Juicy Lucy eller Jucy Lucy ja kært barn har mange navne, men uanset hvad man kalder den er der dog bred enighed om at den er rigtig lækker. Men hvad er det helt præcist at det er? Jo det er såmænd en cheeseburger hvor osten er pakket ind i bøffen i stedet for at ligge oven på bøffen, og når osten er pakket ind betyder det at man ved første øjekast snildt kunne tro at der bare var tale om en standard burger. Men når man så tager første bid bliver man positivt overrasket over en kerne af varm smeltet ost … mums, dog skal man passe lidt på når man tager første bid, for osten kan jo godt være ret varm og hvis man først brænder sin mund er det for det første rigtig ubehageligt, og for det andet er det meget svært at smage noget i et godt stykke tid bagefter.
Oprindeligt stammer burgeren fra Minneapolis, og faktisk er der to konkurrerende restauranter fra samme gade som begge hævder at de var opfinderen af den. Til dags dato ligger de stadig i en hårdnakket konkurrence om hvem der har den originale og bedste og bedste Juicy Lucy, og faktisk stopper det slet ikke her, de har nemlig begge deres næsten helt eget navn for kreationen. Det ene restaurant ”Matt’s Bar” holder på at den heder Jucy Lucy hvor den anden restaurant ”5-8 Club” holder på at den hedder Juicy Lucy.
Kappestriden fortsætter også i deres slogans hvor 5-8 club efter min mening har det bedste, nemlig ”If it’s spelled right, it’s done right ” Matt’s Bars slogan er ”Remember, if it is spelled correctly, you are eating a shameless rip-off”
Første gang jeg stødte på den her burger var på Chows youtube kanal (en kanal som jeg er meget stor fan af og i den grad kan anbefale) men det er flere måneder siden og ja burgeren den var så småt ved at gå i glemmebogen. Men for noget tid siden så jeg den igen i programmet Man vs. Food, og for en uges tid siden stødte jeg på den igen inde på Pinterest, og hvordan kan man ikke tage det som et tegn på at nu måtte tiden være inde til at få afprøvet den her Juicy Lucy burger.
...og toppen smøres med lidt mere ketchup og lidt sennep... |
... og den toppes med lidt salat, tomatskiver og agurkeskiver... |
...på bunden lægges den nu stegte bøf... |
...som smøres med lidt mayo og toppes med sprødstegt bacon... |
...toppen kommes på og så skal man ellers bare nyde sin ooey gooey cheesylicious burger |
Juicy Lucy - 4 pers:
880 g hakket oksekød med en høj fedtprocent*ca. 100 g revet cheddarost
Salt og peber
Burger boller (hjemmelavet eller købeboller)
De toppings man ellers kan lide i sin burger (jeg plejer at bruge syltede agurker, rødløg, tomat, salat, agurk, bacon, ketchup, sennep og mayo)
Start med at veje kødet af, hver bøf skal som udgangspunkt være ca. 110 g.
Nu skulle man gerne stå med 8 små klumper hakket oksekød, hver klump formes herefter til sammenhængende kugler.
Når man står med 8 kugler er man næsten ved at være der, det eneste man mangler er at presse dem flade, og her mener jeg meget flade ca. 0,5 cm tykke
Kom nu ca. 2 spsk. revet ost på 4 af bøfferne, og dæk dem med en bøf uden ost.
Pres kanterne godt sammen og begynd så småt at forme hver bøf - de skal være tætte så osten ikke løber alt for meget ud under stegningen.
Krydr nu bøfferne med salt og peber og steg dem ca. 3 - 4 min. på hver side.
Nu skal man bare flække en bolle, komme juicy lucy bøffen i og komme de toppings på som man bedst kan lide i en burger.
*Jo højere fedtprocent desto mere saftig og lækker burger får man
Hehe det var præcis det samme som min roomie sagde, o indrømmet han fik også ekstra meget ost ind i sin burger, men den havde også meget svært ved at holde sammen da den skulle steges :)
SvarSlet