mandag den 11. marts 2013

MADPLAN FRAUGE 10


Mandag: 
Risret ala Knorr

Tirsdag: 
Juicy Lucy 

Onsdag: 
Stegeben ala spareribs

Torsdag: 
Pasta med spinat-flødesauce og krebinetter

Fredag: 
Kylling chow mein 

Lørdag:
Wraps med crispy chicken og lakse nugets 

Søndag: 
Rejecakes og grøn salat 

REJECAKES

Søndagens aftensmad stod på sprøde rejecakes og en let grønsalat

Hjemmets fiskehader spiste ikke hjemme idag da han var til en familiefødselsdag, og det skulle da selvfølgelig udnyttes fuldt ud. Så jeg skyndte mig at hive nogle rejer op af fryseren, for med fiskehaderen ude af døren var tiden inde til at stille en craving jeg snart har haft i et godt stykke tid, nemlig sprøde rejecakes. Men nu er det ikke ligefrem det mest fyldestgørende aftensmåltid kun at spise rejecakes, så med resterne af grønskuffens indhold smed jeg også en hurtig salat sammen, og nøj hvor var det altså godt.

Det er virkelig, virkelig lang tid siden jeg sidste har fået rejecakes og der skal bestemt ikke gå lige så lang tid før jeg skal have dem igen.

Nystegte rejecakes, ja så bliver det ikke meget bedre

Rejecakes - 15 stk:

250 g rejer
2 fed hvidløg
2 forårsløg
½ tsk. salt
2 spsk. mel
1 spsk. estragon eddike (eller alm. eddike hvis det er det man har)
Olie
-Kom alle ingrediensene i en foodprocessor og kør dem til en sammenhængende rejefars.
Kom derefter ca. 5 cm olie i en pande og varm det op.
Når olien er varm former man farsen til små rejedeller og fritere dem ca. 1 min på hver side eller indtil de er gyldne og sprøde.
Spis rejecakesne som de er som en lille snack eller server dem sammen med en lille salat som aftensmad

søndag den 10. marts 2013

WRAP IT UP


Gårsdagens middag stod på noget så enkelt og lækkert som wraps med fyld, vi fik både crispy chicken wraps...

...og wraps med lakse nuggets "

Bare fordi det er weekend behøver man jo ikke at stå i timevis i køkkenet, det kunne jeg i hvert fald ikke i går, for kræfterne var slet ikke til de store kulinariske udskejelser. Så der blev bare hevet nogle laksepotioner op fra fryseren sammen med lidt kylling (det er nemlig ikke alle herhjemme der kan lide fisk) og med lidt hjælp fra min mors opskrift på lakse nuggets og en pose Crispy Chicken Bites fra Santa Maria var der på små 15- 20 min. både gjort rent i køkkenet, lavet mad og dækket bord i stuen.

Se det var speedy lørdags-mad som lige var til at klare, og af en eller anden grund endte det faktisk med at se næsten ud som om jeg havde gjort mig helt umage, og det kan man da ikke klage over, specielt ikke når selve madlavningen stort set kun bestod i snittet grøntsager og smide nogle kyllingestrimler i ovnen.

Lækkert fad med lakse nuggets og crispy chicken strips, ligefør man bare kunne have nøjes med det og så måske nogle grøntsags stænger og en dip.
Hvem sagde at hurtig aftensmad behøver at se kedeligt ud 

CHOCOLATE HEAVEN

(Billede lånt fra www.konnerup-co.dk)

Jeg ved godt at jeg snart har skrevet meget om min tur ind til Copenhagen Food Fair, og jeg lover at det her nok skal blive det sidste. Men nogen gange finder man nogle ting som er simpelthen så fantastiske at de fortjener deres helt eget indlæg, så jeg var simpelthen lige nødt til at fortælle jer om mit lille møde med chokolade himlen.

Inde i Bella Centeret kom jeg nemlig til at gå forbi standen fra  Konnerup & Co, et firma som jeg må indrømme at  jeg aldrig har hørt om før. Men jeg kunne simpelthen ikke ladevære med at kigge ind, for standen var sprængfuld af farverige fine retro dessigns, og de tiltalte i den grad retro-loveren i mig.

