mandag den 16. marts 2015

DET SURE SKAL TAGES MED DET SØDE

Sponsoreret indlæg


Den 22. - 24 februar løb Copenhagen Food Fair af stablen inde i Bella Centeret, og vanen tro var der lagt i ovnen til en rigtig hyggelig mor-datter-hyggetur i madens tegn. Sidste år tog vi jo turen til Horsesn for at komme til FoodExpo, og året før var vi også i Bella Centeret til Copenhagen Food Fair. Så vi havde selvfølgelig en del forventninger til hvad messen havde at byde på i år, desværre levede den på ingen måde op til forventningerne. For i år var der faktisk stort set ikke nogle stande med mad, jo der var da lidt ude i forhallen omkring økologisk landsforening som fejrede 25 års jubilæum. men ud over det så var der hovedsageligt udstillet en masse maskiner og andet køkkenudstyr til storkøkkener... ikke ligefrem det som vi havde glædet os til at gå og kigge på. Ja skal vi ikke bare sige at vi nok på kraftigste skal overveje om vi vil med til madmessen næsten gang den afholdes i københavn, vi skal da nok i hvert fald ikke der ind hvis udvalget var lige så tamt som det har været i år.

Nå men det var så det negative ved madmessen, der var selvfølgelig også enkelte lyspunkter. Et af disse lyspunkter var at jeg blev introduceret for noget som jeg aldrig havde hørt om før, nemlig kold brygget te. De fleste har nok hørt om kold brygget kaffe, men te har jeg altså ikke hørt at man kunne kold brygge. Men selvfølgelig kan man da det, og det giver da også meget god mening at kold brygge, især grøn te, da man her bedst bevarer de antioxidanter som teen helt naturligt indeholder. Det smagte fantastisk, så kold brygget te er bestemt noget jeg skal have undersøgt nærmere.

Et andet lyspunkt var at jeg løb ind de dejlige mennesker fra Vibegaard, for siden jeg smagte deres stikkelsbærsaft for to år siden har den været min alt overskyggende yndlings saft, ja i min bog slår den endda også hyldeblomstsaft. Desværre så er den næsten ikke til at opdrive her på sjælland, så I kan nok forstå at bare synet af deres stand kunne få smilet frem på mine ellers lidt små skuffede læber. Jeg faldt naturligvis lidt i snak med menneskerne bag saften, og da de hørte om bloggen her, ja så spurgte de simpelthen om ikke jeg kunne tænke mig at få nogle af deres nye sirupper med hjem og lege lidt med... ahmen altså hvordan kan man sige nej til sådan et fint tilbud. Jeg fik tre forskellige sirupper med hjem, en ribs sirup, en stikkelsbær sirup og en solbær sirup, og allerede nu kan jeg sige at jeg er temmelig hooked på dem. 

Et par spsk. fulde bærsirup vendt i en standard kage dej gør virkelig underværker
Jeg har ikke den store erfaring med at arbejde med sirupper i køkkenet, derfor havde jeg jo heller ikke rigtigt nogle regler at følge, så sirupperne er blevet brugt flittigt i både det salte og det søde køkken. Ja efter jeg har fået lov til at lege lidt med dem, så tror jeg næsten ikke at vi har fået et eneste måltid som ikke har indeholdt sirup i en eller anden forstand. De er blevet brugt i saucer, i dressinger, som marinade til rodfrugter, blandet med sodavand til hurtige og lækre drikke uden alkohol, eller simpelthen blevet brugt i bagværk. 

En af de bedre ting jeg fik hældt sirup i var i de stikkelsbær-solbær muffins som i får opskriften på i dag, de var luftige og bløde med en rigtig god balance mellem det sure fra bærrene og de søde fra siruppen. Nu er stikkelsbær jo selvfølgelig ikke i sæson, men siden sidste sommer har jeg faktisk haft en pose stikkelsbær fra min mors have liggende i fryseren som har ligget og kaldt på mig. Så naturligvis hev jeg den op af frysen og smed i mine muffins, men brug de bær du har lyst til og husk at det aldrig er en skam at ty til fryserens glemte gemte skatte. 


Stikkelsbær-solbær muffins - ca. 12 stk:

120 g smør
120 g sukker
120 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver.
2 æg
2 håndfulde frosne bær, vendt i mel
35 ml solbær sirup 

Forvarm ovnen til 18 grader

Pisk nu smør og sukker lyst og luftigt, det skal være næsten helt hvidt og sukkeret skal være opløst før der fortsættes*

Bland nu mel, vaniljesukker og bagepulver sammen og stil til side.

Pisk nu forsigtigt 1/3 af ægget i dejen, når det er ved at være rørt sammen sigtes der 1/3 af tørvarene i.

Når tørvarerne er ved at være rørt ind i dejen kommers der endnu 1/3 æg i efterfulgt af 1/3 tørvarer.

Nu kommes den sidste 1/3 af ægget i efterfulgt af tørvarerne, og så burde man stå men en helt enkelt standard vanilje kagedej.

Vend nu bærrene og siruppen i og fordel dejen i en muffinform fyldt med papirsmuffin forme.
Jeg plejer at bruge min trofaste isske  når jeg skal have dejen fordelt, så sikre jeg at der er lige meget i hver form så de bages nogenlunde ensartet.

Bag nu muffinsne i 15-20 min. eller til de er gyldne og gennembagte 

Lette og lækre muffins, selvom bærrene desværre røg til bunds... oh well, skal vi ikke bare lade som om at det var meningen at jeg ville have et fint rødt bær lag i bunden af mine muffins :) 
*Det sikre at muffinsne bliver luftige

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...