tirsdag den 21. maj 2013

MADFILM TIL EN MADNØRD

Nyeste medlem af filmsamlingen 

I dag var C og jeg et smut nede i Næstved by for at se om vi kunne finde filmen “Pearl Harbor” på Blu-ray, for vi har haft lyst til at se den rigtig læge men har ikke kunne finde vores DVD med den, og endelig er vi nået til den konklusion at den nok er blevet taget med ved en fejl en af de gange vi har været nede for at aflevere brugte film til Blokbuster. Men ja jeg ved godt at det er pinse og de fleste forretninger har haft lukket, men ikke den lokale Blockbuster de har nemlig heldigvis altid åbent alle årets dage. Så vi smuttede en tur derned fordi vi satsede meget stærkt på at vi nok kunne finde filmen i en billig og brugt udgave hos dem*. Desværre lå de ikke inde med “Pearl Harbor” som Blu-ray, kun et enkelt eksemplar i DVD-format var at finde nede i rodekasserne, og det var simpelthen ikke godt nok for manden, så øv bøv ingen “Pearl Harbor” idag. C er nemlig lidt af en filmnørd og han insistere på at vi kun skal købe Blu-rays når vi skal have nye film, og at de DVD’er vi har stående på hylden skal byttes ud til Blu-rays på et eller andet tidspunkt. Ja man skal jo ikke komme imellem en mand og hans hobby, så vi måtte gå fra Blockbuster igen uden Pearl Harbor. Men helt trist var C dog ikke han havde nemlig fået udvidet sin Blu-ray samling med både ”Operation Valkyrie”,”Predator” og ”Kingdom of Heaven” og jeg var såmænd også heldig, normalt plejer det kun at være C der kan finde nogle spændende film (nok fordi har har mere tålmodighed til at kigge rodekasserne igennem end mig) men idag lå der en film og kiggede på mig som jeg vidste at jeg bare måtte eje. For nede i den allerførste kasse som jeg kiggede i lå der et enkelt eksemplar af den franske komedie”Kokken”, ja den er fransk og normalt går jeg en kæmpe stor bue uden om alle franske film da jeg mildest talt synes at de suger big time. Men for det første var titlen jo som skabt til en film jeg ville elske at se, jeg mener “Kokken”  come on allerede her er vi godt på vej, og så kendte jeg den faktisk en lille smugle i forven takket være Frk. Kræsen så jeg skyndte mig op til kassen for at betale, og tænk sig, den kostede kun 29 kroner. Hvis det ikke er et scoop så ved jeg ikke hvad er :)

*Faktisk stammer hovedbestanddelen af vores snart ret så store filmsamling fra Blockbusters rodekasser med brugte DVD/Blu-rays som folk har været nede og aflevere, og man kan faktisk ret ofte finde sig nogle knaldtilbud på ret nye film hvis man er lidt tålmodig og gider at kigge nogle kasser igennem. Så det er bestemt et besøg værd hvis man erhverve sig nogle nye film til en billige penge, vi har f.eks. fundet både ”This Means War”, ”21 Jumpstreet” og ”Mission Impossible – Ghost Protocol” til mellem 49 og 29 kroner, se hvis det ikke er et tip der er værd at give videre til andre studerende, så ved jeg ikke hvad er ;)

… og bare fordi filmene er brugte så fejler de ikke noget, tro mig folkene hos Blockbuster tjekker dem for at se om de er egnede til videresalg. Skulle uheldet dog være ude og man kommer hjem med en film der hakker, så smutter man jo bare tilbage til Blockbuster og fortæller dem at man har købt en ødelagt film også får man pengene retur, eller en ny film.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...