mandag den 12. december 2011

DEN ARABISKE PHILADELPHIA OST


Jeg fandt for ikke så længe siden den her opskrift i gemmerne, og for at være ærlig så havde jeg helt glemt at jeg havde den liggende. Men nu skulle den altså støvs af og afpøves, jeg har da ganskevist prøvet den før men det er meget længe side - ja tror faktisk at den har ligget og samlet støv siden jeg boede hjemme. Og jeg kan kun sige at efter jeg har prøvet den her opskrift ien. ja så er chancen for at den bliver glemt igen ikke særlig stor for det er virkelig en lækker ost der er både frisk og syrlig

Min absolutte favorit måde at spise labneh (ostens navn) på: Et godt ristet brød smurt med labneh og toppet med friske tomat skiver og drysset med lidt salt

Labneh - arabisk friskost:

1 l ymer
1 spsk. oliven olie
Salt
(Jeg kom også en håndfuld græske urter i, men man kan jo smage til med hvad man har lysttil)
Oliven olie til opbevaring

Læg kartonen med ymer i en skål og hæld kogende vand over - til kartonen er helt dækket.

Lad kartonen ligge indtil vandet er helt afkølet igen.

Sæt en si i en skål og kom et rent viskestykke i sien.

Nu hældes kartonens indhold ned i sien, lad det afdryppe indtil konsistensen bliver fast - helst 24 timer.

Kom den afdryppede ymer i en skål og smag den til med oliven olie, salt og hvad man nu ellers lyster*

Rør blandingen sammen og form massen til små kugler med to teskeer.

Kom kuglerne i en tæt beholder (skoldende glas er bedst) og hæld oliven olie over kuglerne til de er helt dækkede**



*Man kan også vælg at komme lidt hvidløg i, forskellige urter eller noget helt tredje. Ja det er kun fantasien der sætter grænser


**Nu er det vigtigt at når man skal fiske en kugle op anvender man en ske eller gaffel og IKKE figrene da de så ikke længere ville kunne holde sig, det er olien der går ind og lukker af for lufttilførelen så osten får en længere holdbarhed. Kommer fingrene i kontakt med det bliver holdbarheden forkortet

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...