mandag den 8. august 2011

REVENGE OF THE CUPCAKE



Yay nyt legetøj til mig ^_^



Selvgjort er velgjort eller noget i den stil er der vist et gammelt ordsprog der hedder, og kunne simpelthen bare ikke tro at alle cupcakes var lige så elendige som den sidste jeg fik.

Så her til eftermiddag hvor det alligevel regnede to jeg sagen i egen hånd og biksede en portion af mine yndlings muffins sammen og lavede en fin lille smørcreme mens muffinsne stod og kølede af.

Da muffinsne var helt kolde fandt jeg lige anledningen til at afprøve mit nye legetøj og brugte stjernetyllen til at sprøjte cremen på og gøre cupcakesne lidt fine
a
Yum de er bare så meget bedre end de tørre sataner fra den lokale konditer må håbe på at de kan holde sig til brormand og hans familie kommer forbi imorgen ^_^

Banan og chokolade cupcakes:

3 æg
200 g sukker
150 g mel
1 tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
3 - 4 bananer, most
200 g chokolade, hakket

Forvarm ovnen til 180c

Pisk æg og sukker hvidt og skummende

Rør mel og bagepulver i æggemassen og rør det smeltede smør i

Hak chokoladen og mos bananerne og vend dette i dejen

Kom ca. 1 spsk. dej i hver muffinform* og bag dem i ca. 30 - 40 min.**

Chokolade smørcreme:
250 g flormelis
25 g kakao
75 g smør, blødt
ca. 2 - 3 spsk vand (eller anden væske)

Bland flormelis og kakao sammen og smuldr smørret i blandingen

Pisk cremen sammen mens der langsomt tilsættes væske

Pisk i ca. 5 min så bliver cremen dejlig luftig

* jeg plejer altid at komme en papirsform i mine silikoneforme, papiret alene er ikke stabilt nok til at muffinsne holder formen, og dejen hænger ofte ved i silokone formene så kagerne går i stykker, men hvis de kombineres lykkedes det næsten hver gang



** kan variere alt efter ovnen, men prøv at stikke en lille kødnål, strikkepind, kniv eller lignende ind i dem for at tjekke om kagerne er færdige. Hvis kødnålen er ren når den kommer ud af kagen er de færdige

2 kommentarer:

  1. mmmm... smagte så meget bedre end dem fra kvickly :) har du ikke lyst til at lege med mig en dag, og at vi så laver en spandfuld cupcakes med forskelligt topping? evt. fondant? :) kunne være hygge :)
    kh underboen :D

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine. Jeg troede heller ikke jeg kunne lide cup cakes før jeg smagte en hjemmelavet. Havde smagt dem både fra bageren, konditoren og for at det ikke skal være løgn, diverse butikker i New York inkl. Magnolia Bakery, men lige meget hjalp det. Tørre og med alt for meget klamp smørcreme ovenpå, og det var det samme hver gang.

    Godt jeg fik en hjemmelavet til sidst, så jeg kunne blive omvendt:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...