søndag den 5. maj 2013

LØRDAGS SANDWICHES


Jeg fik jo pølser med hjem fra skole i tirsdags, og indtil igår har de ligget og hygget sig lidt i fryseren. Men igår blev de altså fundet frem igen og hevet op af fryseren, der var dog ikke helt nok til at vi kunne få en pølse hver - i hvert fald ikke hvis vi skulle blive ordentligt mætte. Men jeg synes nu alligevel at vi skulle have dem til aftensmad, så i bedste "Stop Spild af Mad" ånd fandt jeg min kreative side frem og besluttede mig for at røre en portion dej sammen til "Verdens nemmeste grovboller" (men for lige at speede processen lidt op brugte jeg en anelse mere gær og lunkent vand istedet for koldt, når ja og så stod de g hævede et lunt sted i stedet for i køleskabet) og med nybagte boller ved hånden kunne jeg så få lavet os nogle ret så lækre sandwiches med stegte pølser, et enkelt spejlæg og alt vad køleskabet kunne byde på af sprøde grøntsager.


Til 1 sandwich brugte jeg:

1 bolle
1 spsk. mayo
lidt fintsnittet salat
½ - 1 ristet pølse, skåret i skiver
1 spejlæg
3 skiver tomat
2 skiver agurk
½ avocado
1 spsk. ketchup

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...