torsdag den 25. august 2011

HJEM TIL MORS KØDGRYDER

Mandag morgen og det var ved at være tid til at vende næsen mod Haslev til en lille smuttur hjem for at se hvordan min mor gik og havde det efter hendes skulderoperation i sidste uge. Og ja må indrømme at det bare var rigtig hyggeligt med en lille mini ferie hos mor inden skolestart her den 5. september - og bonus fik da lige lov til at pusle lidt om hende moreren med en masse hygge og lidt lækkert hun kunne forkæle ganen lidt med.

Mandag formiddag da vi tog ud for at handle faldt vi lige over en ret billig skærekage, og vupti så var fantasien ellers i gang og det blev hurtigt til en idé om at lave en portion romkugler til eftermiddags kaffen

Ingredienserne til de hjemmelavede romkugler: en jumbo skærekage (fundet i Lidl til en flad 10'er), kakao min mor havde stående i skabet, syltetøj min mor havde lavet med friske frugter fra sin have, og lidt romessens (12 kr. i Kvickly) cost breakdown = 22 kr, det kan bageren da næsten ikke gøre bedre

Kagen efter den har været en tur i foodprocessoren

Kagensmuldr fra foodprocessoren blandet med resten af ingredienserne til romkuglerne
Dejen trilles til kugler...
...Og vendes i krymmel, kokosmel eller hvad man nu ellers har lyst til

Romkugler:

1 skærekage (eller kagerester fra fryseren)
Kakaopulver
Syltetøj
Romessens
Krymmel

Jeg kan ikke rigtig give præcise mål til ingredienserne til den her opskrift da det meget kommer an på den individuelle smag.

Riv kagen i stykker og kør den igennem en foodprocessor til det er meget fine krummer.

Tilsæt kakaopulver efter smag og lidt syltetøj (lidt ad gangen) sammen med romessens og kør det på foodprocessoren indtil det samler sig til en ensartet masse.

Nu kommer det sjove, først smages dejen til indtil man synes at den har den helt rigtige smag.

Herefter sal de bare trilles til kugler og vendes i en eller anden form for krymmel

Ja rigtig mad skulle mor selvfølgelig os have, så tirsdag aften fik hun serveret et styks kyllingesteg med kogte kartofler med skræl (hjemmedyrket), brun sauce, coleslaw og lidt stegte kartofler*

*De stegte kartofler var en rest kogte kartofler min mor havde liggende i køleskabet. De blev bare skåret ud og smidt ned i bradepanden sammen med kyllingen

2 kommentarer:

  1. Sikke en fin blog du har :)
    Jeg er hermed blevet fast læser, og ser frem til at følge med i din blog i fremtiden.
    Mvh. Sofie
    http://filosliv.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Ej mange 1000 tak ^_^ står altid klar med åbne arme for folk der har lyst til at følge lidt med i mine køkkeneventyrer

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...