mandag den 8. april 2013

MADPLAN FRA UGE 14


Mandag: 
Kinesiske andewraps med agurk, forårsløg og hoisin sauce

Tirsdag: 
BLT

Onsdag: 
Jeg spiste hjemme hos mor, så der måtte mændene klarer sig selv

Torsdag: 
Mor havde rund fødselsdag og hun trakterede med både waldorfsalat, oksesteg og en masse andet lækkert

Fredag:
Texmex fyldte korteletter med chunky guacamole og nachos

Lørdag: 
Fajitas med hjemmelavet salsa og guacamole

Søndag: 
BBQ marineret svinekøds sandwiches

onsdag den 3. april 2013

DEN TÅRN HØJE BLT-SANDWICH

Tirsdagens aftensmad stod på tårnhøje triple decker BLT sandwiches

De her lækre basser var hvad vi fik at spise i går, og de var både lækre, billige og mættende. Faktisk lavede jeg dem til frokost, men de mættede så godt at C og jeg blev enige om at vi gemte den anden halvdel af vores sandwiches og spiste dem som aftensmad. Det var den lækreste sandwich jeg har fået længe, og så tog den ingen tid at smide sammen... men hvilken sandwich gør i grunden det?

Det er en rimelig standard BLT sandwich, og derfor består den jo selvfølgelig af Bacon, Lettuce (salat), og Tomat, dog smed jeg også lidt agurk i, så teknisk set gør det den jo nok til en BLTA sandwich.

De smagte virkelig godt da de var nylavede, men da vi tog dem ud af køleskabet om aftenen fandt vi ud af at de kun blev bedre af at stå i køleskabet og hygge sig. Så det kunne da sagtens tænkes at de her sandwiches kom i picnickurven her til sommer når det danske land skal udforskes.


BLT sandwiches -1 stk:

3 skiver sandwich brød
6 skiver bacon
1 god håndfuld fintsnittet salat
4 skiver tomat
4 skiver agurk
2 spsk. mayo

Steg baconnet sprødt på en pande.
Mens baconnet steger ristes brødet, og grøntsagerne klargøres
Nu skal alt gerne være klar til at samlings arbejdet kan begynde:
Smør de to skiver ristet brød med lidt mayo, kom salat på den ene brødskive sammen med tomatskiverne og 3 skiver bacon.
Den sidste brødskive som ikke er ristet smøres nu på begge sider med et tyndt lag mayo, og lægges oven på baconnet.
Top nu med resten af salaten, 3 skiver bacon til og agurke skiverne.
Til sidst kommes den sidste skive ristet brød på toppen af sandwichen, og så skal den ellers bare skæres over diagonalt og spises... YUM!


(P.S. det er en god ide lige at komme en lang tandstik i sandwichen for at stabilisere den lidt mere, specielt hvis den ikke skal spises med det samme. Den jo er tårn høj og dermed en smugle vakkelvorn, husk dog at spise uden om den)

MR. LINGS KINESISKE ANDEWRAPS

Kinesisk pandekage med stegt and, agurk, forårsløg og hoisin sauce.

Mandagens aftensmad var både virkelig lækker og super simpel og som en ekstra bonus fik jeg endelig udryddet de anderester jeg har haft liggende i fryseren siden jul*. Menuen stod nemlig på en omgang kinesiske andewraps i bedste peking stil med både agurk, hoison sauce og forårsløg. Det kan måske godt være lidt svært at finde de kinesiske pandekager hvis ikke lige man bor i nærheden af en asiatisk købmand, men som erstatning ville nogle tortillawraps eller nogle tynde madpandekager sagtens kunne gå an.




