søndag den 1. februar 2015

VEJEN TIL DM PART I - SKOLEMESTERSKABET

Som lovet i mit sidste indlæg får i her de første ud af mange opskrifter, som sikrede mig anden pladsen inde på Skills 2015. Det her var de allerførste opskrifter jeg fandt på, og de smagte mildets talt himmelskt. De blev serveret til skolemesterskabet på Slagteriskolen i Roskilde, som var første nåleøje jeg skulle igennem for at komme til Skills. Jeg fik 3 målgrupper at vælge i mellem, og  fik at vide at jeg skulle lave en forret/ dessert og en hovedret baseret på enten en egns ret eller traditionel dansk ret som skulle kunne laves på 3 timer. 
Jeg valgte at lave mad til voksne mennesker på et kursus center hvor menuen var blevet inspireret af de danske klassikere grydestegt kylling med skysauce, kartofler, agurkesalat og salat med mormordressing samt æblekage til dessert. Se da jeg nævnte det for mine kollegaer første gang, så rynkede de nu lidt på næsen. For de mente at det simpelthen var for kedelig og almindelig en menu, og at den umuligt ville kunne nå særligt langt. Men selvfølgelig havde jeg nogle esser oppe i ærmet, og da jeg forklarede dem hvordan jeg havde tænkt mig at ny fortolke retterne lidt, ja så fik piben lige pludselig en anden lyd. Jeg havde nemlig fundet på at braisere kyllingen med citron og persille i en sauce smagt til med brombær gastrik, de kogte kartofler var blevet byttet ud med pommes fondant og agurkesalaten var blevet erstattet af syltede agurkeperler. Desserten havde jeg fundet på at kalde for "æblekagens nye klæder", og her skiftede jeg raspen/ makronerne ud med vandbakkelser som jeg havde fyldt med æblekompot, istedet for flødeskum havde jeg lavet en vaniljecreme af fromage frais og i stedet for ribsgele havde jeg lavet en brombær coulis....
(ja hvis ikke i allerede havde spotte det, så havde jeg allerede fra starten tænkt at æbler og brombær var min røde tråd igennem måltidet da det jo var i sæson på tidspunktet)
... mums, mums, mums det var jo smagen af mormors kolonihavehus ano 2014 jeg havde kreeret, og det var de to dommere heldigvis enige med mig i. For de sendte jo som bekendt mig og mit kolonihave hus videre igennem nåle øjet til den egentlige konkurrence "Skills"



Den  moderne grydestegte kylling - 4 pers:

2 tsk. salt
½ tsk. peber
Citronskal fra 1 citron, revet 
1 hel kylling 
1 håndfuld persille, groft hakket 
1 spsk. rapsolie
5 dl. kyllingefond
1-2 spsk. brombær gastrik 
½ dl. fløde

Rør salt, peber og citronskal sammen og krydr kyllingen godt med blandingen - både udvendigt og indvendigt.

Skær dernæst citronen over og fyld kyllingen med både citronen og persillen.

Bind kyllingen op og brun den godt på alle sider, gerne i en støbejerns gryde.

Tilsæt fond og lad kyllingen simre under låg i ca. 45 min. - 1 time.

Tag kyllingen op og lad den hvile mens saucen laves.

Kog fonden ind ved høj varme til den er reduceret lidt, smag til med brombær gastrikken og tilsæt til sidst fløden.

Brombær gastrik:

1 dl æbleeddike 
1 dl sukker
50 g brombær, jeg brugte frosne 

Sukker og eddike koges ind til mængden er halveret 

Når sukkeret og eddike er lige ved at være der kommes brombærrene i.

Kog det nu indtil bærrene begynder at briste.

Si gastrikken og så er den ellers klar til brug.

Syltede agurkeperler - 4 pers:

1 agurk
1 dl æbleeddike
½ dl vand
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
1/4 spsk. peber

Skræl agurken og brug et melonjern til at lave kugler af den - gem resten og kom i salaten 

Kog nu resten af ingredienserne til en lage og hæld denne varme lage over agurkeperlerne 

Lad perlerne trække i lagen i min. 20 min.

Pommes fondant - 4 pers:

600 g kartofler
Salt og peber
2 spsk. rapsolie 
125 ml kyllingefond 

Skær enderne af kartoflerne, stil dem på højkant g skræl kartoflerne fra top til bund indtil de har en ensformig cyllindrisk form

Kom kartoflerne i en skål med koldt vand i min. 5 min. for at trække stivelsen ud af dem.

Tør kartoflerne grundigt og krydr den ene ende godt med salt og peber.

Varm nu olie op og steg den krydrede ende indtil de begynder at blive gyldne ca. 5-6 min.

Krydr nu den anden ende af kartoflerne, vend dem og steg til den anden ende også er gylden og sprød.

Fjern overskydende olie, tilsæt fonden og kom kartoflerne i ovnen ved 220 grader i 30 min. eller indtil de er møre.

Grøn salat med mormor dressing - 4 pers:

Saften af ½ citron
2 spsk. sukker
1 dl fløde
500 g salatmix
100 g ærter
Agurkerest fra perlerne
100 g brombær, friske

Rør citronsaft, sukker og fløde sammen til en dressing

Vend nu grøntsagerne i dressingen og drys med brombærrene.


Vandbakkelser - 4 pers:

125 ml vand
50 g smør
15 g sukker
65 g hvedemel
100 g æg

Kog vandet op i en gryde og smelt smør og sukker heri.

Tilsæt nu melet og rør det til en hurtig smørbolle.

Bag melet lidt af og lad blandingen køle af i nogle min. før æg tilsættes lidt ad gangen.

Når dejen er rørt glat kommes den i en sprøjtepose med glat tylle, og sprøjtes til boller på ca. 3 cm på et bagepapir.

Drys hver bolle med lidt sukker og bag ved 190 grader i 15-20 min. til de er let gyldne og sprøde og lad dem køle af inden de fyldes med æblekompotten.

Æble kompot - 4 pers:

500 g æbler, skrællet og i tern
62 g sukker
125 ml vand
1½ stang vanilje

Kog æblerne møre sammen med sukker, vand og vanilje ved svag varme.

Blend kompotten til den er enstartet, smag til med sukker og køl ned

Vanilje creme - 4 pers:

25 g fromage frais
1/4 tsk. vaniljesukker
½ spsk. sukker

Smag fromage frais til med vanilje og sukker

Brombær coulis - 4 pers:

265 g brombær, jeg brugte frosne
15 g sukker
1 vaniljestang 

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op indtil bærrene begynder at briste.

Blend nu til en ensartet puré og hæld den igennem en finmasket si

Køl ned.


mandag den 19. januar 2015

AND THE WINNER IS...

Her ses 3. plads vinderen, 1. pladsvinderen og ude på fløjen ses 2. pladsvinderen, den stor smilende egotripper Trine A, Den Sultne Studerende herself

... ok, ok måske kan jeg ikke ligefrem kalde mig for vinder sådan for real. Men i sidste weekend skete der alligevel noget som er så stort at jeg alligevel føler mig som en rigtig vinder. Som nogle af jer Sultne Studerende måske ved, så har jeg være travlt beskæftiget med DM i skills for ernæringsassistent elever, hvilket bestemt er en af grundene til at bloggen er blevet lettere negligeret de sidste 6 måneder.

Allerede i august blev kampen nemlig skudt igang med et skolemesterskab for at finde årets deltager fra UCR-slagteriskolen i Roskilde, og da jeg gik hen og vandt dette betød det for alvor at der skulle skrives opgave, udvikles opskrifter samt øves til den egentlige konkurrence med elever fra de andre skoler i Danmark.

Så jeg har simpelthen rendt rundt i min egen lille skills-bobble hele efteråret, uden egentligt at registrere omverdenen. Derfor har jeg nok heler ikke været helt sjov at bo sammen med i tiden hvor træningen af maden stod på, for selvom der har været mange opture med opskrifter der bare sad lige i skabet, så er det jo nedturene hvor alt bare sejlede at man husker bedst, og jeg siger bare at nedture blandet med en hystade af en anden verden er en pænt dårlig combo... og hvis I ikke tror mig, så bare spørg C, den arme mand som har måtte stå model til mine utallige raserianfald hen over efteråret og vinteren.

Men den 8-10 januar blev konkurrencen afviklet inde i Bella Centeret, og her troppede de 10 bedste elever inden for mit fag op for at dyste om title som Danmarks bedste elev.
 
Selvom der var mange tilskuere inde i Bella Centeret var der dyb koncentration i køkkenerne, og yes, min lille limegrønne baby var naturligvis med.


Det var langt, og det var sejt, men efter 3 hårde dage med intensiv kamp i køkkenerne hvor der blev lavet mad til forskellige målgrupper nåede vi endelig til vejs ende.

Lørdag eftermiddag blev vinderen kåret, desværre løb jeg ikke med sejeren, men til gengæld løb jeg med en super flot 2. plads. Ahmen altså hvad sker der lige for det...OMG siger jeg bare, super stolt, og satme stort at jeg nu helt officielt kan kalde mig den anden bedste ernæringsassistent elev i hele Danmark. Ja egoet var selvfølgelig ikke til at skyde igennem resten af dagen. Dog har jeg sidenhen fundet ud af at jeg faktisk kun var sølle 3 point fra at kunne kalde mig Danmarks  bedste... øv bøv altså "so close, and yet so far"L.
Det har været en fed ting at opleve og kunne skrive på CV'et, og så var det også super fedt at vise sig selv hvad man rent faktisk kunne præsterer. Når det så er sagt, så er jeg dog glad for at det er overstået nu, for så kan mit hoved begynde at slappe lidt af igen, og så bliver det nu også meget rart at komme tilbage til hverdagens trummerum igen.

Fremlæggelsestid foran de hårde men retfærdige dommere

Helt tomhændet gok jeg dog ikke hjem med søvmedaljen. Næ gaver var der rigeligt af , både fra fragligudvalg, fagforeningen og den stolte familie hehe

Opskrifterne både fra skolemesterskabet, og dem der sikrede mig andenpladsen ved skills kommer i til at få senere, for nu vil jeg tage mig en lille lur oven på alle de oplevelser jeg fik. I mellemtiden kan i jo holde jer underholdt med at se en lettere nervøs Sulten Studerende præsenterer hendes mad foran dommerne 

fredag den 2. januar 2015

DON'T CRY FOR ME ARGENTINA

Et styks solskinstallerken på en trist og grå vinteraften 





















Det kan ikke benægtes at det  både er en kold og mørk tid vi lever i pt, og hvis din daglig dag ser ud lige som min, ja så er det jo ligefør at man nu om dage aldrig får solen at se. Jeg mener jeg tager afsted kl 6 om morgnen og er først hjemme kl. ca. 16 og eftermiddagen, så jeg må indrømme at jeg så småt er ved at savne sollyset en lille smugle. 

Jeg ved godt at det ikke er helt det samme, men nå nu jeg ikke kan få solen helt lige så meget at se i disse måneder, ja så må jeg jo tage sagen i egen hånd, og i det mindste sørge for at vi her hjemme kan få noget at spise som kan minde os lidt og sol og sommer. Derfor stod menuen fornyligt på en rigt solskinstallerken med grillede kartofler, en frisk rødkålssalat og stegte kyllingebryster med seranoskinke. Men det der virkelig fik tallerkenen til at smage af sol og sommer var den friske grønne argentinske chimichurri sauce som vi fik til.

Så hvis der skulle sidde nogle Sultne Studerende derude som også savner sollyset her i den mørke tid, så skal i da lige have opskriften på kuren som er fuld af både en masse urter, citrusfrugter og hvidløg, alt samen ting som nok skal kunne få alle os Sultne Studerende igennem den mørke tid med et glimt i øjet, og så er den også et virkeligt lækkert tilbehør som bare passer til næsten alt. Altså jeg snakker god til fisk, god som marinade til en lun kartoffelsalat, god til svin, okse eller som her til nogle stegte kyllinge bryster.

Chimichurri sauce 4 pers:

3 spsk. frisk koriander
1 spsk. frisk persille
1 spsk.frisk oregano
Saft og skal fra ½ appelsin
½ tsk. jalapeño, finthakket 
Saft og skal fra 1 lime
1 - 2 fed hvidløg
½ skalotteløg
2 tsk. rødvinseddike 
25 ml. oliven olie
Salt

Blend alle ingredienserne til en homogen masse, smag saucen til og stil den herefter på køl til den skal bruges   

Frisk rødkålssalat med feta og lime vinaigrette 

1/8 spidskål, fint snittet 
1/8 rødkål, fint snittet 
10 radisser, i tynde skiver
1 gulerod, i tynde skiver
1 lille håndfuld mynte, groft hakket
2 tomater, i tern
1 håndfuld ærter*
50 g feta, smuldret
Dressing:
Saft og skal fra 1 lime
50 ml oliven olie
1 tsk. dijon sennep

Vend alle grøntsagerne sammen og stil dem stil side.
Pisk dernæst limesaften sammen med oliven olie og sennep og vend dressingen ned i grøntsagerne 
Top til sidst salaten med fetaen 

Grillede kartofler og kyllingebryster i serano kinke 4 pers:

500 g kartofler, halverede
4 kyllingebryster, helst med skind
Salt
Peber
8 skiver seranoskinke

Kom kartoflerne på en rygende varm grillpande indtil de får grillmærker.

Herefter fjernes de fra panden, krydres med salt og peber og steges færdige i ovnen ved 180°C i ca. 30- 45 min. eller indtil de er møre

I mens kartoflerne er i ovnen krydres kyllingebrystet med salt og peber og brunes med skindsiden nedad i en varm pande, herefter vikles der 2 skiver serano skinke rundt om brysterne og de steges færdigt i ovnen ved 180°C sammen med kartoflerne i ca. 20 min eller indtil de er gennemstegte

Lad kyllingen hvile i min. 10 min. under et dække, skær den i diagonale skiver og anret oven på chimichurri saucen med salat og kartofler ved siden af.



**Jeg brugte frosne ærter, de skal bare lige koges op før de smides i salaten 

onsdag den 31. december 2014

GODT NYTÅR

Yes, yes den er god nok, billedet her er fra sidste år

Nu er der ikke længe til at vi skal til at skyde det nye år ind, og skulle vi  ikke tage og gøre det med maner? Her hjemme plejer det at være totalt lækker luksus med en hjemmelavet kransekage, for det er unægteligt med til at gøre årets sidste aften endnu mere festlig. Og så smager en hjemmelavet kransekage selvfølgelig meget bedre end dem man køber færdiglavet. Bare spørg C, sidste år var jeg nemlig nødt til at lave ikke mindre end to kransekager til fire mennesker, for på mystisk vis forsvandt der en del ringe til den første kranskage jeg havde lavet, men hey det betyder jo bare at opskriften var blevet godkendt. Men jeg må dog indrømme at den anden kransekage som jeg fik lavet blev gemt væk så min mand ikke kunne finde den, jeg mener der skulle jo helst være lidt til klokken slog 12. Men nu vil jeg slutte af med at ønske alle jer Sultne studerende derude et rigtig GODT NYTÅR!
Jeg håber vi ses igen i 2015

Kransekagetop 1 stk:

500 g marcipan
200 g sukker
40 g æggehvide 

Marcipan og sukker æltes sammen, klares nemmest i en røremaskine 

Tilsæt nu æggehviden lidt efter lidt 

Start nu med at rulle dejen til en pølse på 45 cm.

Marker nu dejen med en kniv efter 1,5 cm 4,5 cm 8 cm 12,5 cm 18 cm 24 cm 30 cm og 37,5 cm

Skær nu dejen over ved markeringerne, ser skulle gerne være en portion dej til en top og 8 ringe 

Toppen rulles til en kugle og trykkes lidt flad, 1. ring rulles til en stang på 10 cm, 2. ring rulles til en stang på 13 cm, 3. ring rulles til en stang på 16 cm, 4. ring rulles til en stang på 19 cm, 5. ring rulles til en stang på 21 cm, 6. ring rulles til en stang 23 cm, 7. ring rulles til en stang på 25 cm, 8. ring rulles til en stang på 27 cm.

Tryk alle stængerne trekantede og rejs dem som en ring på en bageplade 

Bag dem ved 175 grader i 10 - 15 min. eller indtil de er gyldne

Sprøjte glasur

250 g flormelis
50 g æggehvide, ca. 1 bæger 

Rør flormelis og æg sammen til en tyk og sej glasur og sprøjt den over ringene på din kransekage

lørdag den 20. december 2014

JULE-HYGGE-DAG

Julen er en tid der står i hyggens tegn, og hvad kunne være hygligere end at holde en jule-klippe-klister dag med dem man holder af. Her hjemme har vi i mange år holdt en dag hvor der bliver lavet julestjerne, flettet julehjerter eller lave julekager i lange baner, men selvom det er hyggeligt med hjerter og stjerner, så kan det nu også blive en anelse kedeligt hvis huset kun er pyntet op med hjerter og stjerner. Derfor får I i dag en top 6 over små "gør det selv" juleprojekter som med garanti vil kunne få de traditionelle stjerner og hjerter til at vige lidt af hyldepladsen i de danske julestuer.

#1 Gingy-Bread men


Der er næppe noget der siger jul mere end peberkagemænd, men istedet for at lave de traditionelle mænd, hvorfor så ikke pifte julen lidt op med en af de mest kendte peberkage mænd fra det hvide lærrede? 
Jeg taler naturligvis om min absolutte yndlingskarakter fra Shrek, Gingy. Han er både mere festlig og sjovere at kigge på end de traditionelle peberkage mænd, så hvis du har fået blod på tanden og har fået lyst til at lave dine egne Gingy peberkagemænd, så kig her hos Diamonds for Dessert hvor hun både har en meget god opskrift på peberkagedej og en udførlig vejledning til hvordan man pynter sine Gingy peberkagemænd med glasur og vingummi knapper.



Mørke vinteraftener, nybagte julegodter og levende lys er bare noget som ikke kan skildes ad. Og hvis du står og mangler en flot julelysestage, og samtidig har en lille genbruger i maven, vil du elsker de her lysestager som jeg fandt inde hos Family Chic. De er lavet af nogle gamle vinglas som er blevet vendt på hovedet så ledes at foden agerer lysestage, mens selve glasset lavet om til et mini snelandskab. De er ret nemme at lave og kræve kun en limpistol, nogle gamle vinglas,karton, plastik træer, dyr, nisser eller lignende og en eller anden form for kunstigt sne eller glimmer, ja og så selvfølgelig nogle lys. Du kan finde en udfærlig guide inde hos Family Chic, og selvom det ikke står inde på siden ja så vil jeg nok anbefale at man limer et lille spyd elle lignende fast på foden af glasset så lyset bliver mere stabilt (for vi kan vist godt blive enige om at ingen har lyst til at brænde hele hytten ned i julen ;) )


Juletræer lavet af papirs muffinsforme, en af de sødere juleprojekter man kan stykkesammen dette år, og de er i tilgift super nemme at lave. Alt hvad du skal bruge er nogle flamingo kegler, muffinsforme og knappenåle. Hvis du hvil have en guide til hvordan man laver dem så kig forbi A Spoonfull of Sugar 

#4 Rensdyr næser 


Store og små vil elsker at få en pose af de her søde chokolade rensdyrnæser, og jeg ved godt at de ikke teknisk set er julepynt, men hvis nu du planlægger at lave en julehygge da med familie og venner, hvorfor så ikke lave nogle små godteposer som i kan hygge jer med mens der laves julepynt. De her godteposer kræver ikke det store, men de skal nok få smilet frem hos alle der modtager dem. Så fyld et par poser/ skåle med nogle maltesere og en enkelt rød M&M eller lignende (ja vi må jo ikke glemme Rudolphs næse) og håb på at Julemanden kan finde frem den 24. uden Rudolphs røde næse som snart bliver spist ;) 


Grankogler, maling, lim og glitter, ja mere skal der ikke til før du kan forskønne hjemmet denne jul med dine helt egne glitrende mini juletræer 


Ved juletid skal så meget som muligt pyntes op, og hvorfor ikke også pynte lysene lidt op med nogle kanelstænger i år.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...