lørdag den 4. maj 2013

DEN SIDSTE KARTOFFELMOS


I torsdags fik vi den sidste omgang kartoffelmos for denne sæson, kartoflerne i butikkerne er nemlig begyndt at blive for unge til at man kan lave en ordentlig mos af dem da de ikke har nok stivelse i sig længere, så nu må vi vente til engang i efteråret før vi kan få ordentlig kartoffelmos igen. Men hvordan fandt jeg så ud af at kartoflerne ikke er egnede til mos længere? jo jeg prøvede da selvfølgelig at lave mos af dem, og inden for de første 20 sekunders mosning begynde de at blive små lange og gooey, så det må jo betyde at det er slut med mos for denne gang. Jovist smagte det da stadig godt, men konsistensen var nu lidt underlig, men hey så har jeg jo noget at glæde mig til ved efteråret.

Sammen med mosen fik vi korteletter ala "The Hairy Bikers" med stegte æbler, cider-flødesauce og spinat, det smagte vildt godt og næsten gang skal jeg da forsøge mig med deres butterbean mash istedet for kartoffelmos så vi også kan få den her ret hen over sommeren.

Jeg ændrede lidt i opskriften og skriver den her som jeg lavede den, men hvis man har lyst kan man jo smutte ind og se hvordan man laver den biker-style


Korteletter med cider-flødesauce og stegte æbler - 3 pers:

3 koteletter
2 spsk. olie
1 spsk. smør
Salt og peber
2 æbler, skåret i både
1 lille rødløg, skåret i både
1 tsk. tørret timian
½ dåse Sommersby æblecider
1 dl.fløde
1 bouillonterning høns eller svin) og 1 dl vand

Krydr koteletterne med timian, salt og peber
Kom nu lidt olie og lidt smør på en stor pande, nå det syder og bobler kommes koteletter, æbler og løg på panden.
Efter 2-3 min. vendes koteletterne og æblerne og steger videre i yderligere 2 - 3 min.
Fjern koteletterne og lad dem hvile mens resten laves færdig.
Skru helt op for varmen og tilsæt cideren og lad det koge lidt ind.
Når cideren er kogt lidt ind skrues der ned til middel varme, og så tilsætter men fløde, bouillon og vand.
Smag saucen til og server koteletterne oven på kartoffelmos, hæld sauce og æbler over og server evt. lidt stegt spinat sammen med.

1 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...