søndag den 30. juni 2013

TILBAGE TIL HVERDAGEN


Så er det jo ved at være tid til at det danske folk går på sommerferie, men her hos Den Sultne Studerede er sommerferien ikke ved at begynde, næ den er såmænd ved at synge på sidste vers. Jeg har nemlig haft ferie lige siden den 15. maj, hvor jeg afsluttede grundforløbet "mad til mennesker", og selvom ferien er blevet nydt i fulde drag, ja så ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg ikke ser rigtig meget frem til at komme igang med at lave noget fornuftigt i igen. Jeg er nemlig ved at få en lille smugle feriekuller, så det er nok meget godt at jeg har første arbejdsdag hos Kram madservice i morgen tidlig. Og selvom det nok bliver en lille smugle svært at skulle til at stå op kl. 5 nul dut igen, ja så har jeg anskaffet mig en lille ny ven i køkkenet som nok skal sørge for at det bliver lidt nemmere at vågne om morgnen.

Jeg har nemlig anskaffet mig en super fin lille kaffemaskine af mærket Dolce Gusto Piccolo, og den er super fancy, den kan nemlig brygge alt lige fra espresso til iste. Men nu drikker jeg godt nok ikke ren kaffe med min gode vilje (det er mere for C's skyld at der blev købt alm. kaffe), men så er det jo godt at der findes utallige smagsvarianter til Piccoloen, jeg eeeeeelsker f.eks. "latte macchiato caramel", og det er helt sikkert også den der skal drikkes på vej til arbejde i morgen. Og hvad kostede denne herlighed så? jo den kostede såmænd gratis, eller det vil sige at jeg faldt over et tilbud nede i EuroSpar der lød "køb 15 pakker Dolce Gusto kapsler og få en maskine med kvit og frit" og med lidt hurtig research på mobillos kunne jeg hurtigt se at det skam var et meget godt tilbud. Maskinen lå nemlig på en pris mellem 499-999 og så kom kapslerne oveni til ca. 45 kroner pr. pakke, så jeg kunne da godt se at det var et virkelig godt tilbud, og gode tilbud har jeg alle dage haft svært ved bare at gå forbi, så naturligvis var jeg nødt til at tage en maskine og en masse kaffe med mig hjem.


Mon ikke det her arsenal af drikkevarer skulle kunne holde os kørende i en god rum tid?


Det er virkelig nogle lækre drikke den her maskine kan fremtrylle, så jeg vil da klart anbefale at man køber en hvis man finder et lignende tilbud et andet sted.... jeg mener selvom billedet her er total røv, så ville den her yummilicious chococino da kunne friste de fleste,og de andre varianter er mindst lige så skønne

Nå men jeg ville egentligt bare lige vise jer mit seneste køb til køkkenet inden jeg smutter til køjs, for jeg skal jo helst være frisk og udhvilet så jeg kan give et godt førstehåndsindtryk i morgen.... men i krydser vel også lige fingre for at det kommer til at gå godt der ude på den første dag ikk'? :)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...