tirsdag den 2. juli 2013

KÆMPE CREMELINSE

Kæmpe linse, til creme aficionadoer

For nyligt sad jeg og klikkede igennem mine billeder på computeren, og blandt alle de mange billeder af forskellige retter som jeg ikke har fået taget mig sammen til at få smidt op her på bloggen endnu, lå der et billede af en kæmpe linse som jeg engang for relativt lang tid siden lavede til C. Han var vild med kagen dengang, og han elsker den stadig lige så højt i dag, så da jeg så billedet herunder vidste jeg at jeg var nødt til at overraske ham en eftermiddag med endnu en kæmpe linse... og det var bestemt noget han satte pris på.

En tærteform fores med mørdej...
a
... fyldes med creme...
a<saC
SA
...og får et låg på inden den ryger i ovnen til de er gyldenbrun 

a
Ja det var det billede herunder som jeg fandt på computeren, og som i kan se blev den lavet den 21. december (sidste år), og det var jo som bekendt den dato som diverse dommedagsprofeter havde spået til Jordens undergang. Heldigvis gik Jorden jo ikke under, men i dagens anledning skulle vi da alligevel have en kage at spise i tilfælde af at tossehovederne have ret. Kagen fik C lov til at bestemme, og han ville have at jeg skulle lave en cremelinse. Men ikke bare en hvilken som helst alm. cremelinse, næ manden ville skam have at jeg skulle lave en kæmpe stor dommedags linse, og i tilfælde af at det ville blive den sidste kage han fik at spise, ja så måtte jeg jo hellere efterleve hans ønsker

Den originale kæmpe linse 

Man behøver selvfølgelig ikke at lave en kæmpe linse, man kan sagtens bruge samme opskrift og så bare lave en masse små linser i stedet for hvis man hellere vil det - så bruger man naturligvis bare nogle linseforme eller evt. nogle muffinforme i stedet for.

Kæmpe linse:

500 g hvedemel
100 g flormelis
250 g smør/ margarine
1 knsp. salt
2 æg

Vanilje creme
1liter sødmælk
125 g sukker
200 g æggeblommer (ca. 10 blommer)
60 g maizena
1 vanilje stang 

Mel, salt og smør køres sammen i en foodprocessor* indtil det begynder at ligne brødkrummer 

Klæk nu æggene ned i massen og ælt den hurtigt sammen til en sammenhængende dej.

Kom dejen i køleskabet og lad den hvile i små 30 min. eller indtil man har lavet cremen.

Del nu dejen i 2 og rul begge deje ud til de har en tykkelse på ca. 0,5 cm og for en tærteform med den ene dej.

Kom cremen oven på tærtebunden når den er kølet lidt ned, og kom den anden udrullede dej over som låg.

Skær nu det overskydende dej af og pres forsigtigt låget og tærtebunden sammen.

Bag linsen ved 180 grader i ca. 20 min, eller indtil den er lækker gyldenbrun.

Lad linsen køle af  og før den skæres ud og nydes... den er nemlig bedst når den er kold

Vanilje cremen:
Kog mælken op med sukker og vanilje 

Mens mælken varmer op piskes blommerne sammen med maizena.

Kom nu lidt af den varme mælk i æggemassen, og hæld derefter hele massen tilbage i gryden.

Kog den op (den skal kun lige op og tykne, man skulle jo helst ikke ende med røræg), køl den ned og så er den klar til brug.


*Kan selvfølgelig også sagtens laves i hånden, det tager bare lidt længere tid.

1 kommentarer:

  1. Den tror jeg helt klart kæresten skal overraskes med i sommerferien. Vi er begge vilde med cremlinser (og jeg bager dem ofte). Men jeg havde ikke lige tænkt på at lave dem så store - så tror jeg for en gang skyld han kan nøjes med en linse :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...