lørdag den 15. september 2012

EN TORSDAG I DET KINESISKE TEGN

Torsrsdagens aftensmad stod på en kinesisk inspireret wokret med ris til


I går havde jeg en af de der dase dage hvor man bare laver absolut intet, ud over at ligge og slænge sig i sofaen sammen med kop te og en god tv-serie på flimmeren, og skønt som det var, ja så var jeg lidt øv over at jeg ikke fik blogget om torsdagens aftensmad. For det var virkelig noget der var helt i tråd med Den Sultne Studerendes ånd, vi fik nemlig en oksekøds wokret med østerssauce og det var både virkelig lækkert, billigt og super simpelt at bikse sammen. Så den her ret synes jeg da ikke at i skulle snydes for, så i dag så jeg lige mit snit til at smide opskriften ind på bloggen inden vi får huset fuld af gæster der kommer for at fejre C på hans fødselsdag.


Det hele får bare lov til at hygge sig lidt i wokken, og så er det ellers klart til at kommes på ris og kørt i skrutten 

Oksekødswok med østerssauce:

1 engelsk bøf pr. person (vi var 3, så jeg brugte selvfølgelig 3)
½ rød pebber*
½ gul peber*
2 - 3 fed hvidløg
½ god håndfuld sukkerærter
2 - 3 spsk. østerssauce
1 tsk. chilisauce
Lidt olie
Salt og peber

Start med at skære peberfrugterne i strimler og hvidløget i tynde skiver.
Varm derefter wokken op til den er rygende varm og kom lidt olie i den, nu skal grøntsagerne svitses indtil de begynder at blive møre og får lidt farve.

Imens grøntsagerne svitses skæres kødet ud i meget tyndeskiver og krydres med salt og peber.

Når grøntsagerne er stegt kommes de op i en skål eller lignende og stilles til side.

Nu skal kødet steges i wokken, når kødet er næsten stegt færdigt kommes grøntsagerne tilbage i wokken sammen med chilisauce og østerssauce.

Rør det hele godt sammen og lad det simre i små 5 minutters tid.
Så er retten ellers klar til at blive serveret over ris eller hvad man nu har lyst til

*Nu hvor der kun skal bruges ½ rød og gul peber, så kan man evt. skære de to andre halvdele i tern og komme dem i en skål i køleskabet, så har man lige lidt ekstra til en salat eller som fyld i pitabrød eller lignende

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...