onsdag den 21. december 2011

SØDE JULEKARAMELLER TIL ET SØDT JULELIV


Ja jeg bliver så lige i det søde hjørne og kommer med endnu en lille julegodte, denne gang er det en opskrift på flødekarameller jeg lige vil dele.Det er egentlig ret lang tid siden jeg har lavet dem og har bare haft billederne ligende på computeren og glemt alt om dem. Men nu er de fundet frem igen så her kommer opskriften på flødekarameller som jeg har fra Det søde liv


Alle ingredienserne kommes i gryden

Når karamellen er gylden og tyk er den færdig

Karamellen hældes i engangsbøtter og stilles til afkøling

Efter afkøling skal karamellen skæres i mundrette bider og pakkes ind



Flødekarameller*:
½ liter fløde

250 g sukker

125 g glukosesirup


Alle ingredienserne kommes i en tykbundet gryde og koges sammen under omrøring ved middel til svag varme.

Når karamellen er kogt så meget ind så den begynder at være gylden og slipper grydens bund er den færdig.


Det kan god tage ret lang tid før karamellen er færdig kogt.


Nu skal karamelmassen hældes over i en firkantet beholder hvor den skal køle af.


Når karamellen er kold skæres den i mundrette stykker der bagefter pakkes ind enkeltvis**

* Karamellerne er i den grad lækre hvis de har ligget et koldt sted (f.eks. i køleskabet) et stykke tid inden de skal spises da de så bliver lidt dejlig hårde

**Man kan købe noget cellofan hvis det skal være lidt fint, men jeg brugte bare noget bagepapir jeg havde liggende i køkken skuffen

tirsdag den 20. december 2011

RASMUS KLUMP HYGGE PÅ EN KOLD EFTERMIDDAG


Pandekage samlebåndet

Hvad gør man når man står med 2 liter mælk og en masse æg der er ved at synge på sidste vers? Man laver da en kæmpe stak af Rasmus Klumps yndlings spise til at lune sig lidt på på en kold december eftermiddag.

Selv om jeg fik lavet rigtig mange pandekager stod det alligevel ikke helt skidt til, for det bedste af det hele er at dem man ikke kan spise med det samme kan ryge i frysere til en anden god gang hvor man står og får lyst til endnu en omgang eftermiddags hygge i Rasmus Klumps tegn.

Den her opskrift må siges at være min absolutte yndlings pandekage opskrift, pandekagerne er både søde og tynde og passer perfekt til en god klat is og lidt friskt frugt.

Opskriften har jeg fra bogen "Det Danske Landkøkken" som jeg anskaffede mig i sommers


Pandekager:

250 g mel
6 æg
8 dl mælk
75 g sukker
½ tsk. salt
½ tsk. vaniljesukker
Reven skal af en usprøjtet citron eller appelsin
50 g smeltet smør eller margarine

Rør mel og æg til en jævning.

Tilsæt det smeltede fedtstof og derefter sukker, salt, krydderier og mælk.

Kom lidt fedtstof på en pande og bag pandekagerne ved middelvarme.

Når man begynder at se at dejen har sat sig og bunden slipper bunden let vendes pandekagen og bages på en anden side - pandekagerne skal være lysebrune på bege sider er lysebrune.

3 VEJE TIL CHOKOLADE-KONFEKT HIMLEN

Årets konfekt udbud, pistacie juletræer, abrikoskuler og bounty kugler


I år skule der jo selvfølgelig også laves lidt konfekt, og ja det blev da vist nok lige lavet lidt sent da jeg desværre var nødt til at aflyse den konfekt hygge dag jeg havde med dejlige tøser fra gymnasietiden, men heldigvis er der da lige nogle dage til jul endnu så jeg var da heldigvis ikke for sent ude.

Jeg må indrømme at jeg ikke er er helt glad for marcipan, så det fik kæresten selv lov til at stå og hygge sig med så han kunne få sig nogle marcipan kugler med nougat og chokolade mens jeg lavede pistacie juletræer, abrikos kugler og bounty kugler (en opskrift jeg faldt over på denne blog)



Abrikos kugler:

(den her opskrift er mest af alt taget lidt på slum, men prøver at skrive en ca. opskrift)
3 små poser med tørret abrikoser
½ håndfuld kokosmel
1 sjat juice (kan erstattes af vand)
Jeg havde også lidt pistacie nødder liggende så de blev også lige smidt i (efter de var blevet hakket)
Smeltet chokolade

Hak abrikoserne meget fint

Bland de hakkede abrikoser sammen med kokos, pistacie og juice

Blandingen skal kunne formes til kugler meget nemt, men de å hverken være for tørre eller for våde

Nu skalkuglerne bare dyppes i smeltet chokolade og så er de ellers done (hvis de da ikkelige skal pyntes lidt  først)



Pistacie juletræer:

200 g marcipan
1 dl piskefløde
200 g hvid chokolade
50 g usaltede pistacienøder, hakkede
100 g mørk chokolade


Hak den hvide chokolade fint og varm en op sammen med fløden under omrøring.

Afkøl cremen lidt i køleskabet mens resten gøres klar.Rul marcipanen ud i en firkant (ca. 12 x 25 cm)

Pisk cremen stiv med en el-pisker indtil der kan dannes toppe.

Smør cremen på marcipan bunden, drys med hakkede pistacie nødder og sæt bunden på køl.

Når bunden er kold udskæres den i trekanter og bunden dyppes i smeltet chokolade

Bounty kugler:

1 dåse kondenseret mælk (den sødet slags)
250 g kokosmel
Chokolade til overtræk

Kom kokosmel og kondenseret mælk i en skål og rør det godt sammen.

