fredag den 13. januar 2012

TO DONUT OR TO DOUGHNUT



Så blev jeg igen overtalt til et lille køkken eksperiment (selvom der nu ikke skal så meget til at overtale mig til at lege i et køkken). Denne gang var det de amerikanske klassiske doughnuts der stod for tur. Eller som min kæreste sagde donuts - vi havde faktisk en længervarende diskussion om hvad det nu var de små ringe hed og tror faktisk ikke at vi kom frem til noget endeligt resultat, så er der nogen der vil give deres bud på hvad de hedder?

Det endte faktisk med at være en lidt længere process at lave de her doughnuts, for først skulle dejen hæve, så skulle den rulles ud og stikkes ud, så skulle den hæve igen og til sidst koges i olie men jeg havde heldigvis kærestens køkken for mig selv så der blev skruet godt op for musikken og ellers hygget i det lille køkken (selvom jeg var ret træt da jeg endelig var færdig med dem og havde rydet op efter mig selv)

Ja glasuren skillede lidt med de første par doughnuts, men de smagte nu heldigvis stadig god

Jeg fandt dog ud af at holde sammen på glasuren til sidst, er de ikke blevet fine


Dagens udkom, jeg kan godt love for at der var nogle glade mænd i huset. Jeg ved ikke lige hvorfor kuglerne er så mørke på billedet de var meget lysere i virkligheden

Doughnuts/ Donuts:

½ pk. gær
3/5 dl vand
4 dl mælk
1 dl sukker
1 tsk. bordsalt
2 æg
75 g smør
12 dl mel
1 l olie

Smuldr gæren i  lunkent vand og lad det stå i 5 min. eller indtil det begynder at skumme.

Bland derefter gærblandingen sammen med mælk, sukker, salt, æg og smeltet smør.

Si halvdelen af melet ned i en skål og rør de våde ingredienser ind i det.

Rør herefter langsomt resten af melet ind i dejen.

Ælt dejen i ca. 5 min. eller til den er glat og elastisk og stil dejen til hævning (indtil den er dobbelt størrelse)

Vend dejen ud på en melet overflade og rul den ud til ca. 1 cm tykkelse.

Udstik dejen til dougnuts (jeg brugte et lille shot glas til at lave hullerne)

Nu skal doughnutsne hæve til dobbelt størrelse igen

Opvarm olien i en gryde til 175 grader.

Kog doughnutsne indtil de bliver gyldne og sprøde (de skal vendes en gang mens de koger)

Lad dem derefter dryppe af på fedtsugende papir.

Nu er der kun tilbage at dyppe de varme doughnuts i glasuren


Glasur:

75 g smør
5 dl flormelis
1 ½ tsk. vaniljesukker
4 spsk. vand

Smelt smørret i en gryde og rør derefter flormelis og vaniljesukker i.

Fjern glasuren fra varmen og rør vand i 1 spsk. ad gangen, til glasuren er tynd med ikke vandet 

4 kommentarer:

  1. Hehe ja det var også hvad de kære mænd sagde her hjemme før de mæskede dem i sig (kan vist roligt sige at de ikke holdt særligt længe :)

    SvarSlet
  2. Hejsa. Doughnuts er 'doughnuts' skulle jeg mene :-)
    http://foodreference.about.com/od/history_myths/a/The-History-Of-Doughnuts.htm

    SvarSlet
  3. Uhhh det er jeg glad for at hører så har jeg nemlig vundet en meget gammel diskussion med kæresten :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...