torsdag den 30. maj 2013

CEVAPCICI

Aftensmaden idag stod på et groft fladbrød med en masse grønt, krydrede cevapcici og tzatziki... YUM!

Ih altså hvor har det bare kriblet i fingrene efter at få skrevet her på bloggen det sidste stykke tid, men der har simpelthen ikke været tid til hverken at skrive nye indlæg eller ordne alle de billeder jeg snart har fået taget. Først havde jeg jo min eksamen som jeg skulle forberede mig til, og så stoppede jeg mit samarbejde med BlogHQ hvilket betød at bloggen næsten blev sat tilbage til "square one" hvor indlæg og billeder forsvandt. Heldigvis havde jeg en backup, men jeg skal stadig sidde og rette alle mine tidligere indlæg til og ordne billederne sådan at de kan komme op på bloggen igen. Nu har jeg dog snart fået sat bloggen op så den er blevet fin igen, og ja jeg ved godt at der en del arbejde tilbage, men i det mindste går det fremad med at få "Den Sultne Studerende" i tip-top stand igen. Jeg har indtil videre fået ordnet de nyeste indlæg, og Opskriftsiden og Gallerisiden bliver opdateret løbende som jeg for rettet mine ældre indlæg. Men nu synes jeg at jeg har ordnet så meget ved bloggen, at jeg kan finde tiden til at skrive igen... YAY!!

Så back to business, her til aften fik vi jo som sagt grove fladbrød - købt i den lokale etniske grønthandler - fyldt med en masse grøntsgaer, tzatziki og cevapcici til aftensmad. C kunne egentligt godt lide kødet, men han mente nu stadig at det mindede lidt for meget om græsk mad, og græsk mad er han virkelig ikke den store fan af da han mener at det "smager af fod". A og jeg selv derimod kunne rigtig godt lide det, og selvom det nok ikke er en ret jeg kommer til at lave alt for tit synes jeg nu stadig at jeg ville give jer opskriften, og så kan I jo selv prøve den og finde ud af om det er noget I kan lide eller ej :)


Jeg grillede mine cevapcicis indenfor på min elgrill, men man kan sagtens lave dem i ovnen, stege dem på en pande eller grille dem på en alm. grill




Cevapcici  - 12 stk:

500g hakket oksekød
4 - 5 fed hvidløg
2 spsk. oregano
1 spsk. tørret persille, kan bl.a. købes i "Tiger"
1 tsk. cayennepeber
3 tsk. paprika
½ tsk. chilisauce 
1 æg
1 håndfuld rasp 
½ dl. vand
Salt og peber 
75 g feta

Kom alle ingredienserne undtagen fetaen i en skål og rør det sammen til en blød fars.
Nu skal man smage farsen til, man kan selvfølgelig godt smage på den rå fars hvis man er modig, men jeg plejer altid lige at stege en lille prøvedelle.
Når farsen har den ønskede konsistens og smag smuldres fetaen ned i farsen og vendes ind i den.
Form nu først farsen til 12 kugler og form herefter hver kugle til en aflang pølse.
Stik et grillspryd ind i hver pølse og grill dem indtil de er gennemstegte.
Server de grillede cevapcici i lune fladbrød sammen med forskellige grøntsager og evt. tzatziki (find opskriften HER)



Form farsen til hakkebøffer og steg dem i lidt olie på en varm pande til de er gennemstegte.


2 kommentarer:

  1. Hahahahaha, smager af fod :-D Så får man lidt mærkelige associationer til hvornår han dog har smagt en fod!

    Godt du er tilbage igen :-D

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...