torsdag den 6. juni 2013

KVICKLY'S KAMP MOD MADSPILD


.


.
Ja billige varer er ikke ligefrem det jeg plejer at forbinde med Kvickly, og derfor handler jeg der heller ikke særlig tit. Men idag var jeg dog alligevel i Kvickly, for C havde nemlig købt en foodprocessor til mig i mandags, men den duede slet ikke så derfor skulle den jo selvfølgelig byttes. Jeg fik hurtigt mine penge retur, og fandt også hurtigt en ny foodprocessor, men på vej hen til kassen faldt jeg over en montre som jeg aldrig før har set i min lokale Kvickly. Den var fuld af varer som havde meget kort udløbsdato, og oven over var der et stort skilt der proklamerede "Mindre madspild - køb i dag, spis idag" og her kunne man simpelthen finde en masse forskellige varer til næsten ingen penge. Se hvis det ikke er et fedt initiativ, så ved jeg ikke hvad er. Ud over at synes at det var mega fedt at Kvickly vil gå ind i kampe om mindre madspild, så er det jo også en fantastisk mulighed for både studerende og andre som laver mad for et lille budget, for varerne fejler ikke noget og de koster kun en brøkdel af original prisen, og hvis ikke man kan nå at få dem brugt inden udløbsdatoen kan man jo bare smide dem i fryseren til en anden god gang. Se f.eks. hvad jeg kom hjem med i dag...

... 3 pakker bbq marinerede mørbrad fra Jensen's til kun 10 kroner stykket. Vi kan godt nok ikke nå at spise dem inden d. 9. juni hvor de udløber, derfor har jeg smidt dem i fryseren så vi kan hive dem op en anden dag hvor vi har mere brug for dem. For med den pris kunne jeg altså ikke gå forbi dem, og jeg er sikker på at de bliver et kærkomment billigt måltid senere på måneden.


.
Ja det kan da godt være at jeg skal komme i Kvickly for at handle noget oftere, både for at støtte op om et godt initiativ og selvfølgelig også for at score nogle rigtig billige varer ;)

Mit nye legetøj til køkkenet, denne gang i en fuldt ud funktionsdygtig udgave, jeg glæder mig allerede til at indvie ham 

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...