mandag den 29. oktober 2012

SALTE OG SPICY MINI KNÆKBRØD


Her kommer opskriften på en af verdens nemmeste snacks, jag taler selvfølgelig om "mini knækbrød" som der også står i overskriften, og her tænker jeg ikke på kedelige luft Wasa knækbrød, nej jeg mener den type knækbrød der er fuld af en masse kerne og som har fået sig lidt af en smags overhaling af Hr. Chili, Fru Rosmarin og Frk. Halvsalt. Egentligt kom idéen til de her mini knækbrød efter en tur i Netto hvor jeg stødte på et lille plastbæger fuld af mini knækbrød som man kunne bruge som en lille snack sammen med rødvin, ost eller bare til at dyppe i en god dip, de var måske lidt dyre men jeg havde virkelig lyst til at prøve dem så ned i kurven røg de... og nøj hvor var det en skuffende fornøjelse, for da jeg kom hjem og spændt åbnede bærgeret og fik smagt på varen var det en ret tam smag og papagtig konsistens jeg blev mødt af, og ikke den lækre tomat-basilikum snack jeg havde forventet. Så det eneste jeg kunne tænke derefter var at det måtte man da kunne gøre bedre, så jeg googlede et par standard opskrifter på knækbrød og fandt frem til en basis opskrift der både havde en grov meltype blandet ind i og en masse kerner. Ahmen altså med sådan en god base så kan det jo næsten ikke gå galt. Og det gjorde det skam heller ikke, nu ville jeg jo bruge den her opskrift til en snack så jeg kom både lidt chili og rosmarin i dejen og toppede den af med mere rosmarin og cayennepeber samt godt med havsalt (hvilket er en kombi der varmt kan anbefales) men næste gang jeg skal lave knækbrød tror jeg at jeg deler dejen i 2 og laver den ene portion til en omgang snacks som her, og så lader jeg den anden portion være "au naturel" og skære en i nogle lidt større firkanter så man kan bruge dem til både morgenmad, madpakken eller et lille let mellemmåltid (ja fuldstændig som man ellers ville med en pakke Wasa)



Dejen formes lægges mellem to stykker bagepapir og rulles ret tyndt ud...

...Derefter skæres dejen ud i små firkanter (ca. 2 x 2 cm)...

...og til sidst pensles firkanterne med olie og drysses med rosmarin, havsalt og cayennepeber

 Salte og spicy mini rosmarin knækbrød:

200 g hvedemel
50 g rugmel
1 tsk bagepulver
2 tsk. salt
25 g sesam frø
75 g 5-korns blanding
2 spsk. olie
2½ dl vand
2 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. chilisauce
Rosmarin, havsalt og cayenne peber til topping

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og ælt det til en sammenhængende, let klistret dej.
Hæld derefter dejen ud på et ark bagepapir og kom endnu et ark bagepapir oven på den klistrede dej.

Rul derefter dejen tyndt ud mellem bagepapiret.
Fjern det øverste bagepapir og skær dejen ud i små firkanter (ca 2 x 2 cm).

Pensel nu dejen med lidt olie og drys med både finthakket frisk rosmarin, havsalt og cayennepeber.

Bag knækbrødene ved 180 grader i ca. 25 min, derefter brækkes de smø firkanter fra hinanden og tørres i yderligere 10 min på en bagerist til de er helt tørre, sprøde og gyldne

2 kommentarer:

  1. Da var da en god ide at lave knækbrød med krydderi. Jeg plejer at lave dem "au naturel" men variere drysset på toppen til enten sesam eller græskarkerner. Tror jeg vil prøve din krydderiblanding næste gang. Har også købt færdiglavede gourmet-knækbrød med cheddarost på. De var virkeligt gode. Dem tænker jeg at jeg/vi da også selv vil kunne finde ud af at lave, tror du ikke?
    Tak for god inspiration. Som altid :-)
    Mange hilsner
    Gitte

    SvarSlet
  2. Orv ja jeg tror de kunne smage virkelig godt med lidt ost (måske endda både lidt revet ned i dejen og lidt drysset på toppen)
    ....ihh altså nu bliver jeg jo helt lækker sulten, men det er da jo heldigvis en løsning på så mon ikke jeg lige skulle få handlet ind til endnu en portion af de her knækbrød imorgen ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...