Ih altså hvor uheldig har man lige lov at være? Jeg har for ikke mindre end 2 måneder siden endelig fået afbetalt min iPhone, og kunne endelig kalde den for 100% min, da uheldet var ude og den faldt ud af min baglomme og lige nede i toilettet :(
Og før I siger noget så nej, der var ikke noget i toilette. Så jeg skyndte mig da med det samme at fiske den op og tørrer den af efter bedste evne, og til at starte med virkede det faktisk som om den overlevede for der var både lys og lyd i den. Men, men , men ikke mindre end 2 min. senere begyndte den lige så langsomt at dø ud, og ja nu er den altså helt sten død. Og jeg siger jer i de her moderne højteknologiske tider kan man jo næsten ikke leve uden sin telefon - jeg kan i hvert fald ikke, for den fungerer også som mit kamera som jeg bruger til at tage billeder her til bloggen - så allerede næste dag måtte jeg hive C under armen og begive mig ned mod den lokale Telenor butik for at finde mig en ny telefon. Valgte faldt på Samsung Galaxy SIII mest af alt fordi C sagde at den var god og fordi den havde en meget bedre kamera end min iPhone havde.
Som sagt brugte jeg min iPhone til at tage billeder her til bloggen, og den dag idag er jeg mere end ked af at jeg aldrig fik sat den op til at overfører billeder direkte til dropbox efter de blev taget, for da den døde tog den udover en masse noter også rigtig mange billeder med sig i faldet. Billeder som jeg desværre aldrig for at se igen, og ja det var faktisk tabet af billederne som jeg var mest trist over. Jeg havde nemlig lavet en virkelig hyggelig Valentins middag for C som faldt helt i vores ånd med hjemmelavet hjerteformet pizza ala Dominos (selvfølgelig med tilhørende hjerteformede peperoni) lidt boblevand, stearinlys og hjerteformede chocolate chip cookie ice cream sandwiches til dessert. Indrømmet, det lyder nok en anelse mere plat når nu Valentinsdag er overstået og man ikke kan se billederne, men det var nu nogle gode billeder og jeg havde virkelig glædet mig til at skrive et indlæg om det.
But oh well, sådan er livet og et lille plaster på såret er jo heldigvis at jeg nu i fremtiden kommer til at kunne tage endnu bedre billeder end jeg kunne før, så helt skidt er det jo faktisk ikke - selvom det nu stadig er svært at skulle vænne sig til en ny telefon med en masse nye features.
Mit lille nye vidunder (billede lånt af google.dk) |
Tusind tak for tippet men man kan jo desværre ikke skille en iPhone ad, dog har jeg hørt det med at komme den i en skål ris før så måske det skulle qfprøves :-)
SvarSlet