fredag den 29. november 2013

ADVENTSGRØD ALA UMAHRO CADOGAN


Da jeg blev spurgt om jeg ville teste chokolade fra Konnerup & Co blev jeg samtidig spurgt om ikke jeg havde lyst til at teste nogle jule opskrifter fra kampagne Livet er meget mere - glædelig økojul. Endnu engang var det Umahro Cadogan som havde udviklet opskrifter til Urtekram, og af ren og skær nysgerrighed takkede jeg ja til at være forsøgskanin. 


Jeg modtog ingredienser til to af opskrifterne i kampagnen, så jeg testede både opskriften adventsgrød med svesker og kanel, og opskriften dadler med fyld af peanutbutter og appelsin.  Planen var sådan set at i fik billeder af begge opskrifter samt en hurtig gennemgang af mine oplevelser med dem, men jeg nåede aldrig at få taget et billede af dadlerne før de rød i skralderen. De lyder måske ikke særlig sødt at jeg bare smed dem ud, men efter jeg havde lavet de første 10 dadler efter Umahros udførlige opskrift måtte jeg altså bare sande at peanutbutter bare er en af de ting som jeg hader allermest, ja det var klistret, smagte alt for gennemtrængende, og uanset hvor meget appelsinsaft jeg kom i var det ikke nok til at jeg kunne lide det. C var heller ikke den store fan så uden nogen der ville spise dem herhjemme var der ingen anden udvej end at smide dem ud :(

Så i må undværer dadlerne fra min side af, til gengæld var grøden meget god, så den opskrift dele jeg naturligvis også med jer her på bloggen, og så er det jo også en meget aktuel opskrift når nu det er den første søndag i advent i overmorgen.



Det overraskede mig faktisk at jeg kunne lide grøden, for jeg er bestemt ikke den store grødspiser, ja den eneste form for grød jeg faktisk kan lide er havregrød, men det er nok også grunden til at jeg kunne lide adventsgrøden. Den er nemlig lavet på bygflager som både i smag og udseende minder meget om store havregryn (ja man kan faktisk sagtens lave den her grød på havre i stedet for byg hvis det er nemmere at finde) Dagen før blev alle ingredienserne til grøden blandet sammen og stillet i køleskabet, og det betød at der om morgnen dagen efter var mad inden for ganske få minutter.

Adventgrøden havde en mild smag af appelsin julens krydderier, og med den sprøde hasselnødde topping var der også lidt at tygge i som jeg godt kunne lide. Den eneste kritik jeg faktisk har er at grøden i den grad manglede sødme. Men det var jo ikke værre end at jeg dryssede noget sukker over min grød som jeg også gør med min havregrød.



Adventsgrød med svesker og kanel - 4 pers:

3 dl bygflager eller havregryn 
2 appelsiner, saft og fintreven skal 
1 æble skåret i små tern
10 valnødder, grofthakkede
10 svesker, groft hakkede
1 spsk. rosiner 
½ tsk. kardemomme
½ tsk. allehånde 
1 knsp. peber 
1/4 tsk. salt 
5 dl vand
Hasselnødde drys:
½ dl hasselnødder 
1 spsk. kanel
Mælk,  fløde eller kokosmælk, sukker og en smørklat til at servere 

Dagen før blandes byg/havre i en gryde sammen med appelsin saft og skal, æbletern, valnødder, svesker, rosiner, kardemomme, allehånde, peber, salt og vand.

Dagen efter sættes grøden over ved middel varme for at varme den igennem, det tager ca. 5 min.

Mens grøden varmer blendes kanel og hasselnødder til et fint drys.

Server den varme adventsgrød med en smørklat, hasselnøddedryset og sukker og hæld lidt mælk, fløde eller kokosmælk over grøden

1 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...