søndag den 6. september 2015

DET IKK' SÅ RINGE ENDDA...


Jeg er en kæmpe stor fan af laks, og efter min mening er laksen intet mindre end en af de største lækkerbiskener vi har fra bølgen blå. Det eneste minus ved denne herlige og kødfulde fisk, er til gengæld  at prisen hører til i den dyrere ende når man er en Sulten Studerende. Derfor er det heller ikke noget som vi har på menuen så ofte herhjemme. Så når laksen endelig indfinder sig på menuen, ja så skal der da kræses for den, og det blev der så sandelig også med den her simple ret hvor laksen var den alt overskyggende superstjerne.

Det var en ret som tog max 15 minutter at smide sammen, og da den kun indeholdte samlet set 5 ingredienser (udover salt og peber), ja så gjorde det jo heller ikke så meget at laksen kostede lidt ekstra.

Og selvom det ligner en total tøset aftensmad, ja så skal jeg da hilse og sige at C skam fik den til at glide ned med største velbehag, så rettens tøsede look skal bestemt ikke afholde jer fra at komme den på madplanen, jeg skal da i hvert fald havde den på menuen igen inden for den nærmeste fremtid.

Pandestegt laks med citronsauce - 2 pers:

2 stk. laks
1 pose frost grønt*
3 æggeblommer
1 citron
250 g smør 
Salt og peber 

Krydr laksestykkerne med salt og peber og steg dem i lidt olie på en varm pande i ca. 2 min. pr. side.

Når laksen er stegt tages den af panden, pakkes ind i stanniol og liges til side for at hvile mens resten af måltidet forberedes.

Kom nu grøntsagerne på panden og krydr dem med salt og peber, steg til de er gennemvarme og begyder at tage lide farve.

Mens grøntsagerne steger kan man så småt begynde at lave saucen.

For at lave citronsaucen starter man ved at smelte smørret mens man over et vandbad pisker æggeblommerne sammen med citronsaft og skal til de begynder at blive lyse og skummende.

Når blommerne er klar begynder man lige så forsigtigt at hælde smørret i under omrøring, grib det an ligesom når der skal laves mayonnaise, dvs. først meget lidt smør ad gangen mens der piskes, siden hen kan man begynde at hælde lidt mere i ad gangen mens der piskes.

Smag saucen til med salt og peber, og evt, mere citronsaft.

Hvis man synes at saucen er lidt for tyk, så pisker man bare lidt vand i.

Server nu laksen over de stegte grøntsager sammen med saucen, og nyd et lækkert måltid som ikk' er så ringe endda**


*Jeg fandt en lækker pose fra Rema 1000 som hed noget i stil med forårsmix, den var næsten skabt til denne her laks med både perleløg, sukekrærter, broccoli og andre forårs grønne lækkerier. Men brug den slags grønt du bedst kan lide, en pose grønne bønne ville f.eks. heller ikke være tosset til den her laks.

**Som i kan se så serverede jeg også nogle stegte asparges sammen med fisken da jeg havde nogle liggende som sang på sidste vers, men der er bestemt noget som godt kan udelades hvis man ikke har lyst til asparges.

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...