fredag den 14. juni 2013

FLAUTAS



.
I sidste uge fik vi den HER cubanske pulled pork at spise, og nu var det jo kun to af os her hjemme som kunne lide den så der var en masse rester tilovers. Nogle af resterne røg i fryseren til en anden god gang, resten fik vi at spise dagen efter, og heldigvis havde C også rester tilovers fra sin mad, så ham skulle jeg ikke bekymre mig for meget om.

Det ville måske have været oplagt bare at bage nogle boller, lune køddet og så spise det som pulled pork sandwiches, men jeg kom i tanke om at jeg stadig havde nogle kinesiske pandekager ligende i fryseren fra vores andewraps så jeg tænkte at jeg ville pakke køddet ind i dem og fritere dem lige som de mexicanske flautas. Helt traditionelt var det måske ikke, jeg mener man plejer teknisk set at lave dem med små hvede tortillas, men nu havde jeg ikke nogle tortillas på lager så jeg brugte bare hvad jeg havde liggende, og det smagte skønt alligevel, men så igen gør næsten alt mad der er friteret ikke det?

Ingredienser til flautas: en rest pulled pork, lidt salsa og nogle kinesiske pandepaker... men man ville sagtens kunne bruge alm. hvede tortillas 

Køddet bliver lige spicet lidt op...

.
... før det kommes i en pandekage sammen med lidt salsa

.
Så skal man bare rulle pandekagerne sammen og fritere dem


.

Flautas:

En rest pulled pork, man kunne også sagtens bruge et kogt kyllingebryst
Nogle kinesiske pandekager, eller små tortillawraps
Salsa
1 tsk. spidskommen
½ tsk. chipotle chilipulver 
½ tsk. salt 
olie til at friterer i 

Start krydre kødet med chilipulver, spidskommen og salt.
Derefter kommer man lidt kød sammen med lidt salsa ind i en pandekage.
Rul nu pandekagen sammen og friter den indtil den er gylden og sprød.
Server sammen med guacamole og rødkålssalat

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...