torsdag den 13. juni 2013

DEN NEMMESTE CHOKOLADE MOUSSE


Engang i tidernes morgen så jeg Heston Blumenthals program "Kitchen Chemistry", og i et af programmerne var der fokus på chokolade og her kreerede han noget så genialt som en chokolademousse som kun bestod af vand og chokolade. Da jeg så det første gang tænkte jeg ikke videre over opskriften andet end at det jo var meget smart, og langsomt gik den så småt i glemmebogen. Men da jeg fornyligt var inde på min yndligs tidsluger "Pinterest" så jeg det her PIN på en instant chokolade mousse med kun 2 ingredienser - vand og chokolade - og det tog mig ikke lang tid at komme i tanke om den chokolade mousse jeg engang havde set Mr. Blumenthal lave. Nu lå landet sådan at C havde siddet og kigget lidt med på hvad jeg lavede inde på pinterest og han vidst tilfældigvis at der lå en plade chokolade ude i køleskabet, så med et par uimodståelig hundøjne der sukkede efter chokolade mousse kl 21:45 hoppede jeg ud i køkkenet for at lave verdens nok nemmeste chokolade mousse... ja hvad gør man ikke for de kære mænd ;)

Hvis i vil se Heston lave en instant chokolade mousse så kan i se det i den her lille film...


Start med smelte chokoladen sammen med vand. Jeg kom dog også lidt sukker i for at søde den lidt, men det behøves absolut ikke


.
Derefter skal man bare piske chokolade massen over et isbad
.
Når man pisker bliver massen langsomt tykkere, og inden længe står man med en skål fuld af chokolademousse ... slet ikke dårligt

.
Fyld moussen i små ramekiner og server...

.
... men en lille klat flødeskum på toppen og den er endnu bedre 


Instant chokolademousse - 4 pers:

265 g chokolade*
240 ml vand 
4 spsk. sukke, hvis man vi have en lid sødere mousse - men smag lige på chokoladen før du smider det i

Kom en stor skål oven på en anden lidt mindre skål som er fuld af isvand 

Mens skålen køler smelter man chokoladen samme med vand og sukker i en lille kasserolle.

Hæld nu den smeltede chokolade masse over i den kolde skål (den øverste) og pisk massen sammen**

Når massen er blevet tyk fyldes den i små ramekiner og serveres med det samme.

Hvis man af en eller anden grund ikke kan få moussen helt tyk kan man komme den på køl i ca. 20 min. det burde få den til at sætte sig - det virker dog kun hvis man har pisket i en rum tid, man kan altså ikke bare smelte vand og chokolade og komme det i køleskabet og forvente at man ender med en let og lækker mousse. 

*Det skal lige siges at man bør vælge en chokolade der er forholdsvis god, det er jo den eneste moussen smager af, og siden man ikke skal købe andre ingredienser kan man jo nok godt bruge lidt ekstra på en god chokolade. Vi havde kun den billige fra Fakta liggende i køleskabet, og selvom den da fungerede fint nok ja så kunne man nu godt smage at det ikke var chokolade i topklasse, så næst gang jeg laver den her mousse køber jeg nok en lidt bedre chokolade.

**Her er det en frodel at bruge en el-pisker a det godt kan tage lidt tid alt efter hvor god skålen er til at lede kulden 

2 kommentarer:

  1. Det lyder nu næsten for godt til at være sandt. Og lidt farligt at det er SÅ let og hurtigt at lave en chokolademousse.... så er der jo ikke langt fra lækkersult til handling! Men tak for inspirationen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg var også lettere skeptisk da jeg stod og hældte vand over chokoladen, jeg mener det har man jo ellers fået at vide at man aldrig må gøre da chokoladen plejer at krystallisere, men af en eller anden grund virkede det :)

      Og ja det bliver lige pludselig meget farligt at have chokolade liggende nu ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...