Ahmen altså hvordan kan ikke bare have lyst til at tage hele butikken med hjem, jeg mener alt lige fra deres dåser til deres chokoladebarer er udsmyket med de fineste retro dessign
Mens jeg stod og klikkede løs med kameraet (ja når noget ser så godt ud skal det altså foreviges) kom der en meget sød herre over til mig og spurgte om ikke jeg kunne tænke mig at høre lidt om deres produkter, og sådan et tilbud kan man da ikke takke nej til. Herren hed Henrik Konnerup , og han var ingen ringere end grundlæggeren af firmaet, så jeg følte mig ret så heldig sådan at få lov til at snakke med ham om hans flotte chokolader.

Konnerup & Co er, som I nok allerede har gættet, en chokolade butik. Og man kan finde den på Sydfyn (mellem Fåborg og Svendborg), faktisk er butikken en restaureret gammel kro, så selve stedet emmer af historie. Butikken er indrettet således, at der er vinduer ind til produktionen så man selv kan få lov til at se mester chokolatieren på arbejde når der skal skabes små lækre chokolader. Og som om det ikke var nok med hjemmelavede chokolader, ja så kan jeg da også fortælle at man om sommeren også kan komme forbi og få sig en hjemmelavet is.... mums!

Hvis man vil se lidt mere til Konnerup & Co kan man jo kigge lidt på den her video.


Som sagt er jeg mere end begejstret over deres produkters design, ja med frygt for at lyde tosset må jeg indrømme at jeg nok godt kunne finde på at købe deres produkter udelukkende på grund af det lækre dessign. Jeg mener man kan jo næsten ikke nænne at smide deres fine dåser ud, og jeg tror at de ville tage sig virkelig godt ud med et nyt liv som enten en pyntegentand til hjemmet eller som en flottere beholder til f.eks. sukker, tebreve m.m.  (det kommer jeg i hvert fald til at bruge dem til). Konnerup & Co. har faktisk også været så smarte at de har produceret refill poser til deres dåser, så hvis man bare har lyst til chokoladen og ikke vil have endnu en dåse liggende, ja så er det sørme også en mulighed, og så  er man jo som forbruger også lidt mere miljøbevidst hvis man bare nøjes med en refill pose istedet for at blive ved med at købe en masse dåser, som måske ville ende i skraldespanden (hvis man da kan nænne det ;) )

Deres chokoladeplader på 50 g har som resten af deres sortiment også et lækkert retro dessign som jeg elsker (især deres limegrønne lemon plader har jeg en svaghed for - de emmer bare af noget man for lyst til at smile af) , og generelt virke det meget gennemført og stilrent.

enrik var endda så super sød at give mig nogle lækre sager med hjem, og det var noget der varmede en Sulten Studerendes hjerte

Med hjem fik jeg en lækker plade chokolade med  appelsin og solbær samt en dåse med saltlakrids dyppet i mælechokolade. Lakridssen var måske lidt en spøjs sag, og C gav klart udtryk for at det slet ikke var noget for ham, måske det er lidt en acquired taste. Men jeg synes egentligt at de var ok, man skal naturligvis ikke spise løs af dem i rå mængder, men i små kvantiteter er de nu meget lækre, og jeg er enormt glad for at det var salt lakrids der var brugt og ikke sød lakrids. For hvis der er en ting jeg bare ikke kan lide så er det sød lakrids, det skal helst være virkeligt salt og næsten kradse i næsen, så det gav virkelig mange points i min bog at det var denne type lakrids de havde brugt, og så er det jo også værd at nævne at  det salte og bitre i lakridssen komplimenterede den søde og cremede mælkechokolade virkelig godt.


Jeg fik jo også en plade chokolade med hjem, og den tog virkelig kegler. Det var hvid chokolade med appelsinsmag og tørrede solbær, og jeg tror aldrig at jeg har smagt så dejlig frisk en chokolade før. Ja jeg må faktisk ærligt indrømme at jeg altid  har ment at det var noget være vrøvl når folk snakkede om at man kunne blive næsten helt høj af chokolade. Men efter jeg har smagt Konnerups "Orange Blackcurrant" kan jeg godt se at det er en holdning jeg har haft udelukkende fordi jeg ikke har smagt et ordentligt stykke chokolade, før nu selvfølgelig. For i Konnerups chokolade kan man virkelig smage den kærlighed som Henrik har lagt i hvert et stykke, jeg mener der er ren og skær chokolade kærlighed og total madporno i hver en bid, og jeg kan kun sige tak til chokolade troldmanden for at have givet mig muligheden for at smage så lækkert et stykke håndværk.


