søndag den 13. september 2015

TILBAGE TIL HVERDAGEN - ET KIG PÅ UGEN DER GIK

Så er sommeren gået på hæld, og dermed er det også slut med ferie for denne gang, men efter fire ugers ferie fordelt over fire måneder skal jeg vist heller ikke klage. Det har selvfølgelig været skønt at kunne slappe af og nyde det gode vejr, men der har dog også været et lille minus ved ferieperioden, for jeg er ikke den eneste som har været på ferie. Nej vores madplan herhjemme har også holdt en lille ufrivillig ferie, så jeg har ikke haft sådan rigtigt styr på hverken hvad vi har spist eller hvad vi har brugt på indkøb hen over sommeren, og det har pengepungen godt nok kunnet mærke... puha da siger jeg bare.

Det går naturligvis ikke, og nu hvor hverdagens trummerum så småt banker på igen, ja så har jeg besluttet mig for at hoppe op på hesten igen og sørge for at der kommer orden på sagerne i køkkenet igen. Så her i starten af måneden satte jeg mig ned i en weekend sammen med en varm kop te, og gik i sving med madplanen. Den ene dag to den anden, og ligepludselig var jeg kommet til at lave en plan som varede hele måneden, ja hovsa siger jeg bare, det var alligevel noget af en produktiv opstart. Men nu sidder der nok nogle Sultne Studerende derude og tænker "hvordan kan man lave en madplan for en hel måned ad gangen... ender du ikke bare med en masse kedelige og ensformige retter for at fylde måneden ud?" Well nej det vil jeg ikke sige, min plan bære præg af, for jeg fandt faktisk en helt fantastik måde som hjalp mig til at lave en lækker menu til hver uge i måneden, og hele hemmeligheden lå i det skema som jeg startede med at lave før jeg gik igang med selve madplanen. I det skema besluttede jeg mig for hvilken type retter der skulle på menuen hver uge for at sikre den bedste variation for os, og det endte med at se således ud: 

1 gang om ugen står den på fisk og/ eller skalddyr
2 gange om ugen står den på fjerkræ
3 gange om ugen står den på svin/ eller okse
1 gang om ugen står den på enten en salat eller en let anretning 

Det her skema fungerer virkelig godt for vores lille husholdning, og med det liggende ved siden af kan jeg både hurtigt og nemt planlægge en masse spændende retter som ikke kommer til at tage oceaner af tid i køkkenet på hverdagsaftener, eller kede vores smagsløg alt for meget. Så jeg vil da bestemt anbefale at alle jer Sultne Studerende derude laver jeres eget hjælpe skema hvis i har svært ved at komme igang med at lave madplaner, for det er en fantastisk hjælp. Nu kan jeg nemlig gå en hel måned i møde uden at skulle bekymre mig om planlægning af vores aftensmad, og det er mildest talt skønt for en lidt doven Sulten Studerende som elsker nemme løsninger til hverdagens sysler.

Men nu til det som sagen egentligt handler om, nemlig madplanen. Den skal I da naturligvis nok få lige her, og som altid er det et tilbageblik på ugen der gik.

Mandag:
C's hofret stod på menuen, så manden gik i køkkenet og diskede op med fuldkorns spaghetti med bolognese ala mama Dolmio

Tirsdag:
Salat nicoise med ristet rugbrød

Onsdag:
Vi fik helstegt kylling i weekenden, og som altid pillede jeg skroget og kom kødet i fryseren. Det blev så hevet op i onsdags hvor jeg havde besluttet mig for at at lave okonomiyaki

Torsdag:
Reje ceviche i salat skåle med guacamole

Fredag:
Vi havde en del guacamole til overs fra dagen før, så både for at undgå madspild, og for at starte weekenden ud maner kom menuen til at stå på en omgang dejligt snaskede kyllinge nachos

Lørdag:
Dirty rice med hakket oksekød

Søndag:
Flæskesteg med blomkålsmos, skysauce og en lun bønnesalat, salaten er dog uden bacon 

2 kommentarer:

  1. Smart måde at gøre det på med madplanen. Det begrænser de mange valg, der er, når man sidder og skal lave madplan hver uge. Jeg er sikker på, at det også i det lange løb gør, at man spiser sundere (eller i hvert fald mere efter kostrådene).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var også min tanke at det blev nemmere at følge kostrådene sådan her :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...