tirsdag den 6. december 2011

KYLLINGENS FAVORIT SAUCE


Ja det var godt nok mere søndags kylling end lørdags kylling vi fik i forgårs, men smagen var nu ligeså god som der stod på bordet lørdag aften da man var barn. Der er vel ikke det store at sige om det vi fik til: en enkelt grøn salat med tomat og agurk, pommes fra fryseren og så en omgang af Jensens favorit sauce der bare er det perfekte match til kylling da smagene virkelig komplimenterer hindanden godt. Og ja det er en af de flasker fra Jensens Bøfhus jeg brugte (de er nok, ud over Karolines rødvinssuce, gået hen og blevet mine "go to" saucer hvis jeg ikke lige står med noget stegesky jeg kan lave sauce af for de er virkelig pengene værd - og så er de da heldigvis ikke særligt dyre). Når det kommer til kyllingen derimod synes jeg lige at jeg vil dele et tip til hvordan man for den perfekte kylingesteg* hver gang, jeg gnider kyllingen ind i godt med salt og peber og forvarmer herefter ovnen på 250 grader og giver så kyllingen 15 min ved meget høj varme. Derefter hælder jeg noget væde  ned i bradepanden og skruer ovnen ned til 200 grader og lader kyllingen stege ved den temperatur indtil den er færdig (ca. en lille times tid) - Ved at gøre sådan er jeg sikker på at få sprødt skind og saftigt kød hver eneste gang. Sidst men ikke mindst husk at gemme skroget efter kyllingen er blevet parteret, der er stadig utrolig meget kød tilbage på skroget, så sørg altid for at pille de sidste kødrester af skroget så er der rester der enten kan kommes i fryseren, laves til kyllingesalat til madpakken dagen efter eller noget helt tredje

*Ja er lidt samme metode jeg gør brug af med al de stege jeg laver, den fungerer simpelthen perfekt

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...