Ja jeg kun nok kun drømme om at lave mad der vækker lige så mange varme og kærlige følelser inden i de personer der spiser den, for uanset hvor meget jeg ville kæle for en ret tror jeg aldrig at jeg ville formå at kunne skabe samme følelse for andre, som Konnerup gjorde for mig - det var ren og skær love at first bite, og smagen kan kun beskrives som ren og skær sommerforelskelse, så mon ikke C og jeg skulle på en lille kæreste tur til det sydfynske inden for den nærmeste fremtid.

Hvis I vil læse mere til Konnerup & Co kan I tjekke deres Facebookside ud HER, men I kan selvfølgelig også smutte forbi deres hjemmeside og kigge lidt på de mange lækre produkter man kan købe... og det er jo snart påske så mon ikke man burde købe et virkelig specielt påskeæg til en man holder særligt kær? I kan finde siden HER 

onsdag den 6. marts 2013

JUICY LUCY VS. JUCY LUCY




Juicy Lucy eller Jucy Lucy ja kært barn har mange navne, men uanset hvad man kalder den er der dog bred enighed om at den er rigtig lækker. Men hvad er det helt præcist at det er? Jo det er såmænd en cheeseburger hvor osten er pakket ind i bøffen i stedet for at ligge oven på bøffen, og når osten er pakket ind betyder det at man ved første øjekast snildt kunne tro at der bare var tale om en standard burger. Men når man så tager første bid bliver man positivt overrasket over en kerne af varm smeltet ost … mums, dog skal man passe lidt på når man tager første bid, for osten kan jo godt være ret varm og hvis man først brænder sin mund er det for det første rigtig ubehageligt, og for det andet er det meget svært at smage noget i et godt stykke tid bagefter.

Oprindeligt stammer burgeren fra Minneapolis, og faktisk er der to konkurrerende restauranter fra samme gade som begge hævder at de var opfinderen af den. Til dags dato ligger de stadig i en hårdnakket konkurrence om hvem der har den originale og bedste og bedste Juicy Lucy, og faktisk stopper det slet ikke her, de har nemlig begge deres næsten helt eget navn for kreationen. Det ene restaurant ”Matt’s Bar” holder på at den heder Jucy Lucy hvor den anden restaurant ”5-8 Clubholder på at den hedder Juicy Lucy.

Kappestriden fortsætter også i deres slogans hvor 5-8 club efter min mening har det bedste, nemlig ”If it’s spelled right, it’s done right ” Matt’s Bars slogan er ”Remember, if it is spelled correctly, you are eating a shameless rip-off”

Første gang jeg stødte på den her burger var på Chows youtube kanal (en kanal som jeg er meget stor fan af og i den grad kan anbefale) men det er flere måneder siden og ja burgeren den var så småt ved at gå i glemmebogen. Men for noget tid siden så jeg den igen i programmet Man vs. Food, og for en uges tid siden stødte jeg på den igen inde på Pinterest, og hvordan kan man ikke tage det som et tegn på at nu måtte tiden være inde til at få afprøvet den her Juicy Lucy burger.




...og toppen smøres med lidt mere ketchup og lidt sennep...
... og den toppes med lidt salat, tomatskiver og agurkeskiver...

...på bunden lægges den nu stegte bøf...
...som smøres med lidt mayo og toppes med sprødstegt bacon...
...toppen kommes på og så skal man ellers bare nyde sin ooey gooey cheesylicious burger



Juicy Lucy - 4 pers:

880 g hakket oksekød med en høj fedtprocent*
ca. 100 g revet cheddarost
Salt og peber
Burger boller (hjemmelavet eller købeboller)
De toppings man ellers kan lide i sin burger (jeg plejer at bruge syltede agurker, rødløg, tomat, salat, agurk, bacon, ketchup, sennep og mayo)

Start med at veje kødet af, hver bøf skal som udgangspunkt være ca. 110 g.
Nu skulle man gerne stå med 8 små klumper hakket oksekød, hver klump formes herefter til sammenhængende kugler.


Når man står med 8 kugler er man næsten ved at være der, det eneste man mangler er at presse dem flade, og her mener jeg meget flade ca. 0,5 cm tykke

Kom nu ca. 2 spsk. revet ost på 4 af bøfferne, og dæk dem med en bøf uden ost.
Pres kanterne godt sammen og begynd så småt at forme hver bøf - de skal være tætte så osten ikke løber alt for meget ud under stegningen.

Krydr nu bøfferne med salt og peber og steg dem ca. 3 - 4 min. på hver side.

Nu skal man bare flække en bolle, komme juicy lucy bøffen i og komme de toppings på som man bedst kan lide i en burger.

*Jo højere fedtprocent desto mere saftig og lækker burger får man
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...