Det allerstørste hit nytårsaften var helt sikkert de små fine mini burgere |
Vi fik jo som bekendt raclette til hovedret nytårsaften og wow hvor var det bare godt, specielt de super nuttede mini burgere var et hit. Ja de var faktisk så gode at rub og stub blev spist på selve aftenen, og dagen efter var C stadig så meget oppe at køre over dem, at jeg måtte lave nogle flere som vi fik til aftensmad tirsdag.
Men det var faktisk lidt af et tilfælde at jeg endte med at servere mini burgere, for planen var egentligt bare at vi skulle have det traditionelle som kyllingebryster, cocktailpølser, svinekorteletter samt små hakkedrenge til at smide på grillen, men da jeg en aften kom til at google raclette opskrifter endte jeg inde hos The Big Meowski hvor jeg faldt over de her små skønheder, og jeg vidste med det samme at det var noget der bare skulle afprøves.
Til vores mini burgere lavede jeg også en virkelig lækker burgerdressing som jeg have fundet opskriften på inde hos Twin Food, og tøser jeg kan kun sige 1000 tak for at i har vist mig burgervejen frem, for de små saftige miniburgere med en lækker burgerdressing der smager skønt af både ketchup, sennep og hvidløg er en combo der bare virker 100%. Ja jeg tror næste at miniburgere bliver noget vi ender med at få oftere end alm. burgere... men det har nok mere end noget andet at gøre med deres cuteness faktor :)
Alle ingredienserne til dressingen røres sammen og så er den ellers klar til brug. |
Bollerne smøres med dressingen... |
..toppes med et lille salatblad... |
|
...til sidst kommes lidt grønt i burgeren, og toppens smøres også med dressingen. |
Mini burgerboller- 32 stk:
5 dl lunkent vand25 g gær
900 g hvedemel
75 g sukker
15 g salt
75 g blødt smør
Pynt: sesamfrø og mælk
Rør gæren ud i det lunkne vand.
Tilsæt derefter de tørre ingredienser (mel, sukker og salt) og ælt det godt sammen.
Når man har æltet det sammen til en sammenhængende dej æltes det bløde smør ind i dejen.
Ælt nu dejen smidig i min. 10 min.
Lad bagefter æltningen dejen hæve et lunt sted i 1 time med et fugtigt klæde over.
Derefter skal dejen vendes ud på et meldrysset bord og deles i 2 lige store stykker.
Rul hvert stykke til en pølse og del hver pølse i 16 stykker.
Rul hvert stykke til en bolle og sæt dem på en bageplade
Lad nu bollerne efterhæve i 30 min.
Efter 30 min. pensles bollerne med mælk og drysses med sesamfrø, derefter presses bollerne flade til de har den ønskede omkreds, og herefter hæver de i yderligere 1 time.
Bag bollerne ved 220 grader i 12 min.
Mini bøffer -32 stk.
1 kg hakket oksekød (så høj fedt% som muligt da dette giver mere saftige og smagfulde burgere)Form kødet til en tyk rulle, og det den i to dele.
Rul nu hver rulle ud i mindre pølser og del hver pølse i 16 dele.
Til sidst formes der små kugler af kødet med hænderne, og pres dem gerne meget sammen så ikke bøfferne sprækeer og al saften forsvinder når de steges.
Tryk til sidst bøfferne lidt flade inden de hakkes let på kryds og tværs med kniven.
Steg dem om kom dem i de små burgerboller smurt med den gode Twin Food dressing
Burgerdressing*:
1 dl mayo4 spsk. ketchup
1 ½ spsk. sennep
1 stor syltet agurk, fint hakket
1/4 syltet løg, fint hakket**
1 tak. paprika
1 stort fedhvidløg
Salt og cayennepeber
Evt. lidt citronsaft
Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem godt sammen.
I original opskriften blev dressingen blendet, det gjorde jeg ikke da jeg havde hakket syltet agurk og løg rimelig fint, og egentligt ikke havde noget imod at min dressing var lidt chunky
Smag til med salt, cayennepeber og citronsaft.
Honning marineret kylling:
Saft fra 1 citron2 spsk. honning
2½ stort fed hvidløg, fint revet
5 spsk. oliven olie
Salt og peber
3 kyllingebryster
Pisk alle ingredienserne undtagen kylling samme til en ensartet marinade, og smag den til.
Skær kyllingebrysterne i tern, eller lad dem være hele (alt efter hvad man skal bruge dem til) og kom dem i en plastikpose.
Hæld marinaden over kyllingebrysterne og lad dem marinere i min. 3 timer men der sker ikke noget ved at lade kødet marinere natte over.
Tag til sidst kyllingebrysterne op af marinaden og steg dem indtil de er gennemstegte.
*Jeg ændrede lidt i opskrifter for at tilpasse den til mine smagsløg , og jeg skriver den naturligvis som jeg lavede den
**Jeg brugte nogle syltede agurker som min mor har lavet til mig, og i glasset har hun også kommet nogle løg for at give ekstra smag, så jeg synes lige at jeg ville hakke lidt syltet løg og komme i min dressing sammen med de andre ingredienser, og det blev den skam ikke ringere af.
Ser vildt lækkert ud! Hvad for noget ost bruger du?
SvarSlet