tirsdag den 20. december 2011

RASMUS KLUMP HYGGE PÅ EN KOLD EFTERMIDDAG


Pandekage samlebåndet

Hvad gør man når man står med 2 liter mælk og en masse æg der er ved at synge på sidste vers? Man laver da en kæmpe stak af Rasmus Klumps yndlings spise til at lune sig lidt på på en kold december eftermiddag.

Selv om jeg fik lavet rigtig mange pandekager stod det alligevel ikke helt skidt til, for det bedste af det hele er at dem man ikke kan spise med det samme kan ryge i frysere til en anden god gang hvor man står og får lyst til endnu en omgang eftermiddags hygge i Rasmus Klumps tegn.

Den her opskrift må siges at være min absolutte yndlings pandekage opskrift, pandekagerne er både søde og tynde og passer perfekt til en god klat is og lidt friskt frugt.

Opskriften har jeg fra bogen "Det Danske Landkøkken" som jeg anskaffede mig i sommers


Pandekager:

250 g mel
6 æg
8 dl mælk
75 g sukker
½ tsk. salt
½ tsk. vaniljesukker
Reven skal af en usprøjtet citron eller appelsin
50 g smeltet smør eller margarine

Rør mel og æg til en jævning.

Tilsæt det smeltede fedtstof og derefter sukker, salt, krydderier og mælk.

Kom lidt fedtstof på en pande og bag pandekagerne ved middelvarme.

Når man begynder at se at dejen har sat sig og bunden slipper bunden let vendes pandekagen og bages på en anden side - pandekagerne skal være lysebrune på bege sider er lysebrune.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...