torsdag den 15. november 2012

HIP HURRA DET ER MIN 21 ÅRS FØDSELSDAG...

... og det var by far den bedste fødselsdag ever. Dagen startede ud med at min mor ringede og sang fødselsdagssang for mig, bagefter fik jeg dog at vide af C at jeg skulle blive liggende i sengen for han havde "planer", så jeg prøvede at ligge mig til at sove igen selvom det ikke var helt nemt. For fødselsdagssommerfuglene blafrede lystrigt rundt i maven, og både min storebror og svigerinde ringede også og sang fødselsdagssang for mig, så jeg var mere end klar til at hoppe ud af sengen og komme igang med dagen, men en løfte er et løfte så jeg lå troligt i sengen og ventede på min dejlige kæreste der rumsterede i resten af lejligheden. Men der gik heldigvis ikke lang tid og da C kom ind ad døren stilte han en en stor bakke med morgenmad foran mig og gav mig en stor buket blomster. Men det var slet, slet ikke C's trumfkort for efter vi havde spist morgenmad bad C mig om at lukke mine øjne, og da jeg åbnede dem igen stod der en kæmpe stor pakke foran mig, og inde i den kæmpe store pakke lå der noget jeg ikke i min vildeste fantasi kunne havde drømt om at han ville have givet mig. For da jeg åbnede den blev jeg mødt af synet af den lækreste KitchenAid i min yndlingfarve, så tal lige om en Sulten Studerede der følte sig som verdens heldigste pige her på jorden. Men jeg må da indrømme at jeg måske kneb en lille glædes tåre, for det er jo en ret dyr gave så jeg havde jo slet ikke forestillet mig at jeg ville få den i fødselsdagsgave, men C havde allieret sig med det meste af familien så jeg kunne få mit drømme køkkengrej.

Ja og med sådan en god morgen kan resten af dagen jo kun blive super fantastisk, og det var den i den grad også. For jeg blev behandlet som en rigtig lille prinsesse hele dagen, og legede det meste af eftermiddagen med min nye KitchenAid, der skulle jo bages kage til klassen til i morgen. Ved 16-17 tiden kom min mor også forbi, for vi skulle nemlig ud at spise på en lokal indisk restaurant "Little Chennai" , og selvom hun var med i KitchenAid'en havde hun også en lille ekstra gave med i form af en buket roser og  en Jamie Oliver fjerkræsaks. Som slutning til en rigtig god dag tog vi efter en lækker indisk middag hjem igen og fik te og fødselsdags hindbærroulade (som selvfølgelig blev lavet på min nye maskine)

Min lille nye grønne baby og en buket blomster fra C, nok den bedste fødselsdagsgave en foodie kunne få :)



21 roser fra mor, en for hvert år

Min nye fjerkræsaks fra mor, mon ikke den skal bruges til en lækker and i den nærmeste fremtid :)


Aftenens fødselsdags tallerken med et udvalg fra en rigtig lækker indisk buffet: Safranris, Chicken curry, Chicken korma, Jalfrezi okse, Butterchicken og en klat raita i midten


Butterchicken'en havde den flotteste røde farve uden på og var krid hvid inden i, det så virkelig godt ud når man skar ind i den


Vi bestilte også naanbrød  ved siden af buffet som smagte virkelig godt, vi bestilte både alm. og en med hvidløg og man kunne virkelig godt smage at det var hjemmelavet mums


Aftenens dessert: jeg har aldrig rigtig været den store fan af lagkage, og i går lavede i hindbærroulade i skolen, så jeg tænkte den smagte virkelig godt og var vildt nem at lave så hvorfor ikke lave en fødselsdags hindbærroulade (jeg skal nok komme med en opskrift senere)

Ahmen altså mums for en lækker fødselsdag siger jeg bare... og hey søndag går det løs igen, for der kommer hele den pukkelryggede forbi til brunch. Jeg behøver vel næppe at sige at jeg glæder mig rigtig meget til at skulle lege i køkkenet og lave en masse lækker mad til mine gæster :)

3 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...