Kinesiske andewraps - 4 pers:

1 rest trevlet andekød, men hvis ikke man har det kan man jo også stege en andebryst eller to og bruge dem**
1 pk. kinesiske pandekager
1 agurk, skåret i tynde stænger
2 - 3 forårsløg, skåret i tynde strimler
Lidt hoisin sauce

Start med varme anderesten igennem, og hvis man bruger bryster steges de
Når kødet er stegt kommes det i en skål og stilles til side, brysterne skal lige skæres i skiver og så skal de også stilles til side.
Nu skal pandekagerne lige steges på en tør varm pande ca. 30 sek. pr. side.
Server enten som jeg gjorde på en stort spækbræt/ fad så man selv kan lave sine wraps, eller lav en masse wraps på forhånd og server dem rullede
Til mine wraps kom jeg lidt and på en pandekage sammen med 2 stænger agurk, lidt forårsløg og drislede til sidst lidt hoisin sauce over.

*Ja jeg er jo ikke den store fan af at lade mad gå til spilde, derfor plejer jeg jo også at stå og pille alt kødet af benene når vi har fået kyllingesteg,og julens andestege fik samme omgang. Ja jeg indrømmer at jeg bad min svigermor om at lade mig maltrakterer andeskroget efter vi havde spist så jeg kunne gemme kødet, men set i bakspejlet var det jo det værd, for ellers havde vi jo ikke fået lækre andewraps igår ;)


**Det ville jo nok faktisk bare smage endnu bedre med nystegte bryster

mandag den 1. april 2013

DEN GRIMMESTE RET JEG HAR LAVET...


... Var nok den vi fik at spise sidse i onsdags, dagen før havde jeg nemlig fået kogt alt for mange kartofler, og jeg vidste at C og A aldrig ville komme igennem dem som kartoffelmadder, derfor endte jeg med at lave biksemad af dem. Og selvom biksemad jo er den idelle reste-mad, så tror jeg faktisk at det var første gang jeg smagte det. Jeg overvejer ellers tit og ofte at lave biksemad af mine rester, men det er bare aldrig rigtig blevet til mere end en tanke, og det skyldes nok som titlen også siger, at det er en ret der er så grim at jeg bare er gået udfra at det umuligt kunne smage godt.

Men jeg kunne da ikke have taget mere fejl, for på trods at det grimme udseende smagte det jo faktisk helt vild godt, og det er lige før at jeg overvejer at lave for mange kartofler i fremtiden så vi kan få den her ret lidt oftere.

Jeg ved faktisk ikke om jeg burde skrive en opskrift på biksemaden her, for det er jo teknisk set bare en rest kartofler og lidt kød som blev stegt sammen og fik et spejlæg på toppen, men i tilfælde af at der sidder en derude og godt vil have en opskrift har jeg nu alligevel skrevet opskriften på min biksemad herunder.
.
Ingredienserne til min biksemad: en rest kartofler, 1 løg, lidt ost, worcestershire sauce, en rest kylling, en billig bøf og et æg pr. mand

Biksemad - 3-4 pers:

1 rest kogte kartofler, ca. 500 g
1 rest kød, jeg havde en smugle kylling tilovers fra frokost og købte også en billig bøf så der var lidt ekstra kød
1 stort løg
½ spsk. worcestershire sauce
evt. lidt ost hvis man har det
Salt og peber
dStart med at stege kødet hvis det er nødvendigt, efter det er stegt skæres det i tern og sættes til side.
Skær nu løgene i tern og svits dem på en stor pande, når de begynder at blive gyldne stiles også de til side sammen med køddet.


Nu skæres kartoflerne i tern, og derefter steges de nogenlunde sprøde i panden.
Når kartoflerne begynder at blive sprøde kommes kød og løg til bage i panden, og det hele smages til med salt, peber og worcestershire sauce.

Hvis man har lidt ost kan også det kommes i nu, og så skal det hele ellers bare vendes sammen og så er man næsten færdig.

