fredag den 16. marts 2012

NÅR BARNDOMSDRØMMEN GÅR I OPFYLDELSE


Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så har jeg rendt rundt og været lidt ved siden af mig selv grundet usikkerhed om min  uddannelse som lærerstuderende da jeg var begyndt at tvivle på at det var rigtige valg for mig, og da jeg dumpede min 2. års professionsopgave efter en ellers bestået praktikperiode, ja så slog det da lidt af pusten af mig. Men det fik mig også til virkelig at tænke over mit liv på både godt og ondt, og efter mange lange samtaler med kæresten overtalte han mig til at prøve at søge ind på kokkeskolen, en drøm jeg har haft siden barnsben men noget jeg aldrig har turdet gøre noget rigtig ved. Men en ansøgning blev da sendt afsted og så måtte vi jo håbe på at jeg kom ind her efter sommerferien, men nej jeg kom ikke ind efter sommerferien.....

....Jeg fik et brev med posten og i det brev stod der at jeg var blevet optaget på det hold der starter her den 22. marts!!!!!! jeg turde virkelig ikke tro det men jo fra og med den 22. marts forlader jeg livet som lærerstuderende til fordel for livet som kokkelev. Det er virkelig en drøm der er gået i opfyldelse og endelig føler jeg at jeg er havnet på den rigtige gren i livet, og sådan en nyhed skulle da fejres her til aften med en af mine livretter der tilfældigvis også er en af kærestens livretter nemlig stegt flæsk med kogte kartofler og masser af persille sovs.


Stegt flæsk med persille sovs:

1kg røget flæsk, skåret i skiver600 g kartofler (skrællet vægt)1 bdt. persille, hakket1 spsk. smør1 spsk. mel3 - 4 dl mælk

Salt og peber


Skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand

Imens kartoflerne koger steges flæsket over middelvarme (det skal nok vendes et par gange undervejs så det ikke brænder på)Når kødet er stegt laves der en opbagt sovs ved at smelte smørret og herefter røre melet ind i det.

Herefter piskes mælken langsomt ind i "smørbollen"Når sovsen begynder at tage form smages der til med salt og peber.

Til sidst tilsættes persillen og sovsen hældes over kogte kartofler

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...