Form nu kokosmassen til kugler (eller små bounty barer) og stil dem på køl i små 10 min.

Nu er der bare tilbage at overtrække de afkølede bounty kugler med chokolade

mandag den 12. december 2011

HERTUGENS BØF



Og så også lige et udsyn til godterne

Her til aften har den stået på gourmet mad der ikke vælter en stakkels sulten studerendes mad budget. Jeg har længe kigget med store øjne når man ser kokke som Gordon Ramsay lange den ene bøf wellington efter den anden, og man kan ikke komme uden om at det virkelig er en af de retter der hører til i den dyre ende af mad skalen med ingredienser som foie gras, trøfler og oksemørbrad og ja det er skam ikke lige de ingredienser man som studerende har fingrene i til hverdag. Men nu ville jeg altså prøve at give mig i kast med en bøf wellington omend med nogle mere håndgribelige ingredienser end dem der traditionelt bliver anvendt (og så kan det godt være at Mr. Ramsay ville rynke lidt på næsten af min SU version af den traditionelle engelske ret, men det er jeg lidt lige glad med for den smagte bare rigtig godt, og var sprængfyldt med forskellige smagt nuancer) Det skal lige siges at jeg til min bøf wellington fik, frisk salat, bagte rodfrugter, rødvinssauce og kartofler - Det skal også lige siges at jeg vil skyde på at man nok kun kan spise en halv bøf, det var i hvert fald alt hvad jeg kunne

Og så også lige et udsyn til godterne

2. skridt: Kom de stegte svampe oven på skinken

3. skridt: Placer den brunede og sennep penslede bøf i midten

4. skridt: Fold skinken rundt om bøffen

5. skridt: Pak bøffen ind i butterdej

6. skridt: Pensel pakkerne med æg, lav lufthuller og bag bøf wellington

Bøf Wellington ala Den Sultne Studerende*:

1 bøf (jeg havde nogle engelske bøffer liggende i fryseren)
½ pakke skinke (jeg brugte schwarzwalder skinke)
250 g champignoner
1 gode klatter sennep (jeg brugte dijon)
½ rulle butterdej

Start med at hakke svampene meget fint, herefter skal de steges indtil al deres væske er fordampet

Læg nu et stykke film på bordet og beklæd det med ca, 4 skiver skinke.

Nu skal svampeblandingen drysse på så den er godt fordelt over skinkeunderlaget.

Herefter brunes bøffen og pensles derefter med lidt sennep hvorefter den ligges oven på svampene.

Nu skal skinken foldes rundt om bøffen så man til sidst står med en lille pakke.

Det sidste skridt inden bøffen skal en tur i ovnen er at den skal pakkes ind i butterdej - husk endelig at pensle siderne med pisket æg da det limer siderne bedre sammen.

Inden bøffen kommes i ovnen pensles også toppen med æg og der laves nogle lufthuller i dejen så damp kan komme ud.

Bag bøfferne ved 200 grader i 25 - 30 min.


*Det skal lige sige at det her er hvad jeg brugte til en portion (selv om man nok højst kan spise en halv)

EN GRÆSK TALLERKEN OG EN LILLE MADPAKKE



Jeg har nok jordens dejligste kæreste der har lavet den fineste pakkekalender til mig, og en af dagene var jeg så heldig at åbne en pakke med en stor pose græske krydderier, ja man må sige at han kender sin køkkenglade kæreste alt for godt, for igår var der endnu en stor pose krydderiblanding i min julesok. Men som sagt var det en stor pose med en græsk krydderiblanding jeg fik så den var jeg da nødt til at lege med lige med det samme (det var forøvrigt også den blanding jeg brugte da jeg lavede labneh) Så med krydderierne i hånden blev der hurtigt stilet an med en omgang gyros og på nul kommer fem havde min mor da også fået en lille middags invitation - Og jeg kan nok sige at menuen fald i god jord, ikke nok med at kødet bare smagte rigtig godt, ja så var det arabiske fladbrød jeg fandt i den lokale grønthandler også bare virkelig lækkert

Rester var der også nok af, så det blev hurtigt pakket sammen til en lækker frokost: Øverst er der fladbrød og peberfrugt blomster Nederst er der kød, agurkeskiver, salat og to hjemmelavede karameller I den sidste lille beholder er der lidt ekstra tzatziki til dyppelse




Gyros:

1 pk. korteletter, skåret i tynde strimler
1 - 2 håndfulde græsk krydderiblanding
1 løg, revet
2 - 3 fed hvidløg
1 spsk. citronsaft
3 spsk. olivenolie
Salt og peber


Løg, hvidløg, krydderier, citronsaft, oliven olie og salt og peber røres sammen.

Vend kødstrimlerne i marinaden og lad dem marinerer i min. 30 minutter men gerne natten over.

Nu skal kødet bare steges og så er det bare samlearbejdet der er tilbage.

Jeg smurte først et fladbrød med lidt god hjemmerørt tzatziki og så toppede jeg det af med salat, tomat, agurk, peberfrugt og kød



Tzatziki:
2,5 dl cremefraiche

½ agurk, revet*

1 fed hvidløg, presset

Salt og peber

En sjat rødvins eddike

En lille smugle af den græske krydderiblanding



Jeg kom alle ingredienserne i en skål og rør dem i sammen



*For at tzatziki'en ikke skal blive for våd er det en god idé presse den overskydende væde ud af den revede agurk

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...