lørdag den 2. marts 2013

ET LILLE LUKSUSBRØD


Nogen gange er det det simle mad som man allerhelst vil have, det var det i hvert fald i sidste uge hvor en af dagene stod på noget så simpelt som nybagt brød og kyllingesalat. Det var en dag hvor jeg kom ret sent hjem fra skole, og de sidste lektioner havde været køkken lektioner så jeg var ikke vildt sulten da jeg kom hjem, og derfor var planen faktisk at jeg nok bare skippede aftensmaden. Men der var ikke mere brød i huset, og morgenmad skulle der jo være til dagen efter, så jeg hev KitchenAid'en frem og fandt ingredienserne frem til nogle sandwichbrød.

Normalt plejer mine brød bare at bestå af gær, vand, salt og mel, men jeg havde både nogle æg og lidt smør liggende i køleskabet så det endte med at være nogle små luksus sandwichbrød jeg fik fremstillet, og sådan en brødfremstilling tager jo alligevel et godt stykke tid, så det endte faktisk med at jeg nåede at blive sulten igen - men det er jo også næsten helligbrøde ikke at smage på et nybagt brød der er kommet direkte ud af ovnen. Så jeg tænkte lige hurtigt mens brødene var inde i ovnen for at bage og endte med at lave en lækker og hurtig kyllingesalat som vi kunne spise på en nybagt skive brød, og sådan gik det altså til at jeg gik fra planer om at skippe aftensmaden til at sidde og spise noget så simpelt og lækkert som lunt nybagt brød med kyllingesalat



Jeg lavede dobbelt portion af den opskrifter der kommer herunder, så jeg fik to brød i form og et meget stort brød uden form ud af det - så nu har vi i hvert fald brød til det næste lange stykke tid


Sandwich brød - 2 stk:

500 ml lunkent vand
100 g æg ( 2 - 3 æg)
10 g sukker
15 g salt
50 g gær
100 g blødt margarine
Ca. 1 kg mel

Vand, æg og gær røres sammen i en røremaskine indtil gæret er opløst
Nu kommes sukker, salt og 2/3 dele af  melet ned til de våde ingredienser og røres med indtil det begynde at ligne en næsten sammenhængende dej.
Tilsæt det bløde margarine og kør deje på maskinen i min. 8 min.

Stil nu dejen til hævning i 15 min. Efter 15 min. slås al luften ud af dejen, derefter formes den til en stram kugle og stilles til hævning i 15 min. igen.

Så er det blevet tid til at forme brødene, de skal være ca. 900 g hver.
Stil brødene til hævning et lunt sted indtil de er fordoblet i størrelse.
Bag brødene ved 200 grader i ca. 20 - 25 min, eller indtil brødene er gyldne og lækre på oversiden, og lyder hule når der bankes på undersiden af dem.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...