tirsdag den 11. december 2012

SLUT MED DÅRLIG RIS-SAMVITTIGHED

Mandagens tallerken med egg fried rice, en crispy kortelet og en lækker sur-sød sauce

Kender i det med at man skal have ris en aften til aftensmad, og uanset hvor omhyggelig man selv synes at man er så ender med at have kogt alt for meget? Det sker i hvert fald rigtig tit for mig, og med risiko for at få en masse tilhængere af "Stop-spild-af-mad" på nakken, ja så indrømmer jeg at det faktisk sker ret så tit at det overskydende ris ryger i skraldespanden da jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal stille op med halvtørre og kolde ris. Men nu behøver jeg ikke længere at få dårlig samvittighed over at have kogt for meget ris, jeg har nemlig fundet den perfekte måde til at få brugt mine reste ris i form af egg fried rice. Det er virkelig en super nem ret der smager mega godt og som kan varieres alt efter hvad man har liggende i grøntsagsskuffen, det er en ret der sagtens kan stå alene som et måltid het for sig selv, men den kan også bruges som tilbehør til et hav af retter. Her til aften fik vi den f.eks. sammen med en rigtig lækker krydret og crispy kortelet samt verden nemmeste hjemmelavet sur-sød sauce.

Korteletterne bankes lidt ud og krydres før de paneres og steges gyldne og sprøde


Egg fried rice:

En rest ris
3 æg
1 håndfuld frosne ærter
1 gulerod, fint revet
1 grøn peberfrugt, skåret i tern
1 tomat, såret i tern
3 forårsløg, fint snittet
1 fed hvidløg, revet
1 tsk. chilisauce
1 spsk. østerssauce
1 spsk. soyasauce
Lidt fint revet ingefær
Lidt olie

Start med at piske æggene sammen og hæld dem derefter ud i en varm wok og lav dem til røræg.
Når æggene er færdige stilles de til side og der kommes lidt mere olie i wokken.
Start nu med at svitse hvidløg, ingefær og chilisauce lidt før risene kommes i.
Rør det hele godt sammen og vend derefter røræg og grøntsager ned i retten.
Det hele varmes godt igennem og retten smages til med soyasauce og østerssauce.


Crispy kortelet:

3 korteletter (eller 1 pr. person)
1 fed hvidløg, fint revet
Skal af ½ lime
Salt og peber
½ tsk. chilipulver
1 æg, sammenpisket
2 gode håndfulde rasp
1 lille håndfuld revet ost (jeg brugte en blanding af cheddar og mozzarella)
Olie til stegning

Bank korteletterne let ud og krydr dem på hver side med salt, peber,chilipulver, fint revet hvidløg og fint revet lime skal.

Vend derefter rasp og ost sammen og stil det til side.

Vend nu først korteletterne i ægget og derefter i oste-rasp blandingen, og derefter er de ellers lar til at blive
stegt gyldne og sprøde i lidt olie på en pande.

Når man har stegt sit kød skal man lige vente med at rengøre sin pande, for den skal nemlig bruges til saucen.


Verdens nemmeste sur-sød sauce:

1 ds. ananas
Saften af 1 lime
Skal af ½ lime
1 spsk. honning
1 spsk. chilisauce
Salt og peber
½ fed hvidløg, fint revet

Kom ananas, honning,  lime skal og chilisauce i en minihakke og blend det godt sammen, man kan jo selv bestemme hvor chunky man il have sin sauce.

I panden hvor man har stegt sit kød hælder man nu sin ananasblanding i og giver den et lille opkog (under omrøring) for lige at varme den igennem.

Nu skal saucen bare smages til med limesaft for at man for den ønskede surhed til sin su-sød sauce, og måske lidt salt og peber.

3 kommentarer:

  1. Jeg bruger tit at lave vegetarbøffer af den kolde ris, her er min juleopskrift:
    (ca 35 kaker)
    2 dl hvit ris ferdig kogt
    1 stor blomkål (ca 700 g), hakket i småt
    2 dl små havregryn
    2 ts fond
    1 ts malt ingefærpulver
    ca 1 ts revet muskatnøtt (bruk hel muskatnøtt og riv på rivjern, jeg brukte ca 1/5 nøtt)
    litt pepper og salt (smak til)

    Lav bøffer af deigen og stek i olie på en pande. NAM

    SvarSlet
  2. Ej det lyder heller ikke dårligt, kunne da godt være at den opskrift skulle afprøves :)

    SvarSlet
  3. Mums det ser lækkert ud, tror snart jeg skal bevæge mig ud i noget ris halløj :)
    Og sovsen ser da dejlig nem ud :)

    Lise
    http://lisepaasu.blogspot.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...