onsdag den 24. juni 2015

ONSDAGS SNEGLE UDEN SMØR OG SUKKER


Hvis du ligesom mig er vokset op i nærheden af en Guldbager, så kender du helt sikkert til deres "onsdags snegle", for de kæmpe store og bløde snegle som koster næsten ingen penge og er dejligt snaskede og klistrede på den helt rigtige måde er jo nærmest legendariske. 
Det er i hvert fald sådan at jeg husker dem, for jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk ikke smagt en rigtig onsdags snegl i årevis. Ja jeg tror faktisk den sidste jeg fik var mens jeg stadig boede hjemme og gik på gymnasiet i Haslev, og det er da ved at være små 5-6 år siden.

Ja sikke tiden den dog flyver, men i sidste uge faldt jeg over de famøse snegle endnu engang, dog ikke fra Gruldbageren da jeg ikke længere bor i nærheden af sådan én, næ jeg fandt dem såmænd nede i Bilka bageren til min ret så store overraskelse, jeg troede nemlig at onsdags snegle var et koncept som kun Guldbageren kørte med, men der blev jeg altså lidt klogere. Sneglene var virkelig fristende, og jeg tog da også mig selv i at tænke et par gange om jeg skulle smide en ned i kurven til aften kaffen selvom det med sikkerhed ville betyde både kvalme og hovedpine. 

I sidste ende besluttede jeg dog at sneglen ikke var hovedpinen værd, men oh ve og skræk, nu havde cravingen altså alligevel nået at sætte sig fast. Så der var ingen vej uden om, jeg måtte simpelhen en tur i køkkenet når dagens indkøb var overstået. Men nu ligger landet jo desværre sådan, at det som gør sneglen så forbandet snasket og lækker er remoncen som de er fyldt  med, og sådan en remonce består jo som oftest af to ting nemlig sukker og smør i mere end rigelige mængder. Det siger jo sig selv at jeg ikke kunne fylde dem med en klassisk remonce da blodsukkeret i så fald ville flippe helt skråt, og sukrin var jeg ikke interesseret i da det koster en mindre bondegår og stadig ville betyde at sneglene skulle være fulde af smør.

Ja den ligner da meget godt den ægte varer, selvom den er fra for både smør og sukker.

Nu vat gode råd dyre, men jeg kunne simpelthen ikke hitte ud af hvordan jeg skulle lave fyldet til mine snegle, derfor endte med at jeg uden nogen løsning gik ud af Bilka stadigt grublende over hvordan jeg kunne få mig en onsdags snegl. Men lige i samme nu som jeg drejede bilen ind på parkerings pladsen ved lejligheden var det som om jeg blev ramt af et lyn fra en klar himmel...ÆBLEMOS!! Jeg kunne ikke slippe af med tanken om at æblemos måtte være vejen frem istedet for remonce, så afstig afsted til Fakta får at købe nogle æbler så jeg kunne få afprøvet om denne absurde plan kunne være vejen frem. 

Hvor idéen med at bruge æblemos smagt til med kanel istedet for remonce kom fra ved jeg ikke, men jeg er min lille culinariske muse evigt taknemmelig for at sende idéen min vej. For det virkede ud over al forventning, og sneglene blev lige så dejligt snaskede som jeg husker dem. Og som en ekstra bonus så blev al remoncen rent faktisk inde i sneglene i stedet for at det meste smelter ud af dem under bagningen, som det ofte sker med det smørbaserede fyld.




De er ikke nær så søde som normale snegle er, men det synes jeg faktisk er meget dejligt, for sammen med den lidt tunge smag af kanel så klæder det dem faktisk at have en lille friskhed fra æblet i sig. De mætter også en del mere end alm. snegle da dejen jo er lavet på fuldkorn, og med både frugt og fuldkorn på skemaet, kan man så ikke også næsten kalde sneglene her for et lille mellemmåltid og dessert på samme tid, god samvittighed det havde jeg da i hvert fald da jeg hapsede en "straight from the oven"

Ja de er ikke het lige så store som en rigtig onsdags snegl, men de mætter mindst lige så godt.
s

Grov dej til kanelsnegle:

50 g gær
500 ml lunkent vand
15 g salt 
600 g hvid hvede
2-300 g grahams mel
1 spsk. oliven olie

Fyld:
10 æbler, skrællede og skåret i tern
Lidt stevia eller andet sødemiddel
Saft og skal fra ½ citron 
2-3 spsk. kanel

Rør gæren ud i det lunke vand.

Tilsæt salt og mel og ælt dejen næsten sammenhængende.

Hæld nu olien i og ælt dejen godt sammen, jeg kørte den i hvert fald i min. 10 min. på min kitchenaid

Lad dejen hæve i 1 time.

Mens dejen hæver laves fyldet:

Kom æblerne sammen med lidt vand i en gryde og kog dem mører i ca. 10 min.

Når æblerne er møre skal de blendes til en helt glat puré med en stavblender.

Smag nu puréen til med citronsaft og skal og stevia og kanel til du synes at de smager som fyldet i en kanelsnegl.

Rul nu dejen ud til en stor rektangel og smør dejen med et generøst lag af æble-kanel fyldet.

Rul dejen sammen til en pølse, skær den i skiver på ca. 1 - 2 cm. og placer disse skiver på en bageplade med bagepapir og lad sneglene efterhæve i ca. 20 min.

Bag sneglene ved 200 grader i 15 min.


0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...