Lad biksemaden stå og hygge sig lidt ed svag varme mens man spejle et æg pr. person.
Når spejlægene er færdige serveres de over biksemaden og så skal man ellers bare finde kniv og gaffel frem så der kan smovses

THE GIFT THAT KEEPS ON GIVING


For nyligt sad jeg og så Nigella Express, og jeg er bare nødt til at sige at den dame er mere end genial. I et af afsnittene var der fokus på morgenmad, og en af opskrifterne hun viste var på noget så genialt som hjemmelavet "pancake mix". Nu ved jeg godt at man selvfølgelig bare kan købe en "Shake 'N' Bake" pandekage mix fra Maizena, men de koster alligevel ca. 20 kr. og så får man ikke særligt meget for pengene. Men den her pandekage mix bliver lavet af ingredienser som man stort set altid har på lager, så den koster næsten ingenting i forhold til købeversionen, og så får man en hel del mere pandekage mix ud af det, og det betyder selvfølgelig også at man kan få flere pandekager at spise :). Ja jeg synes faktisk at det var så smart at jeg lige måtte se om jeg havde alle ingredienserne på lager, og det havde jeg heldigvis. Så det store dejfad blev hevet ned fra køkkenskabet så jeg kunne lave min helt egen pandekage mix, ja faktisk besluttede jeg mig for at lave dobbeltportion af opskriften, for så havde jeg en super hurtig hjemmelavet værtindegave som jeg kunne give til min svigermor. Jeg er nemlig ikke særlig god til det der med at give blomster som gave til andre, og det har nok noget at gøre med at jeg selv bliver meget mere glad for en spiselig gave... ja jeg kan ikke gøre for det, men jeg tænker altså nok bare mest med maven :-) Derfor tænker jeg at andre nok har det på samme måde, og indtil videre så har jeg endnu aldrig mødt en der ikke sætter mere pris på en lækker hjemmelavede goodie end en blomsterbuket der visner i løbet af et par dage.

Man kan få virkelig mange pandekager ud af den her pandekage mix, så man skal ikke lave hele portionen på en gang (med mindre man har lyst til at få ret ondt i maven). Jeg foreslår at man hiver fat i et tekrus og måler en kop pandekage mix af til 1 kop mælk og 1 æg, for med de her mål får man en pæn portion pandekagedej der nok skal kunne stille pandekagesulten hos 3 -4 pers. Resten af pandekage mixen kan man have stående i en glaskrukke eller lignende til næsten gang man får lyst til en hurtig omgang pandekager, og skulle vi så ikke lige blive enige om at vi ikke køber Maizena padekage mix igen når nu det er så simpelt og billigt selv at lave det?

Tavle sticker forrest på glasset så man kan se hvad der er i...

...og opskrift bag på glasset (og ups jeg glemte da vist et "l" i ml). Begge er skrevet med en kridt tusch, så det vaskes nemt af med en våd klud og så kan glassene jo genbruges til noget andet.... måske en ny spiselig gave ;)

Pancake mix:

600 g mel
3 spsk. bagepulver
2 tsk. natron
1 tsk. salt
50 g sukker
½ tsk. vaniljepulver

Rør alle ingredienserne godt sammen og kom dem i en krukke med tætsluttende låg.
Så har man altid en portion pandekager klar lige ved hånden når man får lys til lidt lækkert, og som en ekstra bonus er det også en super gave man kan give til en man holder af.
.

Pandekager:

150 g pancake mix
250 ml mælk*
1 æg

Pisk alle ingredienserne sammen til en lidt tyk pandekage dej.
Kom ca. 2 spsk. dej påen pande og bag pandekagerne.
Når der begynder at komme små bobler i dejen er det ved at være tid til at vende dem**.
Når pandekagerne er gyldne på begge sidder er de færdige.

*Jeg plejer at måle ingredienserne af i mit tekrus, det passer nogenlunde med 1 krus mix, 1 krus mælk og 1 æg, men hvis man hellere vil måle ordentligt af kan man selvfølgelig satens gære den.

**Et lille pandekage tip: Når man har kommet dejen på panden kan man komme enten lidt blåbær, chokolade, jordbær, banan eller andet i den våde dej, det er kun fantasien der sætter grænse for hvor meget man kan pimpe de her pandekager op
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...