fredag den 8. juni 2012

LATKES (JØDISKE PANDEKAGER)

Latkes med rygeost og hjemmedyrket purløg. De serveres dog traditionelt med appelsauce, cremefraiche eller lidt sukker (jeg ved godt at det lydder lidt spøjst at komme sukker på salte pandekager men tro mig når jeg siger at det er en kombi der bare funger)

I går stod der sundhed på skemaet efter en tur i køkkenet hvor klassen lavede is til et kommende skole event. I sundheds undervisningen startede vi med at snakke om kulhydrater hvor vi blandt andet snakkede om forskellige former for vegetarisk baserede diæter, og af en eller anden grund fik vi drejet samtalen ind på kosher mad, altså jødisk mad, og med det samme vi kom ind på det emne kunne jeg ikke lade være med at dagdrømme lidt om de her små vidunderlige jødiske kartoffelpandekager kaldet Latkes. Jeg har faktisk lavet dm mange gange med stor tilfredshed for C, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået skrevet opskriften ned da jeg bare har taget det lidt på slum alt efter hvad jeg lige havde i køkkenet når lysten til Latkes trængte sig på. Men nu spurgte min underviser mig så pænt om ikke hun kunne få opskriften, så det gav mig jo en god grund til endelig at få taget mig sammen til at få skrevet opskriften ned - og jeg behøver vel ikke at sige at det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at bakse en portion Latkes sammen :D



.Latkes

12 kartofler*3 - 4 store løg*2 tsk. bagepulver2 tsk. salt4 æg2 - 4 spsk. matzah mel** (jeg brugte rugmel da jeg ikke lå inde med matzah)Olie til stegning

Kartofler skrælles og rives groft, derefter pilles løgene og også disse rives groft.


Kom både løg og kartofler i en skål og rør dem sammen - lad det stå i 10 - 15 min.

Herefter presses så meget væde ud af blandingen som muligt, derefter kommes den pressede blanding op i en ren skål.


Tilsæt nu bagepulver, salt, æg og mel og rør det hele godt sammen.

I en stor pande varmes olien nu op (der skal være olie til ca. 2,5 cm står op af pandens sider)


Når olien er varm formes massen til pandekager gerne over en hulske eller lignende så overskydende væde kan presses ud af dem inden de steges.


Steg nu pandekagerne indtil de er gyldne og sprøde på begge sider (vend dem kun engang, ellers bliver de alt for fedtet og begynder at suge mere olie til sig). Lad de stegte pandekager dryppe af på fedtsugende papir og server


*En god huske regel er at man bruger ca. 3 dele kartoffel til 1 del løg


**En ret grov "meltype" lavet ved at male usyrnet brød til mel (hvis jeg skal prøve at sammenligne det med noget så kunne det lidt minde om fint knuste knækbrød) Jeg lå desvære ikke inde med matzah mel så derfor er de her latkes nok ikke helt Kosher, jeg brugte nemlig rugmel istedet for da det var det jeg havde i køkkenskabet...men de smagte nu stadig virkelig godt

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...