonnaise samme og smag til med salt og peber.

Vend den kogte kål i dressingen sammen med purløg og radisser, og spis den enten som den er er, eller server den sammen med sommerens grillretter 

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...