søndag den 20. oktober 2013

SPOOKFEST, ÆKLE RETTER OG EN LILLE HALLOWEEN GAVE

Den store halloween buffet

Oktober er jo store halloween måned, og selvom det jo ikke rigtigt er noget vi fejre i Danmark, ja så skal man da ikke lade muligheden for en hyggelig tema aften gå sig forbi, jeg mener en ekstra mulighed for at være lidt  kreativ i køkkenet siger jeg da i hvert fald ikke nej til. Så her i sidste weekend greb jeg chancen og inviterede vores gode venner Zindy og Jesper forbi til vores helt egen lille spookfest hvor halloween temaet havde fået fuld skrue. Og jeg havde både hængt hjemmelavede bannere op, lavet små mini jack 'o lanterns af clementiner, C var gået amok med at hænge spindelvæv i lange baner op i stuen, og så var maden selvfølgelig også kun de mest ækle gespenstre værdige.

DIY halloween banner, ikke så skræmmende men jeg er stadig ret vild med det

Film/ bogsamlingen fik C også halloweeniseret med en god omgang spindelvæv
Ja den bedste pynt er helt sikkert spiseligt pynt

Jeg ved til gengæld ikke rigtigt om man kan kalde det for en egentlig halloweenfest, for teknisk set var det jo bare en filmaften med halloweentema og god mad. Men (u)hyggeligt var det i hvert fald, så næste år bliver succesen helt sikkert gentaget.
Det undre vel næppe nogen at jeg sørgede for maden mens filmnørden C stod for underholdningen, men jeg havde nok ikke regnet med at C tog opgaven så alvorligt som han gjorde, for han endte med at finde ret så mange film frem (ja der var faktisk så mange at vi ikke engang kom igennem halvdelen af dem). Så det var nok meget godt at Zindy og Jesper kom kl 17 så vi kunne få kæmpet os igennem bare lidt af den stak som manden havde fundet frem. Og med vores ækle buffet på spisebordet (som selvfølgelig bestod af relativt nemme retter) var der lagt an til at vi kunne gå op og forsyne os selv mens hjemmebioen var i fuld gang med gode film , ja se det betød at vi kunne have en hyggelig og stressfri aften for både gæster og værtinden hehe ;)

Græskar snasket velkomstdrik, som på trods af navnet bestod af appelsin, lemon og ananas 

Kompost, ja det vil de fleste mænd nok mene er et meget passende navn til de "farlige" grøntsager

Saltet "hud" ja vi fandt vores indre kannibal frem og nød godt af den her sprøde snack (som smagte hel fantastik sammen med en portion kompost ;))
Flagermuse bræk, pureret roadkill og andet ækelt snasket tilbehør 

Saltede og tørrede gule tånegle til at dyppe i det snaskede tilbehør 


Bumser, sprængfulde af væske der flyder ud når man tykker i dem

Gravrøverens chilli con carne med et tykt lag cornbread på toppen, og fuld af store nyrreformede butterbeans i en blodrød snansket kødsauce (ja man kunne skam godt tænke sig at den måske var blevet lavet af en sulten gravrøvers fund fra natten før)

Dessert skulle der også til og den bestod af mini græskartærte med kokos-vanilje skum...

...små lakrids gravstene...

...skøre knogler...

... og små spøgelseslorte

Sidst men ikke mindst fik vi også den her blå halvgiftige haletudse punch med frosne hænder i (ja hænderne har haft fingre med de smeltede væk inden jeg fik taget et billede)

Og hvis man ikke synes at punchen var giftig nok kunne man jo selvfølgelig altid pifte den lidt op med de her giftige æg

Så får i ikke mere for denne gang, for hvis jeg skriver meget mere ender jeg jo med at have skrævet næsten en lille roman i det her indlæg. Jeg håber at der var nogen derude som blev indspiret til at holde deres egen lille halloweenfest her i oktober med en masse ækle retter (hvis i har nogle bedre ideér end mig må i meget gerne smide en kommentar neden under, jeg elske jo at få nye ideer at lege med i køkkenet), og selvfølgelig skal i også nok få alle opskrifterne inden længe. Men indtil da får i lige en lille halloween gave, jeg har nemlig samlet alle labelsne fra bordet + en lille ekstra label i nedstående PDF så i også kan få den helt rigtige ækle steming på jeres halloween borde :)

Halloween labels



1 kommentarer:

  1. Hvor fint - det er så hyggeligt at være kreativ i køkkenet ved den form for højtider :D - sidste år holdte vi også Allerhelgens fest: http://venterpaavin.blogspot.dk/2012/11/allerhelgensfest.html
    Det er nu sjovt at lave noget anderledes end man plejer :D

    - Anne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...