tirsdag den 20. marts 2012

2 x COOKIES OG LIDT BOLLER

Dagens udbytte: koldhævede boller, rosin og havre cookies, og chocolate chip cookies

Her i søndags følte jeg mig rigtig overskudsagtig i køkkenet og lavede en ordentlig spandfuld søde sager og nogle koldhævede boller der smagte så godt at de dårligt nok holdte til dagen efter.


Rosin og havre cookies
Chocolate chip cookies, der bliver ved med at være dejligt chewy (næste gang tror jeg at der skal en klat vaniljeis imellem to cookie - ala Ben & Jerry's

Rosin og havre cookies*
½ kop smør
1 kop farin
1/4 tsk. salt
1 æg
1 tsk. vanilje ekstrakt
3/4 kop mel
2 kopper havregryn
1 tsk. kanel
1/4 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
1/4 tsk. friskt revet muskat nød
1/2 kop rosiner


Forvarm oen til 175 grader

I en stor skål piskes smør, salt og sukker sammen til det er kremet.

Tilsæt æg, vanilje og 1/4 kom vand og pisk det godt ind i smørret.

I en anden skål blandes mel, havregryn, kanel, bagepulver, natron og muskatnød.

Fold de tørre ingredienser ind i de våde indtil det er en samlet masse.

Nu skal rosinerne blandes ind i dejen, og så skal der ellers formes små kugler af dejen, ca. valnøde størrelse.

Læg kuglerne på en bageplade og tryk dem lidt flade, bag cookiesne i ca. 20 min. eller indtil kanten begynder at blive gylden


Chocolate chip cookies*
1 kop smør
1 kop farin
3/4 kop sukker
1 ½ tsk. salt
2 æg
½ spsk. vanilje ekstrakt
3 kopper mel
1 1/4 tsk. natron
½ tsk. bagepulver
2 kopper chokolade knapper (65 %)

Kom smør, sukker og salt i en stor skål og pisk det sammen til en homogen og blød masse.

Tilsæt æg og vanilje og pisk det godt samme.

I en anden skål blandes mel, natron og bagepulver

Kom de tøre ingredienser ned tilde våde og bland indtil dejen er lige nøjagtig blandet sammen.

Chokolade knapperne tilsættes.

Med en is ske laves der kugler af dejen som herefter placeres på et bagepapir

Flad kuglerne lidt ud (ca.  6cm i diameter) og kom dem derefter i fryseren indtil kagerne er frosne**.

Forvarm ovnen til 140°c

Bag kagerne i 20 – 22 min. eller indtil de begynder at blive gyldne rundt i kanten


* Opskrifterne på cookiesne er begge amerikanske og er derfor i kop mål, normalt ville jeg have konverteret dem før jeg skulle bruge dem, men nu har jeg anskaffet mig et kop målebærger så dette skridt ikke længerer er nødvendigt for mig.


** Nok det bedste tip jeg har fået når det gælder cookies, når man bager dem direkte ud af fryseren bevarer de deres chewyness selv dage efter de er blevet bagt. Denne chewyness betyder også at de ville være helt perfekte som is-sandwiches ala Ben & Jerrys' wich (to cookies med is imellem)

1 kommentarer:

  1. Ja det er rigtig overskudsagtigt :-) Men et flot resultat med lækre ting der får tænderne til at løbe i vand.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...