tirsdag den 7. august 2012

MILLION-MAD PÅ SU BUDGET

Gårsdagens tallerken med en rest kalvekød, svampetimbale, pommes anna og en varm bønnesalat. Vi fik også en rigtig god estragonsauce til men den nåede desværre ikke med på billedet

Igår fik vi på trods af at det bare var en ganske almindelig søndag noget der nok mest af alt mindede om et festmåltid, og lige med første øjekast lignede det jo heller ikke lige frem en tallerkenfuld mad et SU budget ville nyder godt af. Men ikke desto mindre er det faktisk er ikke fordi det satte mig særligt mange basseøre tilbage, jeg mener en bønnesalat med rødløg og bacon er jo rimelig tilforladelig, en mini æggekage med svampe gør skam heller ikke det store, og kartoffelskiver med smør er jo noget man for det meste ret billigt kan få fingrene i. Godt nok er kalve kød ikke ligefrem det mest SU-venlige kød på markedet, men det var en rest vi havde liggende i fryseren fra en tidligere lejlighed så det satte os ikke mange basseøre tilbage. Og det var virkelige et måltid der tog kegler herhjemme hos mændene, så næste gang det skal være lidt fancy og vi får gæster forbi kunne jeg da godt finde på at diske op med den her ret, dog ville jeg nok stege nogle lækre kyllingebryster eller noget svinekød af en art istedet for kalv da det trods alt er lidt billigere at få fingrene i, og hvem ved måske kunne det her endda blive årets nytårsmiddag (ja jeg ved godt at det er langt tid ud i fremtiden, men det er jo altid rart at have noget at gå og glæde sig til :))

Af resterne der blev tilovers fra middagen blev der hurtigt pakket en madpakke til første skole dag, og da jeg havde en masse æggemasse tilovers samt lidt bacon blev der også lige hurtigt lavet nogle ekstra mini æggekager med tomat og bacon som kom i madpakken sammen med de andre goodies og lidt friskt frugt

Øverst: kanin æbler, blåbær og cherrytomater. Nederst: en bund af bønnesalaten, pommes anna og en mini æggekage med tomat og bacon

Pommes anna:

1 ½ kg kg store kartofler
125 g smør
Salt og peber

Dag 1:
Skær skræl og skær kartoflerne i meget tynde skiver.
Herefter smeltes smørret, men dette kan dog godt undlades og så lægger man bare små smørklatter istedet for.

Læg lagvis kartoffelskiver og smørklatter/ smeltet smør i et ildfast fad eller i en springform.
Drys toppen med salt og peber og bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time, eller indtil de er møre.

Når kartoflerne er møre skal de på køl til dagen efter med noget tungt oven på så de ligger i pres.

Dag 2:
Dagen efter varmes ovnen igen op til 200 grader.

Imens ovnen varmer op skære man "kartoffelkagen" ud i passende stykker og frigøre dem forsigtigt fra formen.

Kom kartoffel "snitterne" op på en bageplade beklædt med bagepapir og kom dem i ovnen indtil e er blevet gyldne og sprøde i kanten

Svampetimbale/ mini svampe æggekage:

150 g champignon
4 æg
1 dl mælk
½ dl cremefraice
3 - 4 stilke timian
Salt og peber

Skær champignonerne i kvarte  og rist dem på en varm pande i lidt olie sammen med timian.
Imens svampene rister piskes æg, mælk og cremefraiche sammen med lidt salt og peber.
Kom de ristede svampe i nogle muffinsforme og hæld æggeblandingen over dem.
Bag dem i ovnen i 20 - 25 min, eller indtil æggemassen har sat sig.

Varm bønnesalat:

500 g bønner
2 - 3 rødløg skåret i både
1 bk. bacon
Salt og peber

Varm ovnen op til 200 grader
Imens ovnen varmer koges bønnerne, baconnet ristes og rødløgene karamelliseres let på en pande.
Vend bønner, bacon og rødløg sammen med et drys salt og peber og stil det i ovnen i 5 - 10 min.

3 kommentarer:

  1. Ej hvor ser det dog bare lækkert ud! God ide med muffinforme til små æggekager. Lækker bønnesalat også. Bacon og bønner er altid også gode sammen. Jeg vi råkopiere og prøve dine retter. Tak! :-) mad behøver heldigvis ikke koste en million for at ligne og smage som en :-)

    SvarSlet
  2. Ps hvordan fik du forresten varmet din oksekødsrest op så den forblev rosa og ikke blev tør? Mvh gitte

    SvarSlet
  3. Det var et halvt kødstykke som jeg varmede i ovnen i et ildfast fad samme med lidt vand i bunden, og så smækkede jeg ellers bare et stege termometer i fætteren indtil den havde den ønskede kernetemperatur (ca. 62 grader), jeg vil tror at den fik 15 - 20